”Han svang sig let over de dobbeltrør, der omgav pladsen, og begyndte at kredse om fuglen i god afstand; han vendte hovedet lidt til siden for at narre påfuglen, som stoltserede rundt om en gråblå Buick.(...)
Hvordan ka’ det være, at den ikke flyver bedre end en høne? spurgte Milkman.
For meget hale. Alle de juveler tynger den. Lissom forfængelighed. Ingen ka’ flyve med alt det lort. Hvis du vil flyve, må du slippe alt det lort, der tynger dig.”
”Salomons sang”, s. 198.
Milkman Dead bliver kaldt Milkman, fordi han igennem det meste af sin barndom blev ammet af sin dominerende mor. Efternavnet Dead har han fået via sin farfar, der fik navnet ved en fejl af Freedmen’s Bureau, den amerikanske organisation, der i sin tid skulle hjælpe tidligere slaver i gang med en ny tilværelse. Milkman vender tilbage til de sydstater, hans familie forlod, fordi de håbede på en bedre tilværelse nordpå. Rejsen sydpå er en rejse tilbage til hans families fortid og dermed mange sorte amerikaneres slavefortid. I den første – nordlige – del af romanen kæmper Milkman mod sine rødder, i den næste del, sydpå, tager han dem på sig og kommer overens med dem.
På Milkmans rejse sydpå finder han også ind til den afrikanske folklore, der leverer det sagn, der lægger navn til romanen: Sagnet om Solomon, som letter fra elendigheden og flyver tilbage til Afrika. Undervejs mister Milkman sit ur, og i stedet for at navigere efter et vestligt lineært tidsbegreb, begynder han at acceptere en cyklisk afrikansk opfattelse af tiden. Det cykliske går igen i romanens cirkulære form med skiftende fortællere og synsvinkler.
”Salomons sang” strøg ind på bestsellerlisterne og blev Toni Morrisons amerikanske gennembrud.
Toni Morrison
Da Toni Morrison i 1993 vandt Nobelprisen i litteratur, lød det i begrundelsen fra Det Svenske Akademi, at Morrison havde givet afroamerikanere deres historie tilbage. Morrison er den eneste afroam...
Læs hele forfatterportrættet
