”Det er en helt traditionel fremstilling, hvor en drage flyver ind over de russiske bønders jorde og æder deres kvæg, brænder marker af og bortfører folk. Især unge kvinder …”
”Dragen, sangeren, helten”, s. 132.
Samme dag er en ung mand blevet fundet dræbt med et spyd i sin lejlighed på Vesterbro. En kvinde, der har været vidne til drabet, indlægges på Rigshospitalet. Hun taler kun russisk, har været holdt som sexslave og udsat for massevoldtægt. Samtidig er den sky forsker i slavisk folketro Natalja Rudovas far blevet dræbt, og en gammel fonografisk cylinder er blevet stjålet fra hans hjem. De to hændelser har en forbindelse, hvilket bringer Thomas Nyland i kontakt med Natalja. Hendes viden om russiske myter hjælper ham på sporet af den atypiske gerningsmand.
Det er karakteristisk for Østergaards skrivestil, at han løbende skifter perspektiv. Skiftene er et virkemiddel, der benyttes til at skabe spænding. ”Dragen, sangeren, helten” er fortalt af en personbunden 3. personfortæller, og størstedelen af begivenhederne beskrives ud fra Thomas Nylands perspektiv. Men undervejs bliver læseren også inddraget i både Natalja Rudova og gerningsmandens tankesæt.
Jens Østergaard har en særlig interesse i sine karakterers psykologi, og sorg er en gennemgående tematik. Nataljas sorg over at have mistet sin far og Nylands savn af kollegaen Adam Zahle bruges til at drive handlingen frem. Forældreroller, familiemønstre og mennesker, der afviger fra normen, er ligeledes problematikker, som berøres. Endelig spiller russiske folkesagn, deres ophav og deres dramatiske skildringer af liv, død, kærlighed og drager en afgørende rolle i Østergaards debutroman.
Jens Østergaard
Russisk folketro, videnskab, mishandlede børn og en danskvandsdrikkende politibetjent er nogle af de virkemidler, Jens Østergaard benytter sig af til at skabe gys og gru i sine kriminalhistorier. F...
Læs hele forfatterportrættet
