Romanen er inspireret af Roald Dahls novelle “William and Mary” fra 1960, hvor den kræftramte William donerer sin hjerne til forskning. Jersilds udlægning af historien begynder in medias res – altså midt i historien i en ubestemt tid efter, at Ypsilons hjerne er blevet amputeret fra resten af kroppen. Ypsilon fortæller om sit liv og om tilværelsen i laboratoriet – en beretning, der fungerer som en form for overlevelsesdrift i det meget inaktive liv, han må føre.
Et væsentligt tema i romanen er mangel på etik og et udtalt magtbegær. Virksomheden Biochine beskrives som arketypen på et uetisk storforetagende, hvis eneste mål er profit. Etiske og humanistiske idealer er slet ikke tilstedeværende, og selvom Ypsilon er både mere intelligent og følsom end medarbejderne i firmaet, bliver han blot betragtet som et objekt, de i forskningens navn kan gøre med, hvad de vil. Blandt andet bliver han udsat for medicinske forsøg, elektrochok og tortur.
Et andet centralt tema er, hvad vi egentlig – og måske fejlagtigt – betragter som menneskeligt. For hvad er egentlig mest menneskeligt – et uetisk magtmenneske, der kan skalte og valte med andres liv, eller et intelligent og følsomt menneske, der ikke har mulighed for at forsvare sig selv?
P.C. Jersild
P.C. Jersilds romaner er ideromaner, der tager afsæt i temaer, som er centrale for den periode, han skriver sig ind i. Det gælder for eksempel katastroferomanen “Efter floden” fra 1982, som tematis...
Læs hele forfatterportrættet
