Sidsel Falsig Pedersen

Emneord:

Hovedforfatter

Anna Møller
cand.mag., 2016

Sidsel Falsig Pedersen er en særegen og stilsikker stemme i dansk litteratur. Hendes litterære universer er fulde af utilpassede og halvtriste mennesker, der søger efter en unik identitet uden ofte at forlade deres tvivlende vadested. I bøger, der bl.a. handler om at kæmpe med at blive en del af et fællesskab, forener Sidsel Falsig Pedersen en virkelighedsnær realisme med surrealistiske elementer, og en tør humor kigger frem her og der. Sidsel Falsig Pedersen modtog i 2016 Det Danske Akademis Beatrice Prisen og udgav samtidig romanen ”Flora”. Romanen er en direkte fortsættelse af Sidsel Falsig Pedersens minimalistiske skrivestil og er samtidig forfatterens stærkeste portræt til dato.

Baggrund

Sidsel Falsig Pedersen er født i 1970 på Frederiksberg og opvokset i Lyngby med forældrene Niels og Lone Falsig Pedersen, der er hhv. ingeniør/professor på DTU og fysioterapeut. Efter studentereksamen i 1988 arbejdede Sidsel Falsig Pedersen som bl.a. bartender, skrivetolk, rengøringsassistent i en forlystelsespark, fotograf og postmedarbejder, og i december 1994 debuterede hun med tre digte i det litterære tidsskrift Hvedekorn. Tre år efter udkom bogen ”En hel dags kærlighed”, hvor en unavngiven og indadvendt kvinde i små, mere eller mindre abstrakte tekster begiver sig rundt i en både realistisk og sci-fi-lignende verden. Sidsel Falsig Pedersen modtog Statens Kunstfonds præmie for udgivelsen og har siden modtaget mange legater, priser og udmærkelser for sine noveller og romaner. Senest har hun modtaget Det Danske Akademis Beatrice prisen ”(…) for hendes fortællekunst fuld af humor, absurditet og blik for tilværelsens vilkår og muligheder.” [2].

”I bussen optager jeg et sæde med min fysiske krop, jeg er mig selv og jeg er ikke mig selv. Det er som om jeg ikke findes indeni, at hvis jeg så ind udefra ville jeg kunne se at der ingenting var under huden.”

”Flora”, s. 91.

Foto: Tiderne skifter

Født
19. maj 1970 på Frederiksberg.
Uddannelse
Studentereksamen, 1988.
Debut
En hel dags kærlighed. Tiderne Skifter, 1997.
Litteraturpriser
Det Danske Akademis Beatrice Prisen, 2016.
Seneste udgivelse
Svaret kommer med posten. Epilog, 2020. Roman.
Inspiration
J.M. Coetzee, Lydia Davis, Peter Seeberg, Villy Sørensen, Leif Panduro, Pär Lagerkvist, Göran Tunström og Selma Lagerlöf.

Efter udgivelsen af ”En hel dags kærlighed”, der blev sat op som teaterstykke på Krudttønden i 1998 til fine anmeldelser, har Sidsel Falsig Pedersen bl.a. udgivet romanen ”Hestens fødselsdag”. Her befinder en utilpasset kvinde sig igen uden for fællesskabet og leder efter en personkerne. Forfatteren har udtalt om bogen: ”Det er, som om vi har besluttet, at det er en positiv ting, hvis man kan sige meget tydeligt, hvem man er og hvad man vil. Man skal helst have en kerne og være sig selv. Derfor havde jeg lyst til at skrive om en, der ikke kan leve op til den slags forventninger.” [1].

De psykologiske identitetstemaer fortsættes i romanen fra 2016, ”Flora”. Her er to søstre taget til Sydeuropa for at besøge deres paranoide onkel og for at prøve at få genetableret en social kontakt med hinanden. Inspirationen finder Sidsel Falsig Pedersen i både billedkunst, film, medier, rejser og tilfældigheder, og hun bruger de mange inspirationskilder til at bygge syrede hverdagsscenarier op med en tematik omkring kontroltab og stigmatisering.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Et gennemgående tema for Sidsel Falsig Pedersen er identitet. Mange af hendes figurer står i et livsmæssigt vadested og leder efter en form for identitetskontur. De er ofte navneløse, udflydende karakterer, der optræder irrationelt, søgende og uforudsigeligt. Mange af de samme karaktertræk går igen i Sidsel Falsig Pedersens forfatterskab. Hendes hovedpersoner er ofte yderst opmærksomme på de signaler, de får fra deres omgivelser, men de tolker dem ofte forkert eller for meget. Det efterlader en del social akavethed, der giver sig til udtryk i en understrøm af humor. Forenet med Sidsel Falsig Pedersens brug af absurditeter og surrealisme kan visse tekster fremstå helt symbolske. Som når hovedpersonen i ”Hestens fødselsdag” bliver stigmatiseret med et rødt udslæt eller når en person i ”En hel dags kærlighed” oplever, at hendes ben bliver gennemsigtige som glas.

