”Det var imidlertid flere år siden, han havde indset, at hans største svaghed som leder var, at han ikke var i stand til at overlade centrale efterforskningsopgaver til andre. Han ville og måtte helt tæt på de opgaver, han følte var allervigtigst.”
”Bundfald”, s. 100.
Samtidig med, at sagen sættes i gang, kommer journalistdatteren Line hjem for at skrive en artikel om rehabiliteringseffekten ved straf og soning. Her interviewer hun bl.a. Ken Ronny Hauge, som er ude efter at have siddet i fængsel i 16 år for drabet på en politimand. Et drab, han aldrig har tilstået.
Ligesom i den forrige roman er opklaringsarbejdet i ”Bundfald” detaljeret og omhyggeligt forklaret. Historien fortælles af en delvist alvidende tredjepersonsfortæller, og sproget er enkelt med mange miljøbeskrivelser og dialoger. Synsvinklen er skiftende, men historien fortælles primært fra Wistings perspektiv.
Wistings refleksioner om sin egen situation fylder mere end i ”Natmanden”, hvilket skaber en høj grad af identifikation med den troværdige efterforsker. Bogen tegner sideløbende med handlingen et portræt af en mand midt i livet. Wisting er 51 år og er begyndt at lægge mærke til rynker og grå hår. Han er udkørt og har dårlig samvittighed over ikke at have kontaktet sin læge for at få svar på de prøver, han har fået taget. Samtidig har han svært ved at finde tid til sin nye kæreste Suzanne. Han er splittet mellem pligt og fornøjelse og begynder at sætte spørgsmålstegn ved de grundlæggende forudsætninger for sit politiarbejde.
”Bundfald” handler bl.a. om grådighed, forspildte chancer og hævn. På samme måde, som forrige bog tematiserede kulturelle forskelles betydning i arten og opklaringen af kriminalitet, har ”Bundfald” også en mere samfundsmæssig kommentar. Den tematiserer især forholdet mellem forbrydelse og straf samt sætter spørgsmålstegn ved, om indespærring er den mest hensigtsmæssige måde at straffe kriminelle på. F.eks. illustrerer tvivlen om, hvorvidt Ken Ronny Hauge er skyldig eller ej, den usikkerhed og mulighed for at komme til at dømme uskyldige, der findes i et retssystem.
Jørn Lier Horst
Et pigehoved på en pind og afhuggede fødder, der skyller i land på en strand. Den norske politimand Jørn Lier Horsts krimier om efterforskeren og enkemanden William Wisting giver et detaljeret og a...
Læs hele forfatterportrættet
