Anne Marie Ejrnæs

Emneord:

Hovedforfatter

Julie Lystbæk Hansen
cand.mag., november 2019

De kvindelige karakterer står stærkt i Anne Marie Ejrnæs’ forfatterskab. Gennem et sanseligt og impressionistisk sprog giver Ejrnæs læseren adgang til kvindernes bevidsthed, hvor følelser, intellektuelle refleksioner og skarpe analyser af kønshierarkier kommer til udtryk. Bevidsthedsstrømmene blander sig med detaljerede beskrivelser af tidsspecifikke rum. Hos Ejrnæs kan læseren både bevæge sig rundt i de fornemme stuer i en københavnsk herskabslejlighed i slutningen af 1700 tallet og ned ad de støvede gader i 1980’ernes hedesitrende Dakar.

Baggrund

Anne Marie Ejrnæs (f. 1946) er opvokset i den lille sydøstsjællandske by Karise som datter af to lærere. Hun gik på Køge Gymnasium, hvor hun forelskede sig i sin fransklærer, som hun endte med gifte sig med, få to børn med og leve sammen med i 34 år, indtil han døde i 1999. Hun blev uddannet kandidat i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet i 1997 og fik sin litterære debut i 1979 med romanen ”Karen og Sara”.

”Bruset i trængslen, den skummende syden, landets største mænd med damer klumpet sammen i teatrets foyer. (…) Ingen hævede stemmen råt, men hist og her perlede en lys kvindelatter mod loftet, som om friheden havde fået luftbobler under vingerne.”

”Som svalen”, s. 42.

Ejrnæs er en berejst kvinde. I midten af 2.g forlod hun midlertidigt gymnasiet for at rejse til Frankrig og arbejde på et børnehjem. Da hun vendte hjem efter et halvt års tid, tog hun sin studentereksamen, blev gift og fik børn. Nysgerrigheden på verden stoppede dog ikke der. I begyndelsen af 1970’erne boede familien Ejrnæs i Zambia, og Anne Marie Ejrnæs har også rejst i en række andre afrikanske lande. Rejserne i Afrika afspejler sig i romanen ”Ravnen” (1983), der følger en dansk kvindes jagt efter sin forsvundne afrikanske mand.

Foto: Morten Holtum / Gyldendal

Født
21. oktober 1946 i København.
Uddannelse
Mag.art. i Litteraturvidenskab, Københavns Universitet, 1977.
Debut
Karen og Sara. Gyldendal, 1979.
Litteraturpriser
Dansk Litteraturpris for Kvinder, 1990. Herman Bangs Mindelegat, 1991. Beatriceprisen, 1992.
Seneste udgivelse
Sent. Gyldendal, 2015.

I det hele taget kan man se mange spor fra Anne Marie Ejrnæs’ eget liv i hendes romaner. Debuten ”Karen og Sara” (1979) er præget af tidens politiske klima og Rødstrømpebevægelsens politiske dagsorden om kønsmæssig ligestilling, som var en bevægelse Ejrnæs selv tog del i, da hun i 1971 var med til at starte den første Femølejr – en sommerlejr kun for kvinder, oprettet af rødstrømperne.

Udadtil er Anne Marie Ejrnæs en ydmyg forfatter, der kun sjældent optræder i medierne og i det hele taget ikke tager del i det mediecirkus, der i dag kan følge med at være forfatter. Til Kristeligt Dagblad har hun udtalt at: ”Man kan række efter stjernerne, men man skal også kunne lande igen. Kunne glæde folk med sin kunst, uden at der står verdensberømmelse og venter på én” [1].

Efter i en lang årrække at have boet på landet, først i bofællesskab på Stevns og siden ved Ringsted, flyttede ægteparret Ejrnæs i 1994 til Frederiksberg, hvor Anne Marie Ejrnæs fortsat er bosat.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Anne Marie Ejrnæs læser højt fra novellesamlingen ”Sent”.**

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

De specifikke oplevelser, der knytter sig til at være kvinde, løber som en rød tråd gennem Anne Marie Ejrnæs’ forfatterskab. Hendes romaner giver adgang til en forståelse af nogle komplekse kvinders oplevelse af at være tilstede i verden, i kroppen og i sindet.

