Alt imens Patrik forsøger at komme til bunds i sagen, går Erica højgravid rundt derhjemme og er ved at gå ud af sit gode skind i varmen og sin tiltagende tyngde – og ude af stand til at deltage i efterforskningen. I den forstand er ”Prædikanten” ikke en klassisk femikrimi, fordi kvinden er kørt ud på et efterforskningsmæssigt sidespor og i stedet for at agere ”actionwoman” udfylder en traditionel kvinderolle. Omvendt er Erica ikke som hovedperson mindre i fokus, end hun var i ”Isprinsessen”, tværtimod fylder hendes trængsler i graviditetens sidste tid rigtig meget i ”Prædikanten”. Hermed understreger Camilla Läckberg en vigtig pointe, nemlig den, at hendes figurers personlige udvikling undervejs i serien har ligeså stor vægt som det afsluttede krimiplot, der udfoldes i hver enkelt roman. Erica holder ikke op med at være interessant, fordi hun er gravid og dermed er afskåret fra den hektiske morderjagt, hun uden at kny kastede sig over i den første roman. Hun er blot – af helt naturlige årsager – midlertidigt på ”standby”. Imens tager hendes mandlige partner sig af krimigåden, og det er der ikke noget mærkeligt eller mandschauvinistisk i. Sådan må det nødvendigvis være.
Selvom ”Prædikanten” ikke er en femikrimi i traditionel forstand, kan den siges at føje nye nuancer til selve begrebet femikrimi. Den kvindelige hovedperson er ikke fastlåst i sin identitet som opdager, men glider ind og ud af de roller, livet som kvinde i øvrigt byder på, kæreste, gravid, mor og så videre.
Camilla Läckberg
Med lilleputsamfundets fortrængninger, religiøse vanvid og latente aggressioner som omdrejningspunkt er svenske Camilla Läckbergs romaner om skærgårdsflækken Fjällbacka stormet ind på bestsellerlis...
Læs hele forfatterportrættet
