”Som chef havde Gudmoder desuden hele måtten fri og hvilken måtte. Ud fra et stort hul i hendes silkeskød kom en hårvækst som en sort busk voksende ud til alle sider.”
”Dullerdage”, s. 32.
”Dullerdage” er en genrecollage, der indeholder passager af digte og dialoger, drømmescener og rablende monologer. Handlingen foregår i et genkendeligt København, med stednavne som Søndermarken og Vestre Kirkegård. Byen er beboet af liderlige og magtgriske karakterer, der bekriger hinanden. Hovedpersonen Duller er en tyk dreng, der patroniserer alle omkring ham. Til at opretholde sin dominans benytter han makabre metoder, som at stikke sine tykke fingre op i næsen på sit offer eller den såkaldte malkning, hvor han griber ofrets kønsdele og skiftevis hiver og presser. Dullers mor hedder Gudmoder. Hun holder kvindeligt hof i sin kommandocentral øverst oppe i Rundetårn. Her styrer hun ”etablissementet” ved hjælp af sine mange koner, hvis uniformer har huller, så bryster og baller stikker ud.
Romanen indledes med at to medlemmer af ”organisationen”, Erik og Albert, springer en af Dullers tilhængere, tankpasseren DD 93, i luften. DD 93 er på vej til Dullers fødselsdag, et outreret orgie med lagkagekastning, barbering af gæsternes pubeshår og andre ydmygelser.
”Organisationen” er en revolutionær bevægelse, der dræber ”etablissementets” medlemmer i et opgør mod deres dominans i byen. Historiens konflikt er på den ene side en væbnet kamp om magt og på den anden side Dullers personlige opgør med sin matriarkalske moder. På en morbid, pervers og karikeret måde ironiserer Ørnsbo over halvfjerdsernes kvinde- og klassekamp. ”Dullerdage” er en dansk pendant til Anthony Burgess’ science fiction-roman ”A Clockwork Orange” fra 1962, og Ørnsbos fremtidsdrama er oprindeligt baseret på et filmmanuskript. Bogen er illustreret af Bille Augusts fotografier. De viser bl.a. Jens Okking som Duller, der ligger bukseløs i sengen eller sidder på en rullestolstrone og taler med Olga, en mandlig, homoseksuel datamaskine.
Jess Ørnsbo
Den nu aldrende Jess Ørnsbo har gennem årene skabt sig et image som en både tvær og forsmået modernist. Han er med egne ord verdensmester i depression, og det var i mange år rettere reglen end undt...
Læs hele forfatterportrættet
