
Benni Bødker
- Redaktionenseptember 2026
- Charlotte Hitznercand.theol., 2015
Intro
Benni Bødker skriver, så blodet flyder, tænderne klaprer og hårene på armene stritter. Og det gør han godt. Han har på ganske kort tid opnået stor popularitet blandt børn og unge, der ikke kan få nok af hans vampyrer, mystiske ordner og vanvittige eksperimenter. Ofte er hans hovedpersoner outsidