”– Vi lever i katastrofernes tidsalder, ethvert menneske bærer katastrofen i sig, følgelig er der brug for en særlig livskunst for fortsat at kunne overleve, sagde han. – Katastrofens menneske har ingen skæbne, ingen egenskaber, ingen karakter. Hans afskyelige samfundsmæssige miljø – staten, diktaturet, kald det hvad du vil – drager ham til sig med en svimlende malstrøms tiltrækningskraft, indtil han opgiver al modstand og kaoset bryder ud i ham som en brændende varm gejser.”
Imre Kertész: ”Likvidation” s. 61.
Historien foregår i Ungarn i 1990’erne. Udgangspunktet er, at forfatteren B, som læserne tidligere har stiftet bekendtskab med i ”Kaddish for et ufødt barn”, har begået selvmord. Hans forlagsredaktør Keserü er overbevist om, at man nu efter Bs død, vil finde den roman, som Keserü mener, B nødvendigvis må have skrevet. Han gennemroder ikke blot Bs lejlighed, men arrangerer også møder med både Bs elskerinde og hans tidligere hustru i sin intense jagt på manuskriptet.
Likvidation er et ord, der både kan bruges om firmanedlæggelser og henrettelser. Forlaget i historien er da også aldeles skrantende, og selvmordet er måske netop en forsinket henrettelse. Fortællingen bygger videre på tematikken i ”Kaddish for et ufødt barn”, og den lidelse, skyldfølelse og oplevelse af at være fremmed har i denne bog resulteret i Bs selvmord. Den lidelse og meningsløshed som B, som en af de overlevende fra Auschwitz, bærer med sig i sit liv siges først at ophøre med døden. Tematikken om det onde som livets princip, men også muligheden for det gode, udspilles også i denne roman.
Endelig spiller kunsten og især litteraturen også en vigtig tematisk rolle i bogen. Litteraturen fremstilles igen som en af de ting, der kan give den nødvendige nye erkendelse. Som det hedder i en anmeldelse af bogen: ”Det er litteraturen, der opretholder verden, ja som lader os forstå, at denne trods sit iboende kaos og sin lige så iboende mangel på sammenhæng alligevel kan give betydning fra sig. Mennesket lever som en orm, men skriver som en gud, lader Kertész sit talerør Keserü sige, og selv om det sker i den onde og analfabetiske verden, vi er tilordnet (...) kan dette vilkår udgøre et nyt afset for oprør med dumheden”. (Lars Bonnevie: ”De suspenderede livs forfærdende verden”. Weekendavisen, 2004-12-30).
Imre Kertész
Hvad gør et totalitært styre ved individet? Findes der rationelle forklaringer på det onde og det gode? Hvordan lever man videre efter mødet med den største grusomhed og absurditet? Det er nogle af...
Læs hele forfatterportrættet
