”Det føles som om at jeg for tredje gang i dag får tyret en hård klump is lige i ansigtet. Noahs øjne har en klar, blågrøn farve. Han har to sølvkugler i underlæben og en sort piercing i hver øreflip. Jeg prøver at sige noget, men min tunge nægter at lystre. Jeg kan bare stirre på ham med runde, røde øjne. Det er ham. Drengen fra min skitseblok.”
”Spektrum – Leoniderne”, s. 62.
I forbindelse med skoleopgaven opsøger Emilie og vennerne astrofysikeren Karl, som viser dem et mystisk tidsrejsekompas, der aktiveres af det prismesmykke, som Noah bærer om halsen.
De unge får et voldsomt elektrisk stød, som giver dem alvorlige forbrændinger på hænderne og trekantede ar i håndfladerne. De finder ud af, at når deres hænder lyser, så repræsenterer de hver sin farve i farvespektret.
De opdager også, at de har paranormale evner. Emilie drømmer om begivenheder, før de sker. Alban kan også forudsige situationer, før de opstår. Pi kan sætte ild til ting, når hun bliver vred. Tvillingerne kan læse hinandens tanker, Linus kan tale med dyr og Adriana kan bøje energi. De ved endnu ikke, hvorfor alt dette sker for dem, men så sendes de ud på den første tidsrejse.
Jeg-fortælleren er Emilie, og historien begynder i en realistisk nutid, men snart bliver de unge konfronteret med deres paranormale evner og det mystiske tidsrejsekompas. I de kommende bøger vil synsvinklen skifte, så de unge hver især bliver jeg-fortæller i et bind af serien. Første bog giver en grundig præsentation af karaktererne, som beskrives nuanceret, og karaktererne taler som nutidens unge. Tematisk handler bogen om tidsrejser, paranormale evner, venskab, kærlighed og skæbnevalg.
Nanna Foss
Det var en drøm om børn med lysende hænder, der gav Nanna Foss inspirationen til at skrive science fiction serien ”Spektrum”. 15 årige Emilie tegner en dreng med turkise øjne, som dagen efter begyn...
Læs hele forfatterportrættet