BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Senest opdateret
  • Christina Aabo Mikkelsen
    cand.mag., 2016
Hovedforfatter
  • Tove Kirk
    1966

Intro

I Charlotte Blays ”Løven brøler” (1986) møder vi Anja på 14 år, der bor sammen med sine forældre i Nairobi i Kenya, hvor faren arbejder med at bygge veje gennem savannen. Forældrene må rejse tilbage til Danmark for en periode, men Anja bliver i Nairobi – egentlig for at gå i skole, men da hun får tilbuddet, tager hun med en masaiveninde Tikako ud til hendes stamme for at overvære hendes omskærelsesceremoni. Det bliver en omvæltning for den forkælede Anja, som er vant til at have huset fyldt af tjenestefolk. Her må hun selv hente vand, sove på kohuder og drikke en blanding af blod og mælk som masaierne. "Anja begyndte at fortryde at hun var taget med Tikako hjem. Det hele var så anderledes og så besværligt. Hun sad og ønskede at Dixon ville dukke op i landroveren og køre hende tilbage til Nairobi."

”Let og spændstigt bevægede hun sig af sted i det vældige landskab, hvor de paraplyformede akacietræer brød den gyldne savanne. Hun så termitternes kunstfærdige rødbrune jordslotte og de myldrende flokke af zebraer, antiloper og gnuer.”

”Løven brøler”

Tikako er kæreste med en af de unge flotte masaikrigere, og Anja er lidt misundelig, men kun indtil den barske sandhed går op for hende: "Åh, Anja, hvor er du uvidende, sagde Tikako med en blanding af latter og gråd. – Min far har da lovet mig bort til en mand som hans anden kone ...".

På et tidspunkt kommer en flok hvide turister med kameraer, kakishorts og solbriller forbi, men Anja vil ikke med tilbage til Nairobi, hun venter til de unge masaikrigere kan gå med hende over savannen. Klogere på sig selv og det Afrika hun opholder sig i, vender hun tilbage til sin egen familie.

Charlotte Blay

Charlotte Blay har skrevet bøger for børn og unge i over 40 år, og hun har udgivet mere end 80 titler for børn, unge og voksne. Hun har også skrevet sangtekster for Povl Kjøller, kogebøger og manus...

Opdag andre bøger