BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Emneord:

Kvinden flytter ind

158 siderUdgivet: 2007

    Hovedforfatter
    • Andreas Tonnesen
      cand.mag., august 2026

    Intro

    Det er med en forunderlig og morsom parforholdsskildring, at Erlend Loe gjorde sin debut i 1993.Historien er bygget op af 300 små optegnelser, der kan minde lidt om dagbogsnotater. De mange optegnelser falder i tre overordnede afsnit. I det første erfarer vi, hvordan kvinden flytter ind, og hverdagen som par langsomt går i gang. Hovedpersonen passer sit arbejde (det eneste, vi får at vide om dette job er, at han tager sig af det forefaldende arbejde) og begynder desuden jævnligt at besøge den lokale svømmehal. På trods af, at jeg-fortælleren som et udslag af dårlig kommunikation rager uklar med Mariannes far – svær kommunikation er i høj grad et gennemgående tema i romanen – og derfor også i en periode rager uklar med Marianne, så går tingene videre. Og mens tingene i det store hele går deres gang, går jeg-fortælleren i det stille og overvejer, om hvordan forelskelsens væsen ser ud, og om det mon er det, han oplever.

    Da jeg-fortælleren bliver fyret i romanens anden del, tager parret ud at rejse, og ikke ulig karakteren af deres parforhold synes den overordnende destination og plan for rejsen meget vag, for ikke at sige helt tilfældig. I Paris bliver parret uvenner og vælger at fortsætte hver deres vej. I tredje del af romanen er de to igen tilbage i lejligheden som et par. Da Marianne bliver færdiguddannet som lærer, får hun job på en ø ”i periferien”, og parforholdet står på ny over for en udfordring. Efter måneder med weekendbesøg går forholdet i stykker, da jeg-fortælleren besøger Marianne, der har indledt et forhold til Tor, der studerer de ørne, som yngler på øen. I slutningen af fortællingen tropper Marianne dog op ved jeg-fortællerens dørtrin: Hun er gravid med ornitologen Tor, men hun er igen klar til at flytte ind og fortsætte dette for jeg-fortælleren så uudgrundelige parliv.

    ”Det var dengang, hun begyndte at komme oftere. Om aftenen, lige før jeg skulle i seng. Hun satte sig ned og talte. Altid om hvor meget hun holdt af stilhed, om hvor godt det er bare at være sig selv. Talte og talte og blev aldrig færdig.”

    “Kvinden flytter ind”, s. 7.

    Loes debutroman stadfæster på mange måder det motto, der i folkemunde lyder, at “mænd er fra Mars og kvinder fra Venus”, og den glimrer ved sine humoristiske og veloplagte beskrivelser af den uoverskuelige afstand, der hersker mellem romanens ubeslutsomme og vattede hovedperson og kvinden Marianne.

    Opdag andre bøger