BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
rikke villadsen
Foto: Forlaget Basilisk
*Seneste udgivelse

Rikke Villadsen

Senest opdateret
  • Redaktionen
    december 2024
Hovedforfatter
  • Ida Dybdahl
    cand.mag., juni 2018

Intro

Rikke Villadsen tygger sig igennem kulturelle klicheer og kønsstereotyper for så at spytte dem ud igen i forvrængede normkritiske varianter. Siden gennembrudsværket ”Ind fra havet” har hun blandt andet samarbejdet med forfatter Bjørn Rasmussen, tegnet en queer westernpastiche og udgivet billedbogen ”Bennys far kører tog”.

Baggrund

Rikke Villadsen er født og opvokset i Aarhus med sine to forældre og en søster. Hendes interesse for at udtrykke sig gennem billeder blev vakt i barndommen, hvor hun var meget fascineret af sin onkels produktion af oliemalerier i hans kolonihavehus. Selv begyndte hun at male som 14-årig og havde en drøm om at blive den nye Salvador Dalí. Siden mødte hun en anden spansk kunstmaler, der gjorde stort indtryk på hende, og som hun også sad nøgenmodel for. Hun flyttede hjemmefra som 17-årig.

”Dengang jeg blev gravid, vidste jeg ikke hvad jeg skulle svare, når folk spurgte: Hvem er faren? Jeg blev rød om ørerne og kiggede væk, fordi jeg ikke kunne give et ærligt svar. Jeg prøvede at forklare, at jeg havde kogt for meget spaghetti på det sidste. Jeg digtede en historie, for det var det eneste, jeg kunne.”

”Bennys far kører tog”, upagineret.
rikke villadsen
Foto: Forlaget Basilisk
  • Født

    9. april 1976 i Aarhus.

  • Uddannelse

    Illustrator fra Danmarks Designskole, 2008.

  • Debut

    Skægmanden fra Varde. Aben Maler, 2009.

  • Litteraturpriser

    Statens 3-årige arbejdslegat, Litteraturudvalget, Statens Kunstfond, 2015.

  • Seneste udgivelse

    En samtale med Käthe Kollwitz. Fahrenheit, 2024.

  • Inspiration

    David Lynchs mystik og gådefuldhed, Tintin, Valerie Solanas, Sara Stridsberg og Coco Rosie.

Rikke Villadsen startede på Institut for Visuel Kommunikation på Danmarks Designskole i 2001. I løbet af uddannelsen var hun i praktik hos bogdesigner Åse Eg og tog valgfag på Film- og Medievidenskab. Hun blev uddannet som illustrator i 2008 med afgangsprojektet ”Navleporten”, der er en billedfortælling med tekst af forfatteren Birgit Munch. Siden har hun ud over sine egne udgivelser bidraget til en række fanzines og antologien ”Dokument”, der udkom på forlaget Aben Maler i 2012. Hun har også udstillet på flere gruppeudstillinger i Danmark, Tyskland og Italien. Ved siden af sit arbejde som tegner og forfatter er Rikke Villadsen redaktør på forlaget Basilisk og har også lavet omslagene til flere af forlagets udgivelser.

Flere af Rikke Villadsens værker kredser om kvinder, der får børn uden mænd eller som ikke er i et fast forhold med den mand, de får børn med. Behovet for at arbejde med den tematik i sine værker opstod som reaktion på omgivelsernes uforstående og fordomsfulde spørgsmål, da Rikke Villadsen selv blev gravid med en gift mand og i 2011 fik sønnen Benny alene: ”Jeg kunne ikke lade skammen følge Benny. Så jeg tog en beslutning om ikke længere at lade mig tynges og tie. Jeg besluttede at skrive en bog. Først og fremmest til Benny, en fortælling om hans tilblivelse og den far, han ikke kommer til at kende, men også til verden. En protest: Se her, sådan ser en familie også ud.” [2]Anna Raaby Ravn”Jeg kunne ikke stikke Benny en løgn. Han skulle have fortæll…Information, 2017-01-21..

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Oplæsning fra ”Et knald til”

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Der er en stærk autofiktiv tråd i flere af Rikke Villadsens udgivelser. På sidste side i ”Ind fra havet” oplyses det, at ”Hændelser, der finder sted i denne tegneserie, er baseret på virkelige begivenheder. Barnet kommer til verden d. 30 oktober.” Samtidig udspiller det selvoplevede sig altid i overnaturlige og absurde verdener, og i stedet for socialrealistiske historier om at blive alene-mor formulerer ”Ind fra havet” og ”Bennys far kører tog” eventyrlige alternative tilblivelseshistorier og spidsfindig kritik af kernefamilienormen. Om det siger Villadsen selv: ”Jeg vil splintre normalbegrebet! Jeg vil ruske i konformiteten på alle måder – i forhold til familiestrukturer, men også i forhold til fortællestruktur og den form for børnelitteratur, der er gængs og mainstream.” [2]Anna Raaby Ravn”Jeg kunne ikke stikke Benny en løgn. Han skulle have fortæll…Information, 2017-01-21..

