Lars Kjædegaard

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
marts 2026

Hovedforfatter

Katrine Malthe
stud.mag., 2013

Siden Lars Kjædegaards debuterede med ”Sidste år” i 1981, er det blevet til en lang række thrillere og spændingsromaner. Kjædegaards bidrag til den nordiske krimilitteratur er hans særlige sans for omhu og detaljer, hans dybdepsykologiske tilgang til motivet bag forbrydelserne samt en blotlæggelse af den menneskelige brist, der somme tider skyldes personlige tragedier, men lige så ofte en almen ensomhed. I rækken af bøger finder man også hverdagsskildringer, samtidsromaner og den historiske roman ”Noget fremmed” om Slaget ved Dybbøl Mølle.

Baggrund

Lars Kjædegaard er født i Nordjylland i 1955. Han har dog boet det meste af sit liv i Helsingør, hvor flere af hans romaner også foregår: heriblandt serien om sjælesørgeren Poul Helweg, der strækker sig over tre bind. Kjædegaard har altid vidst, at han ville være forfatter, og i 2004 modtog han Helsingør Kommunes Kulturpris.

”- Montebello, sagde han nu, – det betyder ’det smukke bjerg’ på italiensk.
Lise Mikkelsen sagde, – I Helsingør betyder Montebello nærmere ’tosseanstalt’.
Han grinede. – Jeg ved det.
– Mærkeligt, sagde Lise, – Montebello …
Poul sagde, – Et bjerg kan vel godt være smukt, selv om der bor enkelte tosser på det.”

”Montebello”, s. 49.

Han har læst engelsk og litteraturvidenskab og spillet musik hele sit liv. Sammen med fem andre mænd har han startet orkestret ”Lars Kjædegaard Orkester”, der spiller en blanding af jødisk og engelsk folkemusik.

Lars Kjædegaard er desuden en stor beundrer af forfatteren Elmore Leonard, hvis samling udfylder Kjædegaards bogreol i hjemmet. Lars Kjædegaards roman ”Ringelheim”fra 1994 er ifølge ham selv tydeligt inspireret af Elmores forfatterskab.

Foto: Asger Simonsen

Født
1955 i Nordjylland.
Uddannelse
Cand.mag. i engelsk og litteraturvidenskab.
Debut
Sidste år. Hekla, 1981.
Litteraturpriser
Arbejdslegat fra Litteraturrådet, 1998. Helsingør Kommunes Kulturpris, 2004. Statens Kunstfonds 3-årige stipendium, 2007.
Seneste udgivelse
Painkiller. Gyldendal, 2026. (En Hillstrøm & Belling-krimi, 4).
Inspiration
Forfatterne Philip Roth og Elmore Leonard, skuespilleren Jack Nicholson samt Lex og Klatten.

Lars Kjædegaard startede sin forfatterkarriere på en gammel skrivemaskine, og hans debutbog ”Sidste år” fra 1981 er en science fiction-roman. Efter godt tyve år som romanforfatter til adskillige thrillere sprang Kjædegaard i 2000 ud som kvindelig forfatter og udgav i perioden 2000-2002 fire bøger under pseudonymet Grethe Lange. Bøgerne er krimier, der ligeledes udspiller sig i omegnen af Helsingør.

Kjædegaard besidder en stor forståelse for det menneskelige instinkt, og hans romaner er først og fremmest realistiske, sociologiske skildringer af mennesket i interaktion med sine omgivelser.

Forfatteren tager indimellem til Spanien på skriveferie, senest har han været i Gijón, Asturias, for at skrive på sin nye krimi, der er den syvende i serien om efterforskningsparret Thor Belling og Anita Hvid.

Ved siden af forfatterskabet og musikken holder han af at se fjernsyn og fulgte ivrigt med, da DR i 2010 sendte dramaserien ”Lulu og Leon”. Kjædegaard skriver om serien: ”En ting, som den slags serier ofte mangler, er et overbevisende samspil mellem børn og voksne. Men også her har ’Lulu & Leon’ imponeret mig og fået mig til at tænke på min roman-helt, Elmore Leonard, som har en lignende måde at få tingene til at se lette ud.” (Lars Kjædegaard: Lulu & Leon. Forfatterens hjemmeside, 2010-11-21). Troværdigheden, realismen og den dialogfokuserede fortællestil kendes også fra Kjædegaards eget forfatterskab.

