”Jeg har været født længe. På hendes opslagstavle hænger et billede af en mand med en lang kittel og en taske. I hans ansigt ser jeg vanvid. Jeg tror ikke han er læge.”
”En hel dags kærlighed”, s. 10.
I hænderne på Sidsel Falsig Pedersen kombineres realisme med andre ord med psykologisk symbolisme, sci-fi elementer og abstrakte drømmesyner og tager på den måde form som den uhåndterlige genre kortprosa. Kortprosa er karakteriseret ved sin korte form og sin lidt uigennemsigtige natur. Der står meget mellem linjerne, den tager som oftest udgangspunkt i enkelte øjeblikke frem for overordnede plots eller handlingsmønstre, og slutningen er tit helt åben. Genren passer godt på ”En hel dags kærlighed”, der er bemærkelsesværdig i sin monologiske struktur og mangel på handling. Den er præget af en af de stærkeste strømninger i halvfemsernes danske litteratur, nemlig minimalismen. Her fremstiller forfatteren en række begivenheder, stemninger eller interaktioner i et nedbarberet sprog og uden at fortolke dem, og det samme gør Sidsel Falsig Pedersen i ”En hel dags kærlighed”. Her er det op til læseren selv at gruble over, hvorfor den navnløse jegfortæller leder så desperat efter tryghed, sin egen oprindelse og forældrekærlighed og hvad de mange syrede elementer betyder.
”En hel dags kærlighed” modtog Statens Kunstfonds præmie.
Sidsel Falsig Pedersen
Sidsel Falsig Pedersen er en særegen og stilsikker stemme i dansk litteratur. Hendes litterære universer er fulde af utilpassede og halvtriste mennesker, der søger efter en unik identitet uden ofte...
Læs hele forfatterportrættet
