Halfdan Pisket

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
2020

Hovedforfatter

Christian Jess Mark
cand.mag., 2016

Den danske tegneserieskaber Halfdan Pisket brød med et brag igennem tegneserielydmuren, da han i 2014 udgav første bind i trilogien over sin tyrkisk armenske fars liv. Med streng disciplin har han på bare tre år færdiggjort serien, der er blevet både en kunstnerisk og kommerciel succes og bl.a. har belønnet ham med statens treårige arbejdslegat som den første tegneserieskaber nogensinde. I værket får vi et sjældent indblik i en dansk outsiders skæbne, fra desertør i den tyrkiske hær til hashhandler på Christiania og anerkendt dansk statsborger. Trilogien er en af de største danske tegneserieudgivelser i nyere tid og et enestående erindringsværk.

Baggrund

Halfdan Pisket voksede op på Amager i de lavere sociale klasser. Hans jyske mor var tidligere aktiv i Ungdomshuset på Nørrebro, hvor hun mødte Piskets far, en tyrkisk-armensk gæstearbejder. Moren blev siden permanent bistandsklient, mens faren fik en kriminel løbebane som hashhandler på Christiania. Den unge Pisket havde også selv sine strejf med loven, taget for bl.a. graffiti, butikstyveri og i forbindelse med forskellige autonome auktioner. Ligesom sin mor var han aktiv i Ungdomshuset. Som 15-årig flyttede han hjemmefra og ind i bygningen på Jagtvej og var med i optøjerne, da Ungdomshuset skulle lukkes. ”Jeg fandt et ståsted i det politiske og kreative miljø omkring Ungdomshuset, mens det endnu eksisterede, hvor etnicitet, seksualitet og så videre ikke spillede nogen rolle,” fortæller han i et interview til Politiken [2].

”I fjernsynet taler de om danskerne. Om en ny statistik der er lavet om dem. At danskerne er det lykkeligste folk i verden. Jeg ved ikke om jeg kommer til at tælle med i sådan en statistik. Om jeg altid vil være fremmed her. Eller om jeg en dag virkelig vil få lov til at blive dansker.”

Foto: Tommi Rønneqvist

Født
1. juli 1985, Danmark.
Uddannelse
Det Kongelige Danske Kunstakademi, linje for billedkunst, 2009.
Debut
Vold (med Hans Otto Jørgensen). Anblik, 2009.
Litteraturpriser
Pingprisen for årets danske tegneserie, 2015. Frit Flet-prisen, 2016. Festival International de la Bande Dessinée, 2019.
Seneste udgivelse
Døden. Fahrenheit, 2020. Tegneserie.
Inspiration
David B., Yahya Hassan, Art Spiegelman.

Som ung røg han ind og ud af uddannelsestilbud. Der var ikke mange, der troede på, han ville blive til noget: ”Jeg havde fået at vide hele min barndom, at jeg ville blive gadefejer,” siger han [3]. Som 17-årig fik han dog sin store chance, da hans livslange interesse for at tegne sikrede ham adgang til Kunstakademiet, der dog ikke umiddelbart var, hvad han forestillede sig: ”Jeg blev hurtigt skuffet. Den første uge havde vi besøg af en fra Novo Nordisk, som skulle lære os om ’self-branding’, og det hele var meget akademisk.” [1]. Mens han læste på akademiet, mødte han forfatteren Hans Otto Jørgensen, og det blev en øjenåbner for Pisket. Hans Otto Jørgensen viste ham kunstens potentiale og blev siden en slags mentor for Pisket.

