”Han tav. Brat, alt for brat, tænkte Wallander. Håkan von Enkes blik var blevet hængende ved noget bag Wallanders ryg. Han vendte sig om. Der lå haven, og bag den en af Djursholms mindre veje, som længere oppe sluttede sig til en af hovedtrafikårerne ind til Stockholm.”
“Den urolige mand”, side 59.
Andre ting går ikke så godt. Han er blevet glemsom. Han har sorte huller i sin hukommelse. En dag tager han på restaurant. Dagen efter bliver han kaldt ind til kollegaen Martinsson. En tjener har indleveret hans pistol. Han havde glemt den i sofaen, hvor han drak sin cognac. Det er en alvorlig forseelse. En undersøgelse bliver indledt. Og så kunne man jo tro, at det var Wallander romanens titel sigtede til, og det er det måske også, men først og fremmest handler “Den orolige mannen” fra 2009 (“Den urolige mand”, 2009) om den pensionerede kommandørkaptajn Herbert von Enke, Lindas svigerfar.
Efter miseren med pistolen bliver Wallander inviteret med til von Enkes 75 års fødselsdag, og han siger ja for at få begivenhederne lidt på afstand. I løbet af aftenen trækker Herbert von Enke Wallander afsides og fortæller ham om en afgørende episode i sin karriere i flåden.
Det var i de år, hvor jagten på russiske ubåde i skærgården var på sit højest. Endelig en dag lykkes det at få en af dem trængt op i en krog. De er få minutter fra at tvinge den op til overfladen, da der kommer ordre fra højeste sted om at afbryde. Ubåden forsvinder og siden har det pint von Enke. Hvem kom ordren fra og hvorfor?
Mens han fortæller griber han en enkelt gang under jakken og det går op for Wallander, at han er bevæbnet, og han reagerer skræmt, da de får øje på en mand ,som står og kigger op mod huset i skæret fra en lygtepæl.
Nogle dage senere forsvinder von Enke. Og kort efter hans kone. Hvad er der sket dem. Er de ofre for en tilfældig forbrydelse. Eller er det fortiden, der har indhentet dem og i givet fald hvilken?
Der findes to store spøgelser i svensk samtidshistorie. Ubådene i skærgården og Palmemordet, og Håkon von Enke maner dem begge frem som en dom over Wallanders livslange ligegyldighed og mangel på engagement i politik og bevidsthed helt ned til det, han propper i munden. Kurt Wallander er brudt ned af ned af for meget amerikansk 'skræpmat', og læseren er ikke mange sider inde i “Den urolige mand”, før hun er klar over, at hun sidder med et requim mellem hænderne. Karakterer og scener fra de foregående ni bind hjemsøger Wallander. Mona er alkoholiseret. Hans store kærlighedseeventyr fra Letland, Baiba, dukker op, men kun for at sige farvel. Hun er dødssyg af kræft. Tæppet er ved at gå ned.
Henning Mankell (voksen)
Henning Mankell er nok mest kendt for sin romanserie om den evigt urolige kriminalkommissær Kurt Wallander, der har det vanskeligt med både familie og forbrydere. Serien er blevet en af største eks...
Læs hele forfatterportrættet
