”Mangen Quinde haffuer større styrcke end som mangen Mand, Mangen Quinde haffuer oc wel saa Keckt ed mod som Mangen Mand; de suare icke alle til Mands Naffn i Gierningen som bærer Tittel aff Mands Naffn, men offte suare Quinder til Helters Naffn i Gierningen, oc bere dog ickun Quinders Naffn.”
”Hæltinners Pryd” (1977), s. 21.
I alt 27 kvinder portrætteres i værket, blandt andet de danske dronninger Margrete I, Tyre og Hetha. Det er oplagt at læse det i forlængelse af Leonora Christinas selvfremstilling og kritik af patriarkatet i ”Jammersminde”. Igennem hele værket agiterer hun for kvinders ligeværd med mændene. Ikke mindst er hendes argumentation ganske unik i fortalen, hvor hun kommer med en lang udredning for, hvorfor mænd og kvinder er lige stillede. Hun bruger blandt andet Gud og Biblens ord i sin argumentation. Jævnfør citatet opskriver Leonora Christina kvinders kvaliteter, og ifølge hende er det kvindelige køn kendetegnet ved kækmodighed, tapperhed samt legemlig og sjælelig styrke. Litteraturforskerne Anne-Marie Mai og Stig Dalager påpeger (i ”Leonora Christina. Historien om en heltinde”), at hendes argumentation er særdeles interessant, da forfatterinden er den eneste i nordeuropæisk kvindeforskning, der hævder, at lighed mellem kønnene både omfatter legemlige og sjælelige kræfter. Først i vor egen tids kvindediskussioner møder vi tilsvarende argumentation.
Leonora Christina benytter også værket til at skrive sig op imod enevælden. Hun skriver eksempelvis om sine heltinder: ”De erre icke aff de Striidbare oc Stercke som bruger derris wælde oc dapperhed imod derris Vindersaatter til att Tyrannisere oc ødelegge dennem; Ey heller lader see derris Lemmers Styrcke imod dennem de erre en Ærbødighed plictig: Men diße Heltinner bruger derris Striidbarhed oc Styrcke fornuffteligen.” (s. 22).
Man mærker tydeligt, at Leonora Christina har en stærk dagsorden med sit værk. Den dagsorden er i øvrigt så stærk, at hun ikke betænker sig ved at rette på historiske fakta, hvis de ikke passer ind i hendes verdensbillede.
Leonora Christina Ulfeldt
”Jammersminde” bliver ikke uden grund betegnet som det betydeligste stykke prosalitteratur, vi har fra 1600 tallet. Her benytter Leonora Christina sig af litteraturtekniske midler, der først langt ...
Læs hele forfatterportrættet
