Viveca Sten

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
februar 2026

Hovedforfatter

Helene Susanne Apelt
cand.mag., 2011

Svenske krimiforfattere er populære som aldrig før, og den produktive forfatter Viveca Sten er ingen undtagelse. Siden debuten med ”Stille vand” har hun skrevet yderligere tre krimier, der zoomer ind på skærgårdsøen Sandhamn, hvor idyllen brydes af en række brutale mord. Viveca Sten er ingen stilistisk fornyer, men skriver sig med sin moderne femikrimi ind i genrens konventioner. Hun er jurist, og værkerne bærer præg af hendes strukturerede tilrettelæggelse af plottet. Intet overlades til tilfældighederne, og detaljerede miljøbeskrivelser skaber et genkendeligt univers, som især kvindelige læsere kan identificere sig med.

Baggrund

Det er bemærkelsesværdigt, at forfatteren Viveca Sten var 36 år, før hun læste sin første krimi. Og at hun ydermere valgte at blive skønlitterær forfatter, kan måske komme som en overraskelse, for hun har i mange år arbejdet som chefjurist ved Post Nord. Før hun sprang ud som krimiforfatter, skrev hun juridiske bøger, men begyndte at kede sig med det faglitterære stof og trængte til udfordringer. Det er således ad snørklede omveje, at Viveca Sten fandt frem til forfattergerningen. Med debutromanen ”Stille nu” fra 2008 bevæger hun sig ind på krimisporet. Her følger vi kriminalinspektøren Thomas, der skal opklare en række uforklarlige mord. Han får uventet hjælp af sin barndomsveninde, juristen Nora. Selv siger Viveca Sten om det at skrive kriminalromaner: *“*genren passer til juridiske hjerner, der skal være logik i dem, og man må kunne skabe en rød tråd. Når man skal lave en juridisk analyse, skal man jo også kunne samle alle trådene og nå til en konklusion.” [1].

”Vandet var blankt og mørkt, og vinterens kulde hvilede tungt på overfladen. (…) Hjælp mig, råbte han. For guds skyld, hjælp mig. Rebet, der blev kastet ud til ham, var bundet som en løkke, og nede i det iskolde vand trak han den fumlende over kroppen.”

”Stille nu”, s. 7.

Foto: Thron Ullberg / People's Press

Født
18. juni 1959 i Stockholm.
Uddannelse
Uddannet jurist ved Stockholms Universitet i 1986.
Debut
I de lugnaste vatten, 2008.
Priser
Ingen oplyst.
Seneste udgivelse
Grænseløberen. Alpha, 2026. (Gränsöverskridaren, 2025). Oversat af Rikke Toft Kleemann. (Mordene i Åre, 6). Krimi.
Inspiration
Forfatteren Theodor Kallifatides og skuespilleren Harriet Andersson.

Viveca Stens værker kredser om den svenske skærgårdsø Sandhamn. Et sted, som hun har et personligt forhold til. Hun tilbragte barndommens somre på øen, hvor hendes oldefar købte hus i 1917. At Viveca Sten selv indgående kender tilværelsen på Sandhamn, mærkes i værkerne: Detaljeringsgraden er høj, og ølivet skildres med stor troværdighed. ”Stille vand” blev optakten til en populær krimiserie med Nora og Henrik som gennemgående makkerpar. Selv bor Viveca Sten uden for Stockholm med mand og børn, men om sommeren går turen til hendes elskede Sandhamn, hvor mord, sex og intriger langtfra er hverdagskost. Med epicentrum på Sandhamn skriver Viveca Sten sig ind i en tradition, der sætter lokale steder på landkortet. Selv siger hun om sin særlige tilknytning til skærgården: ”Henning Mankell har jo med ”Wallander” gjort Ystad verdensberømt, og Camilla Läckberg har gjort Fjällbacka kendt. Og så syntes jeg, at Stockholms skærgård fortjente en plads i litteraturhistorien (…) Eftersom jeg kender skærgården og elsker at være her, så syntes jeg, at det var oplagt.” [2].

