”Og Louise nikker langsomt, hun rejser sig og sammen går de ud af lysningen. Lysningen ligger et øjeblik uroligt tilbage, oprevet af begivenhederne. Så falder også den til ro, ligner sit urokkelige selv.”
”Og tilsidst går verden under”, s. 115.
På sin vis er enhver form for kronologi dermed ophævet, og de mange scener sidestilles i kraft af deres form som erindringsbilleder. Gentagelser som replikken ”(…) hvis man holder hænderne op til ansigtet og ser ud mellem dem, kunne man tro at tiden havde stået stille. Det er ligesom i stenalderen.” (s. 18) og en tilbagevenden til Louises julemandsudklædte onkel opløser tidens stringente orden på tværs af den kronologiske form. Og tiden står som sådan da også stille på de 14 drømmelignende plateauer. Erindringens diffuse lys giver et tidløst skær til begivenhederne, der synes at spejle de samme indtryk og samme aftryk rent tematisk.
Bogens første scener, hvor Louise inde fra sin mors mave først hører sin mor latterliggøre Louises far og som lille pige handles som en vare til sin pædofile onkel, gentages adskillige gange på et psykologisk plan. I de første afsnit er det tydeligt, at der i Louises opvækst er en eklatant mangel på ømhed, kærlighed og omsorg, og først i Louises møde med og liv med Ellinor findes en form for hengivenhed. De mange andre kærlighedsrelationer mellem både Louise og andre (og fremmede) mennesker, som Louise iagttager, er præget af magt, udnyttelse, løgn og bedrag.
Lysningen, det hele udspiller sig i, er nøglen til romanen. Den kan opfattes symbolsk og afspejler dermed bogens personers mentale tilstand og verdens udvikling. I første afsnit kan Louises højgravide mor og elsker dermed høre torden i det fjerne – både fordi Første Verdenskrig netop er brudt ud, men også som et forvarsel på det problematiske liv, der er ved at blive sat i verden.
Peter Asmussen
Dramatikeren, manuskriptforfatteren og forfatteren Peter Asmussen skriver grufuldt velplacerede replikker, der præcist indrammer det ulykkelige menneske og fremstiller det i alle dets nuancer af so...
Læs hele forfatterportrættet