”Drengen dyppede kosten ned i vandet og skrubbede størknet blod af noget kød. Han følte sorg. Alle disse isdækkede fjelde, vandet, der omgav det hele, det klæbrige blod og det stinkende kød ville også blive hans skæbne. Han levede kun for at kunne miste livet. Drengen samlede kødet og lagde det ned i en plasticbalje, bar det ind i fabrikken og vaskede blodet af sine fødder med koldt vand.”
”Paradis på en øde vej”, s. 61.
I ”Udlandene”, der primært er henlagt til et koldt område med mange eskimoer, optræder en del religiøse skikkelser – drukfældige munke, forstillede påskeprocessioner og en liderlig præst. En kvinde får en åbenbaring i en forladt kirke, og en mand finder sig selv i et hvidt lys på fjeldet juledag. Seksuelle relationer er præget af kulde og fokus på egne hensyn, og sex er flere steder direkte involveret i dødsfald. ”Økonomi og sport”-teksterne fremskriver også seksuelle universer præget af dominans og viser, hvilke forestillinger om seksuel udveksling, der driver mennesker.
Samlet set er ”Paradis på en øde vej” et kuldslået portræt af ensomme, lidt stakkels mennesker, der lever i en barsk og ituslået verden uden sammenhæng, kontinuerlig omsorg eller klare mål i livet (bortset fra den stolte nationalist). Teksterne er fokuseret på handling og mestendels skrevet i korte hovedsætninger uden billedsprog, nogle tekster er rent refererende, mens andre også har direkte tale. Symptomatisk er det, at barndommens landskaber ikke har givet karaktererne fred: ”Jeg voksede op og blev en mand, der hverken ejer vilje eller styrke. Jeg bliver forfulgt af de døde, jeg er på evig flugt og må løbe for mit liv. Min barndoms kløfter er sandet til, fjeldene er styrtet i grus og vandet i fjorden er løbet ud i havet.” (s. 83).
Rosa Liksom
Finlandssvenske Rosa Liksom skriver med den laplandske natur som nerve i sine historiemættede og menneskekloge værker. Fra forfatterskabets første og lidt dystre fortællinger til den filmatiserede ...
Læs hele forfatterportrættet
