En dag skyder nogle tabere Jasons kæreste og en nogle af hans skolekammerater. Jason viser sig at være lidt af en helt og standser blodbadet med et fremragende stenkast, som smadrer hovedet på en af morderne, og efterfølgende vender op og ned på hans liv, men ikke helt på den måde som man kunne forvente. I stedet for at fejre ham som en helt tordner faren mod hans “mordlyst”, da han kommer hjem. Moren, som er småalkoholiseret, men ikke dum, knuser farens højre knæ med en lavastenslampe (rekvisitøren i Coupland svigter aldrig), så han kan holde kæft. Hun har fået nok. Og så er den familie opløst. Det er historien ikke – heldigvis. Den fortsætter med at udvikle middelalderens moderne efterliv i kristendommen og det mørke, som vokser omkring den. Vi forbinder især highschool-massakrer med en ‘frygtens kultur’, som får folk til at hamstre våben og dåsemad bare, der er nogen, der siger dræberbier – ikke mindst takket være en fremragende dokumentarfilm som Michael Moores “Bowling for Colombine”. I den forbindelse er det mindre vigtigt at skuddrab og massakrer og frygten i sig selv er langt mindre udtalt i Canada end i USA.
Den religiøse patriarks tordnen mod et moderne liv og dommedagsrædslen, som ligger i titlen, er i en eller anden form aktuel over det meste af verden og fremragende formidlet i al sin rædselsfulde konsekvens af Coupland.
Douglas Coupland
Douglas Coupland er kongen af poplitteratur. Hans værker åbner sig som en sit com, en rockvideo eller et tv drama for en umiddelbar fornøjelse og fordøjelse – det er poppen. De inviterer også til f...
Læs hele forfatterportrættet