”naturskønne områder fredes/ ubeboet/ det er betingelsen/ naturskønne kvinder fredes/ upolitisk/ det er betingelsen”
”Cinderella”, s. 29.
Tre af digtene har titlen ’prosa’. Disse prosadigte minder om løsrevne tanker, i og med at linjerne er stillet op som selvstændige sætninger, hvor hver enkelt afsluttes med tre prikker i stedet for et punktum. Dette formgreb medfører, at ’prosa’ens indhold læses som en tøven eller som en tænken. Teksten føler sig frem. Usikkerheden er også omdrejningspunktet i indholdet, f.eks. i den første ’prosa’-tekst, hvor en kvinde er til fremvisning af en lejlighed. Hendes længsel efter menneskeligt samvær er kvælende, men i den aktuelle situation kan hun ikke andet end at støde ejendomsmægleren fra sig. Hendes adfærd skræmmer ham ind i lejlighedens fjerneste hjørne.
Tre andre digte har titlen ’anonym’ og adskiller sig fra resten af samlingen dels ved at være skrevet på engelsk og dels ved håbefuldt at besynge kærligheden. I digtet ’parlør’ sættes der spørgsmålstegn ved, at vi som mennesker er kommet hinanden nærmere, fordi vi er gået væk fra at bruge den sproglige høflighedstiltale De. Dette bruges til at påpege den sociale ulighed: De rige og de fattige lever stadig langt fra hinanden, selvom brugen af de personlige stedord ændrer sig. ”Cinderella” er et lyrisk klasse- og kønskampskrift.
Marianne Larsen
Med en særskilt sproglig bevidsthed har Marianne Larsen skrevet over fyrre digtsamlinger. Selv ser hun sit forfatterskab som en lang fortløbende proces, hvor den ene bog er en forudsætning for den ...
Læs hele forfatterportrættet
