BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Lån på biblioteket
Emneord:

    Enhver betydning er også en mislyd

    Lars Skinnebach

    47 siderUdgivet: 2009

    Lån på biblioteket
    Senest opdateret
    • Louise Rosengreen
      cand.mag., 2021
    Hovedforfatter
    • Susannah Larrabee Sønderlund
      cand.mag., 2009

    Intro

    Forsidens betegnelse ‘genrer’ indprenter sig øjeblikkeligt ved første gennembladning af Skinnebachs mærkværdige, retningsforstyrrede bog, “Enhver betydning er også en mislyd” fra 2009. Der eksperimenteres med de litterære former, og både roman, erindring, notat, konebog (?), dagbog, katalog og popsang er repræsenteret på værkets 56 sider, hvoraf mange består af tomme stiplede linjer, der måske skriger efter læserens egne, videredigtende ord. “Enhver betydning er også en mislyd” galoperer ud af mange stier, men er mest af alt en poetisk undersøgelse af kunstens muligheder. Som det hedder på et af værkets første sider: “lad mig dog feste i moderniteten” (s. 4). Ord som metrik, sætningskonstruktion, grammatik, sprog, skrift, litteraturkritik og afsender og modtagerforhold betegner lyrikkens mangefacetterede hus: “der er lækkert her at være i huset, du er velkommen” (s. 14).

    ”Jeg er et nyliberalistisk lædersvin

    med strålende, stjålne øjne

    der læser gyldne bøger

    Jeg er de vestlige lande

    hældt over med sæd og honning”

    “Enhver betydning er også en mislyd”, s. 16.

    Lig Skinnebachs andre værker er der adskillige inviterende læserhenvendelser, og han ønsker “at erobre, inddrage læseren / i en rituel sammenhæng som er skriftens” (s. 31), men i en mindre vrængende, fjendtlig tone end i “Din misbruger”. Pludselige udråb, udfordrende brud, insisterende spørgsmål og gentagelser bryder dog stadig enhver form for harmoni, men sikrer en fængslende dynamik: “Hvor mange fejltrin kan jeg mon begå før du lukker den her bog?” (s. 4).

    Tematisk forsøger jeget stadig både at indordne sig og protestere mod såvel familie- og kærlighedsliv som den komplekse, systemfikserede virkelighed. Der tales med mange identitetssøgende stemmer og fra forskellige udsigelsesplatforme: et jeg, en mand, en kvinde, et hus eller naturen. Den politiske tone og kritik er om end endnu skarpere end “I morgen findes systemerne igen”, når Skinnebach skriver sig ind på “den kapitalinteresserede tidsalder” (s. 14). Kompleksiteten er ikke til at tage fejl af: “Lad os skilles i glæde og spise et æble / Lægge kostplaner for indsatte på landets fængsler / som en hobby, elske hinanden / med hinanden, mener jeg” (s. 15). Det bliver direkte erklæret, at netop “symptomer”, “den fornedrede”, “mislyden” er det mest interessante i den lyriske bearbejdning og undersøgelse af at finde ind til betydninger og førsproglige niveauer. Alt kan lade sig gøre – selv det at udnævne sig selv til nazist er ufarligt, for “sproget er alligevel hævet over de ideologier” (s. 42).

    Lars Skinnebach

    Lars Skinnebachs digte vækker altid opsigt. Om det er med skrig, vrede eller glimt af ømhed. I den ambivalente digters univers finder man sindssyge udsagn og hysteriske besværgelser, konstaterende ...

    Læs hele forfatterportrættet

    Opdag andre bøger