En anden tematik i Villadsen værker er kulturelle kønsstereotyper. Ofte undersøger hun forskellige forestillinger om, hvad det maskuline og det feminine er, og udfordrer de klicheer gennem sine tegninger. Selv beskriver hun det således: ”Jeg har en stor kærlighed til klichéen og også karikerede genrer som western eller sømandsskrønen. Men jeg har også en stor kærlighed til det, der stritter og laver kaos og er helt uforudsigeligt. Det er et paradoks, det gør det interessant og forfriskende.” [2]Anna Raaby Ravn”Jeg kunne ikke stikke Benny en løgn. Han skulle have fortæll…Information, 2017-01-21.. Det sker f.eks., når skipperen i ”Ind fra havet” får identitetskrise og skynder sig at fortælle om alle sine tatoveringer og sit dametække, da han bliver konfronteret med ikke at være en rigtig sømand, eller når kvinden i ”Et knald til”, der forventes at være passivt saloon-inventar, iklæder sig en død mands tøj og indtager tegneseriens hovedrolle.

Beslægtede forfatterskaber

Rikke Villadsen er som flere yngre danske tegnere inspireret af den tyske kunstner og tegneserieskaber Anke Feuchtenberger. Feuchtenbergers ukonventionelle og kunstneriske tilgang til at fortælle i billedsekvenser, der blandt andet kommer til udtryk i den poetiske og dystre trilogi ”Die Hure H” (hvoraf kun bind to er udkommet i dansk oversættelse: ”Horen H kaster handsken”, 2013), synes at være et forbillede for passager i Villadsens ”Ind fra havet”. Særligt de gådefulde ordløse paneler med nøgne kvindekroppe ved mørkt hav og store fyrtårn har et stærkt slægtskab med Feuchtenberger i deres på en gang intimt sanselige og unheimliche fremstilling af begær.

Samtidig er det alvorsfulde, poetiske og sanselige hos Villadsen ofte nært beslægtet med det absurde, komiske og voluminøst erotiske. Tegningerne i ”Skægmanden fra Varde” og ”Skægmanden i Skærsilden” understøtter ikke blot Jens Blendstrups gakkede ordstrøm, men taler deres eget visuelle vildtvoksende og sjofle sprog. Man kan måske, på trods af store forskelle i streg og billedflow, sammenligne Villadsens legende og humoristiske undersøgelse af kropslige udskejelser, åbninger og væsker med den danske tegner Signe Parkins’ fantasifulde og svulstige anatomiske tableauer i bl.a. udgivelsen ”Tusindfryd” (2017).

Slutteligt har Villadsen også selv beskrevet sin stil som del af en bevægelse i nyere nordiske tegneserie, der blandt andet repræsenteres af tegnere som svenske Jockum Nordström, finske Amanda Vähämäki og danske Rikke Bakman: ”Det er et meget moderne formsprog indenfor tegning, som man ser mange andre samtids-kunsttegnere bruge. […] Jeg tror, det er en måde at give sig selv frihed til at søge i billedet. Det der med at ting er visket ud og tegnet igen, det giver en enorm følelse af tvetydighed i billedet, det står sådan og ved ikke om det er det ene eller det andet. Samtidig peger det på processen i at tegne og skabe billeder.” [1]Ida Dybdahl”Mennesker er ikke kun skostørrelser og sodavandsis”Nummer 9, 2011-08-19..

Relaterede forfattere

Bibliografi

Tegneserier

Skægmanden fra Varde
Skægmanden fra Varde

Rikke Villadsen og Jens Blendstrup

Aben Maler, 2009.

Skægmanden i Skærsilden
Skægmanden i Skærsilden

Rikke Villadsen og Jens Blendstrup

Aben Maler, 2010.

Ind fra havet
Ind fra havet

Rikke Villadsen

Aben Maler, 2011.

Et knald til
Et knald til

Rikke Villadsen

Aben Maler, 2014.

9 piger – Liftet
9 piger – Liftet

Rikke Villadsen og Bjørn Rasmussen

Gladiator, 2014.

9 piger – Hesten
9 piger – Hesten

Rikke Villadsen og Bjørn Rasmussen

Gladiator, 2015.

3 piger
3 piger

Rikke Villadsen og Bjørn Rasmussen

Basilisk, 2018.

Tatovøren og klitoris
Tatovøren og klitoris

Rikke Villadsen

Fahrenheit, 2019.

Tuberculosis 2020. B tegneserie
Tuberculosis 2020. B tegneserie

Rikke Villadsen

2020

En samtale med Käthe Kollwitz
En samtale med Käthe Kollwitz

Rikke Villadsen

Fahrenheit, 2024.

Billedbøger

Bennys far kører tog
Bennys far kører tog

Rikke Villadsen

Basilisk, 2017.

Om forfatterskabet

Interview

Interview med Rikke Villadsen. Pingprisen, 2012

Felix Rothstein

Interview i anledning af nomineringen af ”Ind fra havet” til Pingprisen 2012.

Tegneseriekunstner: Vi mangler ord for de nye tegneserier

Elisabeth Eskildsen

Politiken, 2015-06-06.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Rikke Villadsen

Kilder citeret i portrættet

[1]

”Mennesker er ikke kun skostørrelser og sodavandsis”

Ida Dybdahl

Nummer 9, 2011-08-19.

[2]

”Jeg kunne ikke stikke Benny en løgn. Han skulle have fortæll…

Anna Raaby Ravn

Information, 2017-01-21.