- Martine Stockjournalist, 2016
- Niels Vestergaardcand.mag. og journalist, 2010
Intro
Normalt går der sjældent mindre end to år mellem Ibsen slipper et stykke det hænger sammen med arbejdsprocessen, der bestod af gennemskrivning på gennemskrivning, men modtagelsen af "Gengangere" har skærpet hans pen, og "En Folkefjende" bliver til på rekordtid. Handlingen er henlagt til en lille kystby i det sydlige Norge, som har hængt sit næringsliv og sine håb op på et kurbad, hvorfor man også er hurtige til at forklare det som medbragte lidelser, da et par af gæsterne i løbet af sommeren bliver ramt af "tyfus og gastriske tilfælder", og man er overhovedet ikke begejstret, da Doktor Stockmann modtager svaret på nogle vandprøver, han i hemmelighed har indsamlet og sendt til universitetet i Oslo, og det viser sig, at vandet er bakteriebefængt. Den lille by er truet på sit eksistensgrundlag, og i stedet for at tage resultaterne til efterretning bestrider man dem. Høj og lav, presse og politikere, højre og venstrefløj, radikale og liberale, alle forener de sig imod Stockmann, akkurat som Ibsen havde oplevet, det var tilfældet i det kor, som fordømte "Gengangere". Det kommer til tumultariske scener under et borgermøde.
