Erna Juel-Hansen

Emneord:

Hovedforfatter

Redaktionen
2025

Erna Juel Hansen var dansk forfatter og kvinderetsforkæmper. Hun blev født som Erna Emilie Louise Drachmann og var søster til den kendte digter Holger Drachmann.

Oprindeligt ville hun gerne have været læge som sin far, men da studiet endnu ikke var tilgængeligt for kvinder, valgte hun at videreføre hans ideer om at anvende gymnastik til at forebygge fysiske lidelser, blandt andet gennem et studieophold i Paris i 1866. Herefter arbejdedede hun på et pigegymnastikinstitut grundlagt af faren i slutningen af 1860'erne. Hun introducerede også gymnastik i uddannelsessystemet og grundlagde et kvindegymnastikinstitut i 1884.

Erna Juel-Hansen blev uddannet lærer og var med til at stifte Danmarks første børnehave i 1871 sammen med sin mand, Niels Juel-Hansen.

Hendes forfatterskab handlede om pigers og kvinders liv og var ofte baseret på hendes egen oplevelser og erfaringer. Blandt andet blev hun skilt og måtte forsørge sig selv og fire børn. Hun troede ikke på ideen om en medfødt kvindelighed, eller at kvinden skulle være manden underdanig. Derfor kæmpede hun for kvinders ret til at udfolde sig intellektuelt, kropsligt og erotisk.

Det afspejler sig i to gennemgående temaer i hendes forfatterskab:

Det ene handler mest om unge pigers opvækst og opdragelse og de psykiske strukturer, der følger heraf.

Det andet tema handler om den voksne kvinde, baseret på Juel-Hansens egne erfaringer som voksen kvinde og hendes udfordringer i det moderne liv, samfundet og ægteskabet. Især var romanerne "En ung Dames Historie" og "Terese Kærulf" kendt for deres realistiske skildringer af kvinders liv.

"Paa hende ventede Arbejdet, Kunsten, og gennem dem saa hun, Manden lig, ind i en rig, lys og sikker Fremtid. Deri laa for hende Lykken, deri var Livets Indhold." (Terese Kærulf, s. 412.)