Jess Ørnsbo

Genrer og tematikker

Jess Ørnsbo er primært digter og dramatiker, men han har i løbet af sine mere end 50 år som forfatter også skrevet enkelte romaner og tv-spil. Mange af hans værker har alternative undergenrer som desperationer, omvendt roman, en Holbergrevy, apokryfe og biologiske digte. Forfatterskabet er karakteristisk ved den sorte humor, de liderlige karakterer med deres sarkastiske replikker og de fattige og nedslidte hjem, som de meningsløse handlingsforløb udspiller sig i.

Både digtene og dramaerne foregår ofte i storbyer, gerne i slumkvarterer eller andre forfaldne lokaliteter, hvor arbejdere, arbejdsløse eller folk, der falder helt uden for kategori, holder til.

2. Verdenskrig har frataget verden sin uskyld, og det moderne menneske er i Ørnsbos litteratur styret af lyster, løgn, hævn og had. Han vrænger af og forvrænger verden, og særligt samtidens familieforhold står for skud. Selv forklarer Ørnsbo sin synsvinkel på følgende måde. ”Jeg er bare realist. Jeg kan ikke lide undskyldninger og besmykkelser. Jeg vil ha’ det, som det er. Ser du dig omkring et hvilket som helst sted i Danmark, er der meget få lyspunkter. Inde i hjemmene er der megen nød, fysisk og psykisk. Folk tager deres piller. De slæber rundt på deres samlivs-problemer, deres børns problemer – og så skulle man sætte sig ned og være lyserød?” (Anders Raahauge: Heldigvis er jeg da ude af trit med tiden. Jyllands-Posten, 2007-08-23).

I Den Store Danskes opslag om Jess Ørnsbo beskrives hans lyrik på følgende måde: ”Lige siden sin sikre første fremtræden med Digte (1960) og Myter (1964) har han med sin digteriske skærebrænder konsekvent og usvækket blotlagt en moderne mentalitets meningsløse livsmåder, klichéer og fortrængninger.” [3]Anders Østergaard og May SchackJess ØrnsboDen Store Danske, 2014-05-16.. Ørnsbos digte beskriver tilværelsen som tom, men dette sker gennem et originalt og opfindsomt billedsprog. Med uskønne og ondartede metaforer og neologismer udstiller han uretfærdige magtstrukturer i samfundet. Skønlitteraturen er ikke skøn, og der gives ingen svar på livets store spørgsmål.

Beslægtede forfatterskaber

Jess Ørnsbos tidlige skuespil regnes for noget af det første absurdistiske dramatik, der er skrevet på dansk. Det absurde teater opstod som stilretning efter 2. Verdenskrig og brød med den naturalistiske teatertradition, hvor replikker, scenografi og skuespillernes teknik skulle være så realistisk som muligt. I stedet ville det absurde drama afspejle den groteske verden, og karaktererne er ofte klovnagtige typer. Den franske nobelprismodtager Samuel Becketts klassiker ”En attendant Godot” (”Mens vi venter på Godot”) fra 1952 er et af de mest kendte eksempler. Heri venter to forhutlede vagabonder forgæves på Godot. De fordriver ventetiden med ørkesløse samtaler og strækøvelser. I Danmark blev Becketts klassiker første gang opført på Studenterscenen i 1956. Dette amatørteater, som var tilknyttet Københavns Universitet, dyrkede den groteske dramatik, og det var samme sted, at Jess Ørnsbo fik opført sit første stykke ”Dværgen der blev væk” i 1966.

Ørnsbo har hentet inspiration til sine stykker i den slaviske litteratur, som han studerede på universitetet. Han skrev disputats om den polske dramatiker Stanislaw Witkiewicz, der regnes for en af Polens vigtigste modernister. Ørnsbo har også oversat polsk litteratur til dansk, eksempelvis ”Lad os ikke pakke hjerterne ind i bomuld” fra 1983, der er et udvalg af polsk lyrik fra det 20. århundrede, og ”Ny polsk prosa” fra 1967, der indeholder bidrag fra Tadeusz Borowski, Witold Gombrowicz, Stanislaw Grochowiak m.fl.

I nyere dansk dramatik arbejder dramatikerne Line Knutzon og Jokum Rohde med nogle af de samme virkemidler som Jess Ørnsbo. Line Knutzon, der debuterede i 1989, deler Ørnsbos fascination for gakkede karakterer og gal humor. I Knutzons stykker er der typisk ingen central handling, og steder er abstrakte størrelser. Jokum Rohde har derimod, ikke ulig Ørnsbo, en forkærlighed for Københavns belastede brokvarterer og de mennesker, der lever der på kant med loven.

Relaterede forfattere