Da han gav sig i kast med at fortælle sin fars historie, gav han sig selv tre år til at færdiggøre den. Trilogien, prydet med farens ansigt der både ældes og indsamler ar, blev udgivet i 2014-16 og blev en enorm succes blandt anmelderne. Halfdan Pisket blev i 2015 sammen med Rikke Villadsen den første tegneserieskaber, der blev tildelt statens treårige arbejdslegat.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Halfdan Piskets trilogi om hans far er det første værk, Pisket selv har skrevet og tegnet, og som er udkommet på et forlag. Inden da havde han begået sig som illustrator for andres værker og med selvudgivne undergrundsudgivelser. Trilogien bestående af ”Desertør”, ”Kakerlak” og ”Dansker” er, hvad man vil betegne som graphic novels – længere tegneserieværker med en begyndelse, midte og slutning, samlet i én bog. Dertil er der tale om et biografisk værk med en del poetiske friheder, som er en meget almindelig genre inden for graphic novels. Oftest er biografiske graphic novels dog selvbiografier, eller i hvert fald biografier skildret gennem forfatterens øjne, som f.eks. ”Bedemandens datter” af Alison Bechdel, der også i høj grad et portræt af forfatterens far, men skildret gennem hendes øjne. I Halfdan Piskets trilogi er det farens perspektiv og stemme, der styrer fortællingen.

I trilogien får vi outsiderens blik på Danmark, både en etnisk outsider, en klasseoutsider – typisk skrives romaner af middelklassen, som også fortæller deres historier – og en lovens outsider, med farens kriminelle løbebane som hashhandler. Det er en sjælden kombination, ikke mindst fordi der generelt ikke er meget at læse fra indvandrere eller deres børn.

Tematisk er vi på eksistentialistisk terræn, da det er en fortælling om de knubs, livet giver én, og hvordan man i høj grad er offer for omstændighederne. Uanset hvor gode intentioner man har, eller hvor ’godt’ et menneske man er, ved man ikke hvor man ender, når man forsøger at overleve. Det er et utroligt nuanceret billede af en mand, som umiddelbart ikke er særlig sympatisk: kriminel, utro, voldelig, fraværende far osv., men som, når man får fortalt historien fra hans øjne, alligevel fanger læserens sympati.

Halfdan Piskets formål med at fortælle historien om hans far har været dobbelt. På den ene side ville han gerne fortælle historien om sin far og sin slægt, og på den anden side ønskede han at fortælle en historie, der sjældent bliver fortalt: ”mit ønske er at fremstille ’den kriminelle indvandrer’ – ham, der betragtes som skurken i samfundet – fra en menneskelig side. Jeg har ingen intentioner om at idealisere kriminalitet, men derimod at få sandheden frem om det bagvedliggende, nemlig at min fars valg ikke er forskellige fra ikke-kriminelles. De afspejler trangen til at realisere noget, vi alle sammen drømmer om: at få familie, bedre livsvilkår og sin egen stemme” [2].

Beslægtede forfatterskaber

En anden stor etnisk outsider i dansk litteratur er den unge digter Yahya Hassan, som med sin selvbetitlede debut fra 2013 brød stort igennem med en skildring af livet som ung etnisk fremmed dansker. Som nævnt udgøres en stor andel af graphic novels af biografiske skildringer fra skabernes eget liv. Alison Bechdels ”Bedemandens datter” (2006) skildrer gennem den unge Alison farens hemmelige liv som homoseksuel – en seksuel outsider – og hans tragiske skæbne. Den franske tegneserieskaber David B. er også en stor inspiration for Halfdan Pisket, både udtryks- og fortællemæssigt. Hans værk ”Det store onde” (2006) er en selvbiografisk skildring fra skaberens opvækst, og især hans brors kamp med Epilepsi. David B. har en ekspressiv, allegorisk billedside holdt i sort/hvid og en prunkløs tekst, som også Pisket bruger.

En af de helt store grafiske romanklassikere er Art Spiegelmans ”Maus” (1980-91), det på mange måder lancerede genren, og inspirationen herfra er da også tydelig at mærke i Piskets trilogi. I ”Maus” undersøger tegneserieskaberen også sin fars liv, her som kz-fange under Anden Verdenskrig, og lader faren selv fortælle historien. En anden af de store selvbiografiske graphic novels, Marjane Satrapis ”Persepolis” (2000), omhandler også et møde mellem den mellemøstlige og den vestlige kultur, og immigrantens vilkår. Mere generelt om kulturmødet mellem immigranten og skandinavisk kultur har den bosnisk-fødte danske forfatter Alen Meškovic og svensk-tunesiske Jonas Hassen Khemiri skrevet om.