”At vågne om morgenen og vide/ det eneste der kan/ redde dagen er et knust ansigt/ en habit af spark og et/ hjerte direkte tilsluttet brostenene/ en bombe i en børnehave”
”Kongen er mulat men hans søn er neger”, s. 55.
I alt består digtsamlingen ”Kongen er mulat men hans søn er neger” af 24 digte skrevet på frie vers, uden rim. Ørnsbo har selv givet dem genrebetegnelsen desperationer, og grundstemningen er da også en blanding af fortvivlelse og kynisme, som eksempelvis i stressdigtet ”Glemsel”. Her opremser jeget alle de ting, det har glemt og er i tvivl om. Nuet er farvet af frygten for en kommende verdenskrig, og et lejlighedskompleks beskrives således: ”Det ligner et krigsmonument/ med navnene på alle/ de faldne/ men der er en beboelsesejendom” (s. 35). Alt er mere modbydeligt og morbidt, end det først fremstår. En nøgen mand er i realiteten blevet kastreret, og jeget kan ikke genkende sig selv i byens tomrum. Provinsen fremstår forladt, og det eneste fællesskab, der er tilbage, er en kommerciel forbrugerisme.
Digtet ”De gamles by” beskriver det uværdige liv på et plejehjem, hvor beboerne efterlades til lungebetændelse og uden bukser i rullestolen. Manglende omsorg beskrives via de genstande, der burde være hjælpemidler, men som i stedet medfører smerte: et fastgroet kateter, de manglende briller og et smadret gebis. Disse billeder sammenlignes med socialministerens velfungerende tøj og tænder, og digtet bliver hermed et kritisk opråb om hullerne i den førte socialpolitik.
Titeldigtet er samlingens sidste og længste digt. Heri gemmer det lyriske jeg sig bag et os, et vi og et man. Det er – som alle andre i storbyen – anonymt og slave af samfundet. Digtet beskriver udsigten fra et S-tog. Tragiske skæbner krydser hinanden i togkupeen. Folk bliver glemt eller dør, mens livet udenfor er vold og slum. Alligevel konkluderer digtet, at København burde være mere som Haarlem, en kulturelt blandet og rå storby.
Jess Ørnsbo
Den nu aldrende Jess Ørnsbo har gennem årene skabt sig et image som en både tvær og forsmået modernist. Han er med egne ord verdensmester i depression, og det var i mange år rettere reglen end undt...
Læs hele forfatterportrættet
