”Den handler om den danske drejebogsforfatter og filminstruktør Thomas Larsen, der i 1933 (…) rejste ud for at skabe sig et navn i tysk film og finde kærligheden. Det er en sand historie. Jeg har respekteret historiske fakta, hvor de passede ind i romanens forløb.”
”Den tredje historie”, s. 23.
Ifølge hovedpersonen Thomas Larsen findes der kun to historier i alle film og bøger: Én, om de elskende, der ikke får hinanden, og én, om et menneske, der brænder for en sag, men går ned på det. Henrik Andersens fortælling om filmmandens liv kommer derfor til at handle om jagten på ”en tredje historie”.
Udover kærlighedshistorien er romanen også en kærlighedserklæring til filmhistorien. Thomas Larsens kæmper sig stille og roligt opad i den tyske filmverden. Han får fast arbejde som manusforfatter og filminstruktør i det moderniserede tyske filmselskab Ufa. Det giver anledning til, at Henrik Andersen kan fortælle om datidens film og filmproduktion.
Henrik Andersen leger bevidst med biografigenren. Han inddrager kopier af meddelelser, nekrologer, virkelige personer m.m. Legen italesættes også direkte af fortæller-jeg’et i romanens begyndelse. Man mærker tydeligt det store researcharbejde, der ligger bag romanen, der giver et formidabelt portræt af det gamle filmmiljø både i Danmark og Tyskland. Især er portrættet af Eugen Schrøder, dansk tonefilms store mand, rammende. Man suges ind i miljøet omkring ham og forføres til at tro, at det hele er virkeligt.
Således opruller romanen et stykke ukendt filmhistorie samtidig med, at den fortæller en fascinerende, fiktiv skæbnehistorie.
Henrik Andersen
Med sin femte roman "Beskyttelseszonen" er Henrik Andersen blevet nomineret til DR Romanprisen 2012 og endelig blevet synlig på det litterære landkort. Romanen blander på fornem vis historiske kend...
Læs hele forfatterportrættet
