”Mihrimah var vokset op i Topkapi Paladsets harem, hvor kvinder gik klædt i silke og smykkede sig med ædelstene; hvor salene havde høje vinduer med juvelindfattet persisk glas, og hvor man så store guldfisk svømme dovent omkring i bassinerne. Hun var født til et andet liv end det, hun kendte til. Men dette er historien om uoverensstemmelsen, og den er som sandheden; den omfatter enhver modsætning (…)”
“Om natten i Jerusalem”, side 52.
Kødet slider i ham, og da han en dag møder den smukke, unge syerske og græsenke Mathilde, bliver det ham magtpåliggende at udleve drømmen om en pilgrimsrejse til Jerusalem. Her er det “som sover stenene. (…) Så mange historier, de ville kunne fortælle – og dog ville de kun kende til to: én om længsel, som giver løfter om så meget mere, end øjet ser – om andre verdener og andre liv; og en anden om, at der intet andet er at finde.” (side 7).
Det er det svar, byen har at tilbyde ham på de spørgsmål og den tvivl, som mødet med Mathilde har rejst. Det leveres af en gammel tiggerske, som han giver logi på det herberg, hvor han har indkvarteret sig. Hun fortæller ham om den smukke prinsesse Mihrimah med den deforme næse, der som sekstenårig blev indlemmet i pashaen af Palæstinas harem, og om de vanskeligheder, hun her mødte i forholdet til pashaen, som hun ikke kunne skænke en søn, og i forholdet til hans tre første koner.
Fortællingen arbejder sig hen mod Theodors forløsning med den samme magiske realisme, som Kosovic introducerede i debuten. Tiggersken viser sig at have en anden baggrund end Theodor kunne have forestillet sig, hvis hun da ikke bare er et drømmesyn. Han er ikke sikker. Den forløsning, hendes fortælling tilbyder, oversætter sig rimeligt nok til en følelse: “Hvad enten der måtte være mere, end øjet ser, eller ej, følte også han sig som disse stens lige – så fuldkommen overgivet til sig selv, til denne ene verden og dette liv.” (side 114). Det kan læseren jo så reflektere over i almindelighed og måske i særdeleshed som en udsigelse, der angår hans eget forhold til værket.
“Om natten i Jerusalem” er foreløbig oversat til syv sprog.
Birgithe Kosovic
I århundreder har den danske historiefortæller Birgithe Kosovics serbiske slægt holdt sin blodige fortid i live med mundtlige beretninger fra generation til generation. Og gennem det meste af ti år...
Læs hele forfatterportrættet
