Thomasine Gyllembourg

Genrer og tematikker

Thomasine Gyllembourg var 53 år, da hun begyndte sit forfatterskab. Det blev nærmest indledt ved et tilfælde – fordi hendes søn stod og manglede materiale til det litterære magasin ”Københavns flyvende post”, som han havde startet for at tjene penge. Thomasine debuterede under pseudonym med ”Brev fra en Løjtnant til Redaktionen af den flyvende Post”, og herefter gik det stærkt. I de kommende 20 år fik hun udgivet 24 fortællinger, fire skuespil og en lang række mindre tekster under pseudonymet ”Forfatteren til En Hverdags-Historie”.

Et helt centralt tema i Thomasine Gyllembourgs forfatterskab er kvinde- og familieliv. Hendes forfatterskab åbner et vindue på klem til datidens kvindeliv og -idealer, til forholdet mellem mænd og kvinder, ægteskab og kærlighed. I sine værker skildrer hun ofte to forskelligartede kvinderoller, hvor den ene mest af alt er optaget af sit ydre og konstant søger bekræftelse hos mænd, mens den anden er følelsesfuld, værner om sine dyder og varetager sit hjem med varme og omsorg, men uden at gå på kompromis med sine egne behov for kærlighed, som for eksempel i ”Ægtestand”.

Samtidig får man som læser et tidsbillede af hverdagslivet i og omkring København i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Gyllembourg tager både fat i de politiske frihedsvinde, der blæser fra den franske revolution i syd til det kolde nord, og i de forandringer, der finder sted i borgerskabet og i forholdet mellem kønnene.

Thomasine Gyllembourgs forfatterskab giver også et indblik i den brydningstid, værkerne er skrevet i, da det er barn af både oplysningstiden, romantikken og realismen. Gyllembourgs forfatterskab indskriver sig i alle tre genrer. Hun skriver realistisk hverdagsprosa med et anstrøg af oplysningstidens idealer om dannelse og er mester i at skildre det dagligdags med interiører og klædedragter, så man kan se de skildrede hjem og personer for sig. Samtidig har hun et skarpt blik for personernes indre universer og for interaktioner mellem karaktererne, som ofte understreges med skarpsindige replikker. Det romantiske præg kommer til udtryk i hendes indlevende skildringer af kærlighed og længsel.

Beslægtede forfatterskaber

Thomasine Gyllembourg bliver tit fremhævet som en af de første danske kvindelige forfattere, og det er en afgørende nøgle til at forstå og perspektivere hendes forfatterskab. På Gyllembourgs tid var kvindens rolle primært knyttet til hjemmet, og Gyllembourg gav selv udtryk for, at kvinder ikke burde være forfattere. Måske er det derfor, hun – og mange andre kvindelige forfatterskaber, der voksede frem i hendes kølvand – skrev under pseudonym. En anden gevinst var, at det frigjorde værkerne fra forfatterindernes personlighed og samfundsmæssige placering. Måske føltes det særligt presserende for Gyllembourg, der havde været meget omdiskuteret ovenpå skilsmissen fra Heiberg. Gyllembourg vedkendte først sit forfatterskab efter sin død, i et litterært testamente stilet til sønnen Ludvig Heiberg, som indgik i anden udgave af forfatterens samlede ”Skrifter” i 12 bind, der udkom i årene 1849-51.

Gyllembourgs anonymiserede forfatterskab var en stor succes i hendes samtid, hvor hun var en af de bedst sælgende danske forfattere, som oveni købet blev oversat til svensk og tysk og enkelte værker også til fransk. Samtidige forfattere som Poul Martin Møller (1794-1838) og Carsten Hauch anmeldte rosende hendes værker, som ligeledes blev hyldet af Søren Kierkegaard. Han tilegnede endda en hel bog om ”To Tidsaldre”, som han tilegnede ”Den Navnløse – og dog saa Navnkundige” forfatter.

Det er oplagt at se Thomasine Gyllembourgs forfatterskab i sammenhæng med de anerkendte engelske samtidige forfatterinder, Emily Brontë (1818-1848) og Jane Austen (1775-1817). Både Austen og Gyllembourg har en skarp sans for at skildre familielivet, personlige relationer og hierarkier både detaljemættet og levende, mens Brontë og Gyllembourg især har lidenskaben til fælles.

Litteraturhistorisk er det oplagt at læse Gyllembourg i kontekst af realismen og i sammenhæng med forfattere som Steen Steensen Blicher (1782-1848) og Poul Martin Møller (1794-1838), og at se hende som foregangskvinde for den kvindefrigørende litteratur, som for alvor vågner med blandt andet Mathilde Fibiger (1830-72), Erna Juel-Hansen (1845-1922) og Adda Ravnkilde (1862-1883).

Relaterede forfattere