BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Portræt af Angie Thomas
Foto: Mark Makela / Ritzau Scanpix
*Seneste udgivelse

Angie Thomas

Senest opdateret
  • Redaktionen
    marts 2026
Hovedforfatter
  • Betty Frank Simonsen
    journalist, cand.mag., 2019

Intro

Angie Thomas er lidt af et mirakel inden for Young Adult litteraturen. Med sin debutroman, ”The Hate U Give”, gav hun Black Lives Matter bevægelsen en litterær stemme, og samtidig røg hun ind på internationale bestsellerlister. Debutromanen er siden blevet til en populær Hollywood film af samme navn. Man kan kalde Thomas’ romaner litterær aktivisme, men man kan også kalde dem en ny generations dannelsesromaner fra et sort ghettoområde i USA.

Baggrund

Angie Thomas er født i 1988 i Mississippi i USA, hvor hun i sin barndom og ungdom lyttede til rapmusikere som Tupac, Lauryn Hill og B.I.G., hvis måder at fortælle historier på i høj grad har inspireret hende som forfatter. Angie Thomas var selv rapper som teenager og drømte om en karriere inden for musikverdenen.

”Som sagt er jeg helt per automatik cool på Williamson, fordi jeg er sort. Jeg kan gå ud på gulvet og lave det lammeste dansemove, som jeg selv har fundet på, og folk vil tro, at det er den nyeste trend. Hvide mennesker tror, at alle sorte er eksperter på trends og den slags. Det ville jeg aldrig turde gøre til en fest i Garden Heights. Hvis man gør sig selv til grin bare én gang, så er det det. Alle i hele kvarteret vil få det at vide, og ingen vil nogensinde glemme det.”

”The Hate U Give”, s. 253.
Portræt af Angie Thomas
Foto: Mark Makela / Ritzau Scanpix
  • Født

    1988 i Jackson, Mississippi, USA.

  • Uddannelse

    BA i creative writing fra Belhaven University.

  • Debut

    The Hate U Give, 2017.

  • Litteraturpriser

    Amnesty Cilip Honour, 2018.

  • Seneste udgivelse

    Nic Blake og de Usædvanlige (2) - Anansis bog. Carlsen, 2024. (The book of Anansi, 2025). Oversat af Randi Bjerre Høfring.

  • Inspiration

    Hiphop, særligt musikere som Lauryn Hill, Tupac Shakur og Nas.

Som ung arbejdede hun som sekretær for en præst i sin hjemby (en stilling, hun senere har givet Jay, Bris mor, i romanen ”On the Come Up”), mens hun i sin fritid skrev på en ungdomsroman. Hun havde tidligere skrevet en børnebog og fået masser af afslag fra de litterære agenter. Ungdomsromanen udsprang af en episode, der gjorde stort indtryk på hende, nemlig mordet på den 22-årige afroamerikanske mand Oscar Grant. ”The Hate U Give”, som romanen kom til at hedde, var en videreudvikling af en novelle, hun havde skrevet på creative writing-linjen på college og var affødt af Black Lives Matter-bevægelsen; en bevægelse, der opstod som et svar på den politivold, mange sorte er udsat for i USA.

Nytårsdag i 2009 blev Oscar Grant skudt ned af en politimand i forbindelse med optøjer på en togstation i Californien. Politiets nedskydninger af sorte, unge mænd var ved at være hverdagskost i USA, og episoden satte Angie Thomas i gang med at skrive ”The Hate U Give”: ”Noget, der blev tydeligt med Oscar var, hvordan folk talte om hans fortid. I skolen talte folk om det, han havde gjort og at han måske havde fortjent det, at han var galt på den. Men Oscar kunne have været enhver af de unge fyre, jeg voksede op med, som måske gik rundt og lavede ting, de ikke skulle lave. De bliver alle set som bøller. Og ind imellem bliver de anklaget for deres egen død.” [1]Afua HirschAngie Thomas: the debut novelist who turned racism and police vio…The Guardian, 2017-03-26..

