”Hun følte sig i fare. Han havde set hende. Han havde gjort hende opmærksom på en fare. Faren var i hende selv. Det havde hun vidst længe, men hun kunne ikke huske, at nogen havde gjort hende opmærksom på det.”
”Sorte sø”, s. 182.
Forfatteren demonstrerer sin sans for detaljer og et køligt – til tider næsten kynisk – overblik undervejs, som krimien udspiller sig, mens den mest interessante historie findes i romanens dybere lag af et lille lokalt miljøs skæbner og relationer.
Plottet fortælles omhyggeligt. Langsomt styres læseren i retning af den overraskende sandhed, som gemmer sig mellem disse forviklede relationer.
Kjædegaard arbejder med en tredje-persons fortæller, der rask skifter synsvinkel mellem et større persongalleri, og sagen fortælles fra både offerets, drabsmandens, pårørendes og politifolkenes perspektiv. Dette skaber en realistisk dynamik i romanen. Karakteristisk for forfatteren er, at han nødig introducerer en person i sin roman uden på noget tidspunkt at tildele denne person synsvinklen. Forfatterens fortællestil er minimalistisk og neutralt gengivende. Fortælleren løfter sløret for nogle af de menneskelige gåder, men resten af brikkerne må læseren selv lægge.
Lars Kjædegaard
Siden Lars Kjædegaards debuterede med ”Sidste år” i 1981, er det blevet til en lang række thrillere og spændingsromaner. Kjædegaards bidrag til den nordiske krimilitteratur er hans særlige sans for...
Læs hele forfatterportrættet
