
Sidsel Falsig Pedersen
- Anna Møllercand.mag., 2016
Intro
Sidsel Falsig Pedersen er en særegen og stilsikker stemme i dansk litteratur. Hendes litterære universer er fulde af utilpassede og halvtriste mennesker, der søger efter en unik identitet uden ofte at forlade deres tvivlende vadested. I bøger, der bl.a. handler om at kæmpe med at blive en del af et fællesskab, forener Sidsel Falsig Pedersen en virkelighedsnær realisme med surrealistiske elementer, og en tør humor kigger frem her og der. Sidsel Falsig Pedersen modtog i 2016 Det Danske Akademis Beatrice Prisen og udgav samtidig romanen ”Flora”. Romanen er en direkte fortsættelse af Sidsel Falsig Pedersens minimalistiske skrivestil og er samtidig forfatterens stærkeste portræt til dato.
Baggrund
Sidsel Falsig Pedersen er født i 1970 på Frederiksberg og opvokset i Lyngby med forældrene Niels og Lone Falsig Pedersen, der er hhv. ingeniør/professor på DTU og fysioterapeut. Efter studentereksamen i 1988 arbejdede Sidsel Falsig Pedersen som bl.a. bartender, skrivetolk, rengøringsassistent i en forlystelsespark, fotograf og postmedarbejder, og i december 1994 debuterede hun med tre digte i det litterære tidsskrift Hvedekorn. Tre år efter udkom bogen ”En hel dags kærlighed”, hvor en unavngiven og indadvendt kvinde i små, mere eller mindre abstrakte tekster begiver sig rundt i en både realistisk og sci-fi-lignende verden. Sidsel Falsig Pedersen modtog Statens Kunstfonds præmie for udgivelsen og har siden modtaget mange legater, priser og udmærkelser for sine noveller og romaner. Senest har hun modtaget Det Danske Akademis Beatrice prisen ”(…) for hendes fortællekunst fuld af humor, absurditet og blik for tilværelsens vilkår og muligheder.” [2]Informations WebredaktionBogfolkInformation, 2016-05-07..
”I bussen optager jeg et sæde med min fysiske krop, jeg er mig selv og jeg er ikke mig selv. Det er som om jeg ikke findes indeni, at hvis jeg så ind udefra ville jeg kunne se at der ingenting var under huden.”

Født
19. maj 1970 på Frederiksberg.
Uddannelse
Studentereksamen, 1988.
Debut
En hel dags kærlighed. Tiderne Skifter, 1997.
Litteraturpriser
Det Danske Akademis Beatrice Prisen, 2016.
Seneste udgivelse
Svaret kommer med posten. Epilog, 2020. Roman.
Inspiration
J.M. Coetzee, Lydia Davis, Peter Seeberg, Villy Sørensen, Leif Panduro, Pär Lagerkvist, Göran Tunström og Selma Lagerlöf.
Efter udgivelsen af ”En hel dags kærlighed”, der blev sat op som teaterstykke på Krudttønden i 1998 til fine anmeldelser, har Sidsel Falsig Pedersen bl.a. udgivet romanen ”Hestens fødselsdag”. Her befinder en utilpasset kvinde sig igen uden for fællesskabet og leder efter en personkerne. Forfatteren har udtalt om bogen: ”Det er, som om vi har besluttet, at det er en positiv ting, hvis man kan sige meget tydeligt, hvem man er og hvad man vil. Man skal helst have en kerne og være sig selv. Derfor havde jeg lyst til at skrive om en, der ikke kan leve op til den slags forventninger.” [1]Louise FolkerForfatter: Derfor bider fortælleren sin chef i armenPolitiken, 2014-10-21..
De psykologiske identitetstemaer fortsættes i romanen fra 2016, ”Flora”. Her er to søstre taget til Sydeuropa for at besøge deres paranoide onkel og for at prøve at få genetableret en social kontakt med hinanden. Inspirationen finder Sidsel Falsig Pedersen i både billedkunst, film, medier, rejser og tilfældigheder, og hun bruger de mange inspirationskilder til at bygge syrede hverdagsscenarier op med en tematik omkring kontroltab og stigmatisering.
Udvalgte bøger
- En hel dags kærlighed
Sidsel Falsig Pedersens debutroman ”En hel dags kærlighed” fra 1997 handler om en kvinde, der i absurde, små stykker bevæger sig rundt i en realistisk hverdagsverden. Der sker ikke meget for kvinde...
Læs mere om bogen - Så må vi se
Sidsel Falsig Pedersens novellesamling ”Så må vi se” udkom i 2008 og ligner på mange måder ”En hel dags kærlighed” i sin fragmentariske stil. De små glimt fra stemningskompakte situationer svinger ...
Læs mere om bogen - Hestens fødselsdag
Sidsel Falsig Pedersen beskriver i et radiointerview med P1 hovedpersonen i ”Hestens fødselsdag” (2014) som en navnløs kvinde, der befinder sig i en overgangsperiode i sit liv. Kvinden er blevet fy...
Læs mere om bogen - Flora
Hvor et af kendetegnene ved ”Hestens fødselsdag” er, at alle er navnløse – bortset fra enkelte personer med kæle eller øgenavne som ekskæresten Pip, medarbejderen Blondie og eks chefen Ulven – har...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Noveller
Sidsel Falsig Pedersen
Tiderne Skifter, 2000. Falsig Pedersen, Sidsel: Forholdsregler. Tiderne Skifter, 2005.
Sidsel Falsig Pedersen
Tiderne Skifter, 2016
Om forfatterskabet
Web
Udklip fra anmeldelser, kontaktoplysninger og oversigt over interviews.
Anmeldelser
Lise Garsdal
Politiken, 2008-11-10.
Mai Misfeldt
Kristeligt Dagblad, 2014-10-04.
Kamilla Löfström
Information, 2016-05-07.
Tue Andersen Nexø
Information, 2016-10-15.
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Forfatter: Derfor bider fortælleren sin chef i armen
Louise Folker
Politiken, 2014-10-21.

