Benni Bødker

Genrer og tematikker

Forfatterskabet spreder sig over mange forskellige genrer heriblandt horror, kriminalromaner, historisk romaner, sci-fi og manga. Derfor er det også vanskeligt at sige noget generelt om forfatterskabets genrer. Men man kan dog sige, at Bødker bevæger sig inden for en gruppe af genrer, hvor de fantastiske elementer, altså elementer der ikke er funderet i den virkelighed vi kender, er dominerende.

Han er meget bevidst om, hvilke fordele der er forbundet med at skrive inden for meget fastforankrede genrer og udfordrer selvsamme rammer ved at bryde med det, læseren måske forventer. ”Når man skriver genrelitteratur, får man en masse forærende, fordi læseren kommer med sine egne forudfattede meninger om, hvordan universet hænger sammen, og hvad det betyder, når der kommer f.eks. en vampyr på banen. Det er attraktionen ved al genrelitteratur, at man kan arbejde med og imod disse forestillinger[…]” [1]Susanne BjertrupInterview med en vampyrnørdPolitiken, 2006-05-20..

Selvom Benni Bødker også skriver for voksne, så er litteratur henvendt til børn forbundet med frihed for ham: ”Jeg kan godt lide plot og kulørte begivenheder og groteske optrin, og 'for børn' er et af de steder, hvor man kan tillade sig at skrive den slags. Det er ikke særligt fremherskende i den almindelige voksenlitteratur.” [1]Susanne BjertrupInterview med en vampyrnørdPolitiken, 2006-05-20.

Tematisk tegner der sig et tydeligere billede. Benni Bødker skildrer ofte barnet, der er ladt i stikken, barnet der har oplevet alvorlige svigt f.eks. fra det etablerede systems side. Dette barn er udsat og et let offer, hvilket også er omdrejningspunktet for fortællingen.

I serien om de syv nøgler er de udvalgte børn alle forældreløse eller udstyret med ubehjælpelige forældre og er derfor et let bytte for en hemmelig orden, der udnytter børnenes sårbarhed og søgen efter en brugbar voksenkontakt.

Det viser sig dog også hurtigt, at disse børn, som Bødker skildrer, langtfra er så sølle, som de tager sig ud ved første øjekast. De besidder nemlig ofte en styrke og et overlevelsesinstinkt, der gør dem i stand til at håndtere selv de umuligste udfordringer, hvad enten det drejer sig om blodsugende vampyrer, undersøiske monstre eller intrigante korsriddere. De er alle det, man med et moderne udtryk ville kunne kalde kompetente børn.

De voksne er ligeledes skildret som usympatiske, manipulerende, fraværende og som i tilfældet med Agnes og Edvards mor decideret uvidende og uforstandig. De voksne er ofte børnenes modstandere, der uden skrupler vil bruge børnene til at opnå egne mål. De står med andre ord i vejen for den sandhed, som børnene forsøger at få frem i lyset.

Der findes dog også voksne, der fungerer som børnenes allierede, som deres hjælpere. Desværre lider disse voksne ofte kranke skæbner, f.eks. fortæres munken broder Markus på bestialsk vis af en flok vampyrer, da han hjælper Edvard og Agnes med at afsløre sandheden om Mørkets Brigade.

Så selvom Bødker genremæssigt spænder vidt, er forfatterskabet bundet sammen af et univers, der i høj grad er bygget op omkring børn. Børn der kan selv, børn der ikke har brug for voksne og børn, der afdækker svindel og humbug i deres kompromisløse kamp for sandheden.

Beslægtede forfatterskaber

Benni Bødkers forfatterskab er stort og spreder sig som nævnt over mange forskellige genrer, men man kan sagtens finde fællestræk, som deles med andre fortællinger.

Bøgerne om de uheldige Baudelaire-børn, Violet, Klaus og Sunny fortalt af Lemony Snicket (pseudonym for Daniel Handler) har et univers, der på mange måder minder om det tidløse og modsætningsfyldte univers, som læseren præsenteres for i serien om Nattens børn.

De tre Baudelaire-søskende mister deres forældre i en mystisk brand, og boets advokat finder derefter skiftende formyndere, der skal tage sig af de tre børn. Disse formyndere er ofte karakterer af rang, der enten er opslugt af krybdyr eller retstavning og som derfor ikke i tide opdager, at børnene efterstræbes på livet af deres fjerne slægtning, grev Olaf. Olaf har finansielle problemer og vil have fingrene i familieformuen og den eneste vej dertil er gennem tre døde børn.

Heldigvis er Violet, Klaus og Sunny ualmindelig opvakte og formår gang på gang at redde livet. Anderledes sørgeligt forholder det sig med formynderne, der en efter en må lade livet, ofte på bestialsk vis, for Grev Olafs hånd.

Som det kendes fra Bødkers univers, er det handlende barn også her i centrum for fortællingen. Baudelaire-børnene er overladt i andres varetægt, men må i virkeligheden klare sig selv. De kan ikke stole på de voksne de møder, og deres negative forventninger til voksne bliver hele tiden bekræftet, fordi de voksne enten ikke tror på, hvad børnene fortæller, eller fordi de voksne i virkeligheden ikke vil dem noget godt.

Når det kommer til genrefællesskab, er det vanskeligt at komme udenom Dennis Jürgensen, der har en lang række børne- og ungdomsudgivelser bag sig. Jürgensen har beskæftiget sig med alt fra muntre vampyr- og monsterskildringer i serien om drengen Freddy til dystre fremtidsskildringer i ”Kadavermarch”, hvor de døde rejser sig fra gravene, forvandlet til kødhungrende zombier. Jürgensen og Bødker adskiller sig dog fra hinanden ved, at Bødker også skriver til de yngre læsere, hvor Jürgensen som oftest henvender sig til de lidt ældre, hvilket bøgernes omfang også vidner om.

Endelig er der Kenneth Bøgh Andersen, der med sine bøger om ”Den store djævlekrig” og sine gysere f.eks. ”Det sultne maleri og andre gys” placerer sig genremæssigt indenfor samme ramme som Benni Bødker. De kan begge skrive i det korte ’læs let’ format, hvor megen handling skal udspille sig på ganske få sider, men mestrer samtidig de lange fortællinger, der strækker sig over flere bind og flere hundrede sider.

Relaterede forfattere