”Skridt for skridt trækkes han nærmere, tvinges af hendes angst til at fortsætte, drives frem af hendes skræmte forventninger. Hun vover ikke at gøre modstand, han vover ikke at afbryde ritualet. Som om han pludselig vil blive nødt til at se sig selv hvis han standser nu. Må fortsætte, må leve op til situationen, den alt for korte kjole, den brækkede skohæl, hendes sminke der er tværet ud. Må rive kjolen til side, må flænge hendes undertøj.”
“Manden der opdagede at han ikke eksisterede”, s. 88.
Den påståede affære bliver til en joke imellem ægteparret om ‘manden der ikke eksisterede’ og ‘den fraværende’, men det viser sig, at ‘den fraværende’ er blevet en uundgåelig del af deres relation. Uanset om denne fraværende eksisterer eller ej, så er han blevet plantet i ægteparrets bevidsthed, og de kan ikke ryste ham af sig igen.
Efterhånden afsløres det da også, at parret måske ikke kender hinanden så godt, som manden umiddelbart giver udtryk for. I hvert fald bebrejder kvinden ham, at han er halvhjertet, fordi han aldrig kan være helt til stede. Uanset hvor han er, og hvad han laver, drømmer han sig andetsteds hen. Og på et tidspunkt siger hun, at han er så god til at bevare roen, at hun dårligt ved, hvor hun har ham – “Så behersket at du var på nippet til at forsvinde for én.” (s. 236).
Den opmærksomme læser vil allerede her studse over, at hun omtaler ham i datid, som om han allerede er forsvundet, og det viser sig da også ved novellens slutning at være tilfældet. Manden, der har fortalt hele historien, er rent faktisk forsvundet. Han er udelukkende med i sommerhus som et gespenst i hendes sind. Læsere, der har været igennem hele novellesamlingen, vil uvægerligt blive mindet om den første novelle, “December”, om en mirakuløs redning fra døden. Men betyder det så, at manden i novellen “Manden der opdagede at han ikke eksisterede” er levende eller død? Det gives der ikke noget endeligt svar på.
Den 12. novelle, “Det uforklarlige”, handler om, hvordan vi alle er hinandens skabere og skabninger. Det vil sige, at når vi indgår i relationer, så skaber vi hinanden i vores eget billede og påvirker hinandens udvikling. Tilsvarende – når relationer afsluttes, bliver vi opløst, som “Manden der opdagede at han ikke eksisterede” bliver opløst, da han opdager, at han lever på en løgn. Og vi kan tilsyneladende ligefrem påvirke hinanden uden direkte at indgå i relationer, som i novellen “Domsmand”, hvor hovedpersonen ‘bliver nødt til’ at begå en voldtægt, fordi pigen frygtfuldt forventer, at han vil gøre det.
Svend Åge Madsen
Svend Åge Madsens forfatterskab er inspireret af alt fra sci fi og AI over krimi og matematiske hypoteser til den moderne dannelsesroman. I mange værker tager han afsæt i samfundet, som vi kender d...
Læs hele forfatterportrættet