Forfatteren er gift og har to voksne børn.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Romanernes fravær af storbypuls og moderne singleliv erstattes af nogle ensomme, grå tilværelser. Det er kendetegnende for romanmiljøerne, at de rummer en genkendelighed og et lokalt særpræg, og man fornemmer som læser, at disse miljøer – og deres indbyggere – findes derude et sted i Danmark. Om sin måde at skrive på udtaler Lars Kjædegaard: ”Min bror sagde en gang, at jeg skriver ’i øjenhøjde’. Og det er rigtigt. Jeg beskriver for eksempel ikke personerne oppe fra, men snarere inde fra dem selv. Jeg lader dem beskrive sig selv. Jeg ved ikke mere, end de ved.” [2].

Selvom Lars Kjædegaards romaner ofte er thrillere, skal uhyggen ikke findes i blodige scenarier eller højspændt drama, for det forekommer slet ikke i romanerne. Derimod ligger uhyggen gemt i en ind-til-benet psykologisk skildring af menneskets ensomhed, når det fejler i relationen til sine omgivelser, hvad end det skyldes misforståelser, jalousi eller manglende tillid. Tendensen til maleriske scenarier, vold og drama i højt tempo er i Lars Kjædegaards forfatterskab udskiftet med en dysterhed. Det er desuden karakteristisk for romanerne, at de er meget dialogbaserede.

Fælles for Lars Kjædegaards hovedpersoner er, at de ofte besidder en særlig fornemmelse for deres omgivelser, de er karismatiske og jordbundne. Lars Kjædegaards forfatterskab er et godt eksempel på tidens nordiske krimilitteratur. Med sit detaljeprægede observerende perspektiv og nærmiljøet i fokus er forklaringen som oftest nærliggende, enkel og skal findes i forståelsen af den menneskelige natur. Efterforskningsfolkene i denne type krimier er derfor dygtige menneskekendere.

Beslægtede forfatterskaber

Lars Kjædegaard bevæger sig med sin minimalistiske skrivestil tæt op af en samtidig forfatter som Helle Helle, ikke mindst i fascinationen af provinsens trivialiteter og skæve relationer. Om Helle Helles forfatterskab skriver Jens Anker Jørgensen i ”Hovedsporet. Dansk litteraturs historie”: ”Tematisk er Helles speciale den vedholdende mikrosociologiske kredsen om hverdagsforhold og almindeligheder, særlig som de former sig i parforholdet og i små sociale miljøer, som man eksempelvis finder dem ude i provinsen.” (Jens Anker Jørgensen (red.): Hovedsporet. Gyldendal, 2005. S. 651).

Denne interesse for det mikrosociologiske og hverdagsdramaet – eller mangel på samme – deler Kjædegaard tydeligt med Helle Helle.

Dybderne og de forviklede relationer gemmer sig under de på overfladen almindelige og udramatiske forhold. Blandt de tydeligste eksempler er de moderne hjemstavnsromaner fra Helsingør, eksempelvis ”Montebello”, der i sit hovedplot skildrer de små og store problemer i hverdagen for en række nordsjællandske borgere. Også krimierne har en tendens til at kredse mere om de lokale gnidninger og små skår i hverdagen, således at den egentlige krimigåde træder i baggrunden for disse sociologiske betragtninger. Dette ses ikke mindst i Kjædegaards nyeste krimi ”Sorte sø”.

Af andre danske forfattere kan nævnes Erling Jepsen, der ligeledes beskæftiger sig med de lidt skæve og rå eksistenser i provinsen. I Lars Kjædegaards første historiske roman ”Noget fremmed” vender en ung mand hjem til Helsingør efter at have deltaget i det berømte slag ved Dybbøl Mølle. Den unge Rasmus’ konfrontation med sin fortid i de hjemlige omgivelser bliver til et sammenstød mellem provinsens smørhul og den store verden udenom, hvilket genkendes i Erling Jepsens roman ”Kunsten at græde i kor” fra 2002.