BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
    Hovedforfatter
    • Betty Frank Simonsen
      journalist, cand.mag., 2019

    Intro

    Angie Thomas’ ”The Hate U Give” fra 2017 (”The Hate U Give”, 2017) handler om 16 årige Starr, der lever i to forskellige verdener: den fattige, sorte ghetto, Garden Heights, hvor hun bor, og den fine privatskole, hun går på, hvor hun er én af kun få sorte elever.

    ”Han var en dyb dude, ham der. Meget dyb. Sådan laver de ikke rappere mere, siger min far.

    Nu kan man godt mærke, hvor gammel du er, far.

    Whatever. Det passer. Rappere nu om dage tænker kun på penge, damer og tøj.

    Gammelfar, hvisker jeg.

    ’Pac rappede også om den slags, ja, men han tænkte også på at løfte de sorte op, siger min far. (…) Og han sagde, at Thug Life betød …

    The Hate U Give Little Infants F…s Everybody, censurerer jeg mig selv. Det er trods alt min far, jeg taler med.”

    ”The Hate U Give”, s. 147-48.

    Efter en fest får Starr et lift hjem af sin barndomsven Khalil og bliver vidne til, at den helt ubevæbnede Khalil bliver skudt ned af en ængstelig, hvid politimand. Starr er det eneste vidne til episoden, som bliver forsidestof i hele landet og fører til protester og optøjer i hendes kvarter. Hendes vidneudsagn er altafgørende for sagen, og romanen tager fat i det betændte efterspil, hvor Starr skal finde ud af at navigere i sine to verdener. Den ene verden er den på privatskolen, hvor Starrs hvide skolekammerater hører om Khalil, at han var pusher og tænker, at han måske selv var ude om det. Den anden er den verden, Starr er vokset op i, hvor en barndomsven er blevet brutalt myrdet og bliver et symbol på social uretfærdighed og institutionel undertrykkelse af sorte.

    ”The Hate U Give” er et nænsomt portræt af Starr, en ung kvinde, der langsomt vækkes til social aktivisme, mens hun samtidig prøver at forvalte sit evige dilemma – at være ’ghetto-Starr’, datter af Big Mav, et tidligere bandemedlem, og den anden Starr, der hele tiden prøver at passe ind i sit hvide privatskoleliv. Starr prøver at holde de to verdener adskilt, men finder langsomt ud af, at det måske er en umulig opgave.

    Samtidig med at være en coming of age-roman om Starr og det miljø, hun vokser op i, er ”The Hate U Give” også en roman om et splittet USA. Et USA, hvor det stadig er af afgørende forskel, om ens hudfarve er sort eller hvid.

    ”The Hate U Give” blev en bestseller i USA og internationalt og er siden blevet til en film, der fik premiere i 2018.

    Angie Thomas

    Angie Thomas er lidt af et mirakel inden for Young Adult litteraturen. Med sin debutroman, ”The Hate U Give”, gav hun Black Lives Matter bevægelsen en litterær stemme, og samtidig røg hun ind på in...

    Opdag andre bøger