Senest opdateret
- Karina Søby Madsencand.mag., 2015
Hovedforfatter
- Bettina Frank Simonsenjournalist, cand.mag., 2013
Intro
Hovedpersonen i Jan Sonnergaards anden roman ”Frysende våde vejbaner” fra 2015 hedder Jesper Vejby Jensen. Han er midaldrende, ungkarl og med venskaber, der hænger i en tynd tråd. Han har en bachelor fra Københavns Universitet, som ikke har ført til noget rent karrieremæssigt. Jesper har arbejdet ved Posten, men er nu blevet fyret. I det hele taget er der ikke meget, der lyser op i Jespers tilværelse – ud over hans mange firserplader, der kører som et trygt refræn gennem hele romanen. Han drikker for meget og tilbringer for mange dystre timer i sit eget selskab, og da en af hans gamle kammerater ved romanens begyndelse er død under omstændigheder, som ingen vil delagtiggøre Jesper i, så trænger selvmordstankerne sig oftere og oftere på.