På mange måder er Sidsel Falsig Pedersens litteratur og karakterer vokset ud af det postmoderne samfunds relativisme. Ideen om, at mennesket bærer en kerne i sig og at den kerne er det enkelte menneskes specifikke og koncentrerede ’selv’, går tilbage til psykoanalysen og 1970’ernes selvpsykologi. I det postmoderne samfund oplever mange imidlertid, at den kerne ikke findes. Man opfatter i stedet sig selv som en række personlighedssider afhængig af i hvilket miljø, man færdes. Når man er på arbejde eller i skole er man én person, og når man er med familien er man en anden. Det kan kaste en person ud i livskriser, hvis en eller flere af de sider elimineres. I ”Flora” er det eksempelvis forholdet til søsteren, der er krakeleret, og i ”Hestens fødselsdag” er det en social ændring på arbejdspladsen og herefter fyring, der kan starte krisen. Kriserne behandler Sidsel Falsig Pedersen med lige dele absurditet og realisme, og resultatet er minimalistisk, original stemningslitteratur med humoristiske, sociale reaktioner.

Sidsel Falsig Pedersens længere bøger er blevet karakteriseret som både novellesamlinger og romaner og er – som de karakterer, hun opererer med – svære at definere. I den natur ligner de litteratur af genren kortprosa, der ofte er springende øjebliksbilleder uden plot eller konklusioner. I ”Flora” arbejder hovedpersonen som indtaler af noveller til lydbøger, og de historier, hun indtaler, frustrerer hende. De er nemlig alle båret af åbne slutninger, meningsløse begivenheder, overreaktioner og uforklarede handlingsmønstre. På mange måder er de indlagte, små historier i ”Flora” billeder på Sidsel Falsig Pedersens egen litteratur.

Til forskel fra ”En hel dags kærlighed” er novellerne i ”Små må vi se” hovedsageligt realistiske uden udsyrede sci-fi-elementer med metaforiske kvaliteter, og de forener en klassisk novellestruktur med kortprosaens stramhed og minimalisme. I mange klassiske noveller udspringer handlingen af det røre, som en uventet begivenhed skaber. Det kunne eksempelvis være, at en fremmed kommer til byen og skaber en ubalance i det fasttømrede lokalmiljø. I Sidsel Falsig Pedersens noveller er det en anderledes ikkebegivenhed, der afføder karakterernes handlinger og reaktioner, og det centrale er tankerne omkring det, der kunne være sket. I samlingens 26 noveller er det nemlig snarere personernes følelser og tvivl, der er omdrejningspunkterne, og det er det usagte, der indtager novellernes vigtigste plads. Som hos kollegaen Naja Marie Aidt hersker den stramme minimalisme, hvor ikke et ord er tilovers, og temaerne er mange steder jalousi, mindreværd og parforhold.

Beslægtede forfatterskaber

Sidsel Falsig Pedersen er en unik forfatter i dansk litteratur, men hun bærer visse fællestræk med forfattere som Dorthe Nors og Helle Helle. Den koncise stil, der bærer minimalismens islæt, er eksempelvis fælles for de tre. I Dorthe Nors’ ”Minna mangler et øvelokale” fra 2013 fortælles historien om den overvenlige komponist Minna primært i humoristiske og tørre hovedsætninger. Resultatet er et meget præcist skåret billede af en halvkikset hovedperson, der prøver at navigere blandt menneskelige snyltedyr. Hovedpersonen Minna befinder sig i en livskrise efter at være blevet dumpet af sin kæreste over sms – og endda droppet til fordel for en mere succesfuld musiker. Med andre ord bearbejder Dorthe Nors tunge temaer i en ligefrem stil, og det samme gør Sidsel Falsig Pedersen.

Helle Helle er kendt for at skrive realistiske og minimalistiske bøger, der især foregår i det, som mange kalder ”udkantsdanmark”. I bøgerne kommer dramaet sjældent op til overfladen, men hentydes blot til i personernes handlemønstre. Handlingerne forklares ikke yderligere, så det er op til læseren selv at udrede, hvad der er sket forinden. I ”Ned til hundene” fra 2008 er en kvinde eksempelvis gået fra sin mand og møder i provinsen ægteparret Putte og John. Dem flytter hun straks ind hos, men selvom alt på overfladen fremstår idyllisk, så ulmer uroen hos de to. Helle Helle skriver som Sidsel Falsig Pedersen ofte om personer, der befinder sig i en krise. Om deres overvejelser, følelser og tanker omkring dem selv og deres omverden, og om deres kamp for at finde sig selv i alt det virvar.