Hovedforfatter
- Martine Stockjournalist, februar 2019
Intro
Bent Hallers roman ”Sprækker” fra 1982 handler om en lille familie med mor og far og to børn, der bor i et hus i den yderste klitrække ned til vandet et sted i Danmark. Vi følger deres hverdag med gøremål og med at få mad på bordet, men fornemmer også, at noget usagt lurer lige under overfladen. Naturen fylder meget i den lille families liv; de går på jagt og lever generelt i tæt kontakt med naturen. Familien lever isoleret fra omverdenen, og kun en enkelt gang omtales andre mennesker. En familie, ”de fremmede”, der er i gang med at bygge tæt på, hvilket familien ikke bryder sig om, for ”intet må forandre sig”. Som historien skrider frem, bliver børnene på uforklarlig vis mere og mere syge, og kvinden og manden glider fra hinanden.
