Rosa Liksom

Emneord:

Hovedforfatter

Anne Vindum
cand.mag., august 2023

Finlandssvenske Rosa Liksom skriver med den laplandske natur som nerve i sine historiemættede og menneskekloge værker. Fra forfatterskabets første og lidt dystre fortællinger til den filmatiserede ”Kupé nr. 6” om en rejse gennem et iskoldt Sovjetunionen til ”Elven” om flygtningelejre under Laplandskrigen holder hun både menneske og dyr i hånden og anerkender den samklang med naturen, der er afgørende for vores overlevelse, både i dagliglivet og i det helt store perspektiv. Med stor kærlighed og satirisk bid væver hun det lille liv sammen med vores fælles historie.

Baggrund

Rosa Liksom er født i Lapland i det nordlige Finland i januar 1958 til forældre, der var bønder og havde rensdyrhold. Som 17-årig flyttede hun til Helsinki, hvor hun havde forskellige jobs og læste antropologi på universitetet. Hun skriver på sin hjemmeside, at hun brugte sin ungdom på at besætte huse og bo i forladte huse rundt om i Europa. I fire år boede hun på Christiania i København og tilbragte mange somre i Paris. Derudover har hun boet i Nordnorge og Island og boede i Moskva i ”Breznev-æraen”.

”Jeg blev en fuldvoksen kvinde og fandt min indre styrke, en elgtyr, som jeg slet ikke anede fandtes, jeg blev en verdensklog huntyr. Jeg havde altid troet, at jeg af natur var en klump tørvemos i en eddikesur væske eller et trægt stykke kvæg, men i stedet udviklede jeg mig til en flot gevirbærer, der betragter enhver, den møder på sin vej, med et blik, så hjertet næsten stopper i livet på dem.”

”Oberstinden”, s. 169.

Hun debuterede i 1985 med novellesamlingen ”Stoppested for en nat”, og sine første tre første bøger skrev hun, mens hun boede på Christiania og arbejdede i et bageri. I 1987 flyttede hun tilbage til Helsinki.

Foto:Pekka Mustonen

Født
7. januar 1958, Ylitornio, Finland.
Uddannelse
Antropologi og socialvidenskab ved universiteter i Helsinki, København og Moskva.
Debut
Yhden yön pysälli, 1985.
Litteraturpriser
J.K. Erkko prisen, 1985. Finlandia-prisen, 2011.
Seneste danske udgivelse
Elven. Alpha Forlag, 2023. Roman. Oversat af Birgita Bonde Hansen.

I 1986 rejste hun med den transsibiriske jernbane fra Moskva til Mongoliet og brugte de to uger i togkupe med en fremmed mand. Den gang tænkte hun, at det kunne blive til en roman, men der skulle gå tyve år, før hun kunne skrive det, der i 2011 blev til ”Kupé nr. 6”: ”Efter rejsen tænkte jeg at en gang i fremtiden ville skrive om den oplevelse at rejse sammen med en ukendt russisk mand i to uger gennem en nation, der var ved at bryde sammen. Men det tog faktisk meget lang tid, før jeg kunne skrive den, for jeg ville rense historien for positive og for negative følelser. Jeg ville have neutrale øjne til at se på den tids Rusland. Så jeg var næsten 50, før jeg var færdig med at skrælle alt af.” [2]. Romanen blev filmatiseret i 2021 og modtog samme år en Grand prix ved Cannes festival.

Udover at skrive bøger har Rosa Liksom siden 1985 malet og lavet kortfilm, lige som hun har skrevet børnebøger og lavet en malebog. Hun arbejder i mange forskellige kunstformer og har bl.a. lavet installationskunst og porcelænsmaling og har udstillet på flere kunstmuseer i Finland. ”At skrive og lave alle slags kunst er en livsform for mig. Jeg gør det hele fordi jeg (ganske enkelt) nyder det så (enormt) meget,” som hun formulerer det på sin hjemmeside (rosaliksom.com, egen oversættelse).

Rosa Liksom er pseudonym for Anni Ylävaara, fortæller hun: »Jeg synes, mit eget navn er lidt underligt, så da jeg begyndte at skrive, bestemte jeg mig for at tage et psynonym. Rosa kommer fra Rosa Luxemburg, og Liksom er et ord, som svenskerne og mine finlandssvenske venner anvender meget«. [2].

