”To gader længere væk dør en kvinde af grin.
De bærer hende væk på et uldent tæppe (…) De er flove over at smile, mens de bærer på et lig, men latteren hænger stadig i luften.”
“Eksempel på liv”, s. 45.
Fragmenternes primære forbindelse med hinanden er rumlige positioneringer som “to gader længere væk” og “i lejligheden ved siden af”. Pigen Marianne går igen i flere fragmenter, og i disse ligger der en antydning til forløb.
Der antydes også en tematisk sammenhæng: De små prosastykker giver glimt af mennesker, der lever anonymt og isoleret i lukkede rum. De er overladt til sig selv og må søge efter et sprog at nå hinanden med. De er eksempler på liv.
Pigen Marianne både indleder og afslutter bogen. I det første fragment ligger hun i sin seng med mavekramper. Hun kaster alfabetet op og ligger til sidst træt i sin seng og peger på et rundt O, et hul i sproget og et nulpunkt. Gennem bogen får vi glimt af Mariannes ensomme verden, men til sidst finder hun en hestesko – et U – som hun hænger op, for at lykken kan falde ned i den. Måske kan hun nu bryde ud af ensomhedens lukkede O – hun er nået videre i alfabetet.
Helle leger med vante talemåder som “at miste jordforbindelsen” og “at dø af grin” ved at gøre dem konkrete – en kvinde dør af grin, og teksternes ledefigur Marianne forsøger ihærdigt at miste jordforbindelsen. Bogen er et eksperiment og en metafiktiv refleksion over sproget som kommunikationsmiddel.
Helle Helle
Helle Helles forfatterskab begyndte i et eksperimenterende og kortfattet hjørne, og hun har siden udviklet en nøgtern realisme, der indfanger hverdagens trivialiteter i en stram, underspillet form ...
Læs hele forfatterportrættet