I romanernes universer forekommer ofte en kontrast mellem nogle traditionelt set kvindelige og mandlige værdier, hvor de kvindelige på en og samme tid fremstår som unikke og som en hæmsko for at indgå i mandlige, intellektuelle fællesskaber. Det opstilles konkret ofte som en kontrast mellem kvinden som hustru og moder, hvis arena er hjemmet, og manden som den lærde, der deltager aktivt i politiske og intellektuelle sammenhænge. Det er i hvert fald tilfældet i både ”Som svalen” og flere af novellerne i ”Sent”.

Ejrnæs’ kvinder er følende og sansende væsner, der gennem deres sensibilitet oplever og reflekterer over eksistensens og kønnenes vilkår. Med deres sensibilitet er de på en måde stereotype udgaver af et traditionelt billede af kvinden som det følsomme køn, men samtidig er sensibiliteten afsæt for en særlig kompleks, empatisk og intellektuel måde at betragte verden på. Alle prøver de at finde form og udtryk som både seksuelle og intellektuelle væsener i en verden præget af (mandsdominerede) magthierarkier.

Ejrnæs’ romaner er realistiske i den forstand, at de foregår i genkendelige omgivelser og beskæftiger sig med køns- og samfundsmæssige forhold. Fortællestilen er præget af bevidsthedsstrømme, også kaldet stream of conciusness, og giver hermed et psykologisk portræt af de forskellige kvinder, der optræder i fortællingerne. Sprogligt er stilen impressionistisk, hvilket betyder, at karakterernes følelser antydes gennem detaljerede beskrivelser af deres omgivelser og et fortællermæssigt flagrende udtryk af sanseoplevelser og refleksioner.

Særligt bruger Ejrnæs naturen og dens billeder til at skabe stemning og sætte tonen for karakterernes sindstilstand. Samtidig er de detaljerede billeder af både hjemmet, byen og naturen et greb, der giver stoflighed til de forskellige historiske epoker og gør dem levende for læseren. Ejrnæs’ tilgang til sine romaner bærer præg af hendes akademiske baggrund i det, at der altid ligger et stort researcharbejde til grund for hendes universer.

Beslægtede forfatterskaber

I et litteraturhistorisk perspektiv kan man knytte Anne Marie Ejrnæs’ skrivestil til impressionismen, som danske forfattere tager til sig i slutningen af 1800-tallet. Det ses blandt andet hos Herman Bang, hvis mindelegat Ejrnæs modtog i 1991. De fintfølende og sanselige beskrivelser af omverdenen er et særkende hos Bang som hos Ejrnæs, og de er en metode til at give et indblik i bevidstheden hos nogle karakterer, hvis drifter, tanker og følelser er begrænset af den tid de lever i, der gør det vanskeligt for dem at udfolde sig frit – de såkaldt stille eksistenser. Et af de mest kendte værker med denne tematik er hos Bang nok ”Ved vejen” (1886). Hos Ejrnæs lykkes det kvinderne noget bedre at udfolde deres drifter og behov, som Thomasine Gyllembourg i ”Som svalen”, men det sker på trods af en tid, hvor kvindens primære rolle er i hjemmet som hustru og moder.

I en nutidig sammenhæng kan man nævne Maria Hellebergs forfatterskab, som en populærkulturel pendant til Ejrnæs’ historiske romaner, som udover ”Som svalen” og novellesamlingen ”Sent” tæller blandt andet ”Kvindernes nat” og ”At få form”. Maria Helleberg har også oftest kvinder som hovedkarakterer i sine romaner, og mange af dem bygger på historiske personer som for eksempel dronning Caroline Mathilde, Kamma Rahbek og Thomasine Gyllembourg, som Anne Marie Ejrnæs jo netop også giver et portræt af i sin roman ”Som svalen”. Både Ejrnæs og Helleberg har fokus på kønsproblematikker, og ofte som de udfolder sig i intellektuelle miljøer. De historiske perioder eller miljøer deres romaner foregår i, er ofte karakteriseret ved kvindekønnets begrænsede udfoldelsesmuligheder. Gennem deres romaner giver Ejrnæs og Helleberg på hver sin vis stemme til disse tiders kvinder, og de får dem fremstillet som både intellektuelt reflekterende, sansende og erotisk bevidste individer. Fælles for de to forfatterinder er også, at der ligger et stort researcharbejde til grund for deres romaner, så de kan gengive de historiske perioder nøjagtigt og med stor stoflighed.