I 2016 blev Rosa Liksom tildelt den franske anerkendelse Ordre des Arts et des Lettres. I dag bor hun på en ø uden for Helsinki med sine to katte og har købt sine forældres sommerhus kun et par hundrede meter fra sit fødehjem i Lapland, tæt på den svenske grænse.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Rosa Liksom fortæller om sin roman ”Oberstinden”. FILI Finnish Literature Exchange, 2020-10-26.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

I sit store forfatterskab skriver Rosa Liksom om rodløse, søgende unge og om voksne, der læner sig ind i en accept af det levede liv. Hun skriver vidende, satirisk, ekstremt sanseligt og opløftende muntert som en kontrast til fortællingernes megen død og ødelæggelse. Bøgernes fanden-i-voldskhed er som en utæmmelig urkraft, og netop naturen spiller en central rolle i hendes forfatterskab, der udviser en kæmpe kærlighed til og forbundethed med naturen – og Lapland (der har otte årstider). ”Crazeland” er fuld af naturvarsler i et samvittighedsfuldt parløb med årets gang, og sit naturaktivistiske virke har Liksom lagt i munden på Oberstinden, der altid har været mere del af naturen end af menneskeheden. Samtidig er ”Elven” en påmindelse om, at mennesker og dyr er ligeværdige, og at vi ikke redder verden ved at underlægge naturen vores luner: »Min mor lærte mig at behandle dyr som mennesker. Vi var lige, køer og børn.« [3]. Geografisk tager hendes værker afsæt i hendes hjemland, i Lapland og hos samerne, hvorfra der er et nuanceret udsyn: fra togrejsen gennem Sovjet til nazityskland og europæiske storbyer.

Rosa Liksom væver den enkelte skæbnes sammen med den store historie og synes at sige, at et menneske altid er defineret af sin tid, også selvom det prøver at flygte fra det. Mange af hendes karakterer er på flugt, men synes altid at kunne finde hjem i naturen. I et historisk perspektiv kommer hun godt rundt i det 20. århundrede, i ”Elven” om en periode i finsk historie, som end ikke finnerne kender særligt godt – og som mange har skammet sig over. Hun fortæller også, at landets korte historie er perfekt til historiefortælling: ”Lande som Finland, Estland og måske især Island har en så speciel og turbulent historie bag sig, at det er et paradis for en forfatter. Vi har så meget materiale, vi har været igennem så meget, og vi har travlt med at slå fast, hvem vi er,” [2].

Der er masser af historie og politik og samfundskritik i hendes bøger, som oftest klemt inde i en vidtløftig fortælling. Hun skriver om migration og det grundlæggende meningsløse i krig og om massebevægelsers magt over mennesker: ”Jeg har med egne øjne bevidnet, hvordan et menneske på tre timer kan forvandle sig fra en ligegyldig stodder til en soldat, hvor hurtigt en fri ung mand kan gøres til en del af flokken”, som der står i ”Oberstinden” (s. 89.)

Liksoms fortællere er ofte lakoniske over for de uhyrligheder, de er vidne til, måske som en måde at distancere sig fra det følelsesmæssigt. Det gælder fortælleren i ”Elven” og her i ”Oberstinden”, hvor Ruth og Obersten er Berlin i 1939: ”Vi så folk stå og hænge uden for halvmørke caféer, en jøde, bundet til en lygtepæl, som man kunne spytte på, og aftenkjoler i modebutikkernes udstillingsvinduer, syet af silkefløjl, makramé og pergamonfløjl...” (s. 78).

Beslægtede forfatterskaber

Rosa Liksom bevæger sig i sit forfatterskab rundt i Lapland, men også ud i verden, til det nordlige Europa, til Asien og USA. Den russiske forfatter Vladimir Sorokin har i sin fantasifulde roman ”Snestormen” (2012) henlagt handlingen til en mystisk, russisk fremtid, og i den iskolde, snedækkede handling skriver han om magtbalancer og den enevældige Hersker i landet. Iskold, russisk systemkritik.

Kjell Westö skriver lige som Rosa Liksom også i sit forfatterskab den menneskelige fortælling sammen med den store, og gennem sine karakterer fortæller han i sin Helsingfors-kvartet Finlands nyere historie.

Liksoms finske forfatterkollega Sofi Oksanen har også beskæftiget sig med krig og historie, men måske på en mere uforsonlig måde end Liksom. Hos Oksanen er ikke mindst Estlands historie i centrum, blandt andet i romanen ”Renselse” fra 2010.

Karin Smirnoffs trilogi om Jana Kippo foregår også i det allernordligste Skandinavien, her på den vestre side af Torneelven, og som hos Liksom er mennesket og naturen også her tæt forbundet. Samfundene er små, ordene få og naturen den egentlige hovedperson. Også Mikael Niemis baggrund med finsk, svensk og samisk kultur sniger sig ind på siderne i hans forskelligartede romaner, hvoraf særligt gennembrudsromanen ”Populærmusik fra Vittula” (2002) oplyser egn og tradition omkring Torneelven.

Kerstin Ekman har i sit lange forfatterskab også draget omsorg for den nærende og omsorgsfulde natur i værker, der har kritiseret menneskets måde at forbruge naturen på. I Liksoms værker er samme glødende hengivenhed over for naturen, men mindre fokus på de ødelæggende systemer, mennesket har accepteret gennem århundreder.