- Karina Søby Gulmanncand.mag., september 2025
- Karina Søby Gulmanncand.mag., 2009
Intro
I Haruki Murakamis grafiske novelle ”Chogoku yuki no surou bo to” fra 1983 (”Slowboat til Kina”, 2023) tænker en mand tilbage på de tre første kinesere, han mødte i sit liv. Først er det en lærer på en kinesisk skole, hvor jeg fortælleren blev eksamineret sammen med en række andre japanske elever. Læreren benytter anledningen til at prikke til de japanske elevers samvittighed over for de kinesiske elever, og med strenghed og psykologiske eksempler borer han sig ind i fortællerens hukommelse for evigt. Den anden kineser, han møder, er en kvindelig kollega på et lager, som han er på date med, da deres arbejde slutter. Han synes godt om hende og vil gerne ses igen, men da han først får hende sat på et forkert tog hjem og siden får smidt hendes telefonnummer i skraldespanden, får deres spirende forhold en brat afslutning. Slutteligt skildrer han et tilfældigt møde med en leksikonsælger, som det viser sig, han har gået i gymnasiet med. Den indadskuende jeg fortæller bruger de tre møder som afsæt til at reflektere over livets tilfældigheder og erindringens faldgruber.