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Viveca Sten vælger den idylliske, solbelyste skærgård som ramme for sine krimier, der med velkonstruerede plot og en snert af humor pirrer læserens nysgerrighed. Selv siger hun om sin fascination af krimigenren: ”Det, som lokker mig, er at beskrive kontrasten mellem den trygge og rene idyl og det mørke, som rummes i en ond, pludselig død. At undersøge hvilke drivkræfter, som kan få mennesker i en sådan isoleret verden til at gå over grænsen til det mest forbudte” [3].

Viveca Sten skildrer et traditionelt og stilfærdigt liv i den svenske skærgård, der udfordres af trusler udefra: griske mennesker, der ønsker at indkassere store pengesummer på uærlig vis, og jaloux ægtefæller, der dræber i affekt. Hun ynder at sammenblande intrikate mordgåder med privatsfærens strabadser; når problemerne i privatsfæren tårner sig op, kaster Thomas og Nora sig over mordgåderne.

Værkerne skildrer også social indignation og forstokkede kønsrollemønstre, der udspiller sig på baggrund af almindelige menneskers tilværelse. Viveva Sten har da også – i forlængelse af værkernes kønsrolledebat – valgt at navngive to af de centrale figurer i Sandhamnsserien Nora og Henrik. Det er ikke en tilfældighed, for de bitre ægteskabelige kampe mellem disse figurer vidner om det evigtgyldige opgør mellem mand og kvinde. Nora er en stærk, selvstændig kvinde, der gerne vil forfølge sine karrieremæssige ambitioner og ikke vil stå alene med ansvaret for hjem og børn. Men hun føler sig underkuet i ægteskabet med Henrik og finder sig længe i hans indskrænkede verdenssyn. Man mærker, at forfatteren har skelet til den norske dramatiker Henrik Ibsen, der i sit realistiske drama ”Et dukkehjem” fra 1879 skildrer en undertrykt kvinde ved navn Nora, der forlader sin mand i sin søgen efter sig selv. Det spørgsmål, som stykket efterlader, er: hvor går Nora hen, når hun går ud? Hvordan Viveca Stens Nora vælger at tackle sine ægteskabelige problemer, kan man få indblik i ved at følge i fodsporene på den forsømte Nora, der gradvist indser, at hun ikke vil finde sig i mandens undertrykkende opførsel: ”Det var tydeligt, at kløften voksede mellem Nora og Henrik, der mere og mere overtog sine forældres holdninger. Han var ved at blive indhentet af sin opdragelse og familietraditionerne, mens Nora samtidig blev mere og mere forsagt og ulykkelig.” (”Inderst inde”, side 198).

Beslægtede forfatterskaber

Selv fortæller Viveca Sten, at hun er inspireret af kvindelige svenske krimiforfattere som Camilla Läckberg, Åsa Larsson og Mari Jungstedt. Det er da også nærliggende at sammenligne Viveca Sten med disse krimiforfattere, for man fornemmer en vis lighed i stilen og atmosfæren. Og ligesom disse krimiforfattere vægter Viveca Sten de menneskelige relationer lige så højt som de forbrydelser, der skal opklares. Sten understreger også, at hun i høj grad kan identificere sig med den svenske krimiforfatter Liza Marklunds kvindeskikkelser: “Jeg elskede Liza Marklunds første bog, fordi hun skrev om kvinder midt i livet. Jeg kan ikke identificere mig med en 60-årig, alkoholiseret mand, men når jeg læser Liza Marklund, tænker jeg: ‘Ja, sådan er livet.’” [1].

Med sin krimiroman ”Sprängeren” fra 1998 introducerede Liza Marklund sin kvindelige heltinde Annika Bengtzon, som var med til at bryde med den mandlige kriminaldetektivs dominans på krimigenren. Samtidig vægtede hun også sin hovedpersons privatliv i lighed med Viveca Steds heltinde Nora, der kæmper en brav kamp på hjemmefronten og er med til at opklare mordgåder i sin fritid.

En anden svensk krimiforfatter med baggrund i juraens verden er Jens Lapidus, der er uddannet jurist og i sine bøger inddrager viden fra sit arbejde som forsvarsadvokat. I bøgerne ”Cash”, ”Aldrig fucke op” og ”Livet deluxe” bruger han sin omfattende viden om både samfundets øverste top og nederste morads i sine effektive Stockhom Noir-krimier.