For ikke at møde en mur af afslag igen kontaktede Angie Thomas en organisation, der fremmer nye stemmer i litteraturen, ”We Need Diverse Books”, hun vandt en pris for sin roman og er herefter blevet kendt som en af nyere tids litterære mirakelhistorier

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Interview med Angie Thomas, efter hun har vundet Waterstones Children's Book Prize i 2018.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Angie Thomas’ romaner er dialogbårne, fulde af talesprog og raptekster – især i ”On the Come Up”, hvor hovedpersonen Bri tænker, sanser og lever rap. Alt, hvad hun oplever, kommer ud som en raptekst. Thomas siger om sit forfatterskab, at hun er inspireret af hiphop: ”Jeg vil skrive som rapperne skriver. De kan få os til at grine, de kan få os til at græde, de gør os ubehageligt til mode, de giver os en følelse af at være stærke. Når de bruger hiphoppen på en god måde, er de autentiske i deres udtryk og står ved sig selv.” [2]Maria RussoAngie Thomas Lets Hip-Hop Speak in Her New Novel, ’On the Come Up’New York Times, 2019-01-31..

Temaerne i Angie Thomas’ bøger er brutale, og på den måde spejler de også et tekstunivers, man kender fra hip-hoppen: Politivold, diskrimination, bandementalitet, fattigdom, fordomme. Men de er samtidig indlevende, tindrende følsomme skildringer af et miljø, som mange kender meget lidt til, beskrevet med en sådan hverdagsagtig almindelighed, at man kommer under huden på Thomas’ teenagere, deres fantasier, forelskelser og familier. Det er skildringer af et amerikansk samfund i krise, men det er også hverdagsnære portrætter af teenagere med store drømme.

Beslægtede forfatterskaber

Sammen med Angie Thomas er der kommet en ny bølge af socialt bevidste, unge, amerikanske forfattere, der skriver om miljøer og subkulturer, der ikke tidligere har fyldt særlig meget i mainstreamkulturen. Her kan man nævne amerikanske YA-forfattere som Becky Albertalli, der blandt andet har skrevet homo-kærlighedsromanen ”Simon vs verdens forventninger”, 2016, (”Simon vs the Homosapiens Agenda”, 2015) og Adam Silvera, der slog igennem med coming of age-romanen ”More Happy Than Not” (2015). Begge hører til Angie Thomas’ forfattervenner.

Med sin rå realisme og rytmiske skrivestil kan man også sammenligne Angie Thomas med en forfatter som Junot Díaz, der blandt andet i sin novellesamling ”Sådan mister du hende” (2013) ligeledes lader marginaliserede, amerikanske stemmer komme til orde.

Af beslægtede, danske forfattere kan man nævne en forfatter som Kristina Aamand, som med YA-romanen ”For enden af din pegefinger” (2016) giver et indblik i et indvandrermiljø, som danske ungdomsromaner sjældent tager fat i.

Relaterede forfattere

Bibliografi

Romaner

The Hate U Give
The Hate U Give

Angie Thomas

Gyldendal, 2017. (The Hate U Give, 2017). Oversat af Betty Frank Simonsen.

On the Come Up
On the Come Up

Angie Thomas

Carlsen Puls, 2019. (On the Come Up, 2019). Oversat af Betty Frank Simonsen.

Concrete Rose
Concrete Rose

Angie Thomas

Carlsen Puls, 2021. (Concrete Rose, 2021). Oversat af Betty Frank Simonsen.

Nic Blake og de Usædvanlige (1) - Mesterprofetien
Nic Blake og de Usædvanlige (1) - Mesterprofetien

Angie Thomas

Carlsen, 2024. (Nic Blake and the Remarkables - The manifestor prophecy, 2023). Oversat af Charlotte Glahn.

Nic Blake og de Usædvanlige (2) - Anansis bog
Nic Blake og de Usædvanlige (2) - Anansis bog

Angie Thomas

Carlsen, 2024. (The book of Anansi, 2025). Oversat af Randi Bjerre Høfring.

Noveller

Thomas, Angie et al.: Blackout
Thomas, Angie et al.: Blackout

Carlsen Puls, 2021. (Blackout, 2021)

Om forfatterskabet

Forfatterens hjemmeside

Her kan du finde information om Angie Thomas’ bøger, optrædener, blog mm.

Politivold mod sorte borgere bliver virkelig i fiktione…

Anita Brask Rasmussen

Information, 2017-03-25.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Angie Thomas

Kilder citeret i portrættet

[1]

Angie Thomas: the debut novelist who turned racism and police vio…

Afua Hirsch

The Guardian, 2017-03-26.

[2]

Angie Thomas Lets Hip-Hop Speak in Her New Novel, ’On the Come Up’

Maria Russo

New York Times, 2019-01-31.