- Birgitte Bartholdyjournalist og forfatter, januar 2025
- Helle Eegcand.mag.
Intro
Niels Franks digtsamling ”Én vej” fra 2005 består af 24 digte, der går hånd i hånd i den forstand, at ord eller ideer, der står i det ene digt, tages op til diskussion i det næste. Sætninger som “Jeg prøver igen” og “Sagde jeg virkelig det?” gentages som et mantra igennem digtsamlingen. Digter jeg’et må hele tiden omformulere sig og gentage sig selv for at komme tættere på sandheden: “Dét er en sandhed/ Èn” (side 12), og så kan vi starte forfra igen. For sandheden er ikke til at få hold på, der findes ironisk nok ikke én vej. Digter jeg’et er: “En kigger. Ikke en seer. For seeren/ hænger ting og billeder sammen som siamesiske tvillinger./ Ikke for mig.” (side 48). Seeren i digtet er den klassiske digterrolle og beskriver digteren som en, der har en større indsigt i verdens sammenhæng end almindelige mennesker, hans opgave er at samle den uforståelige verden og give den mening. Digteren i “Én vej” gør det omvendte, han er en ‘kigger’, han finder forskellene, og han har endog meget svært ved at få sagt, hvad han vil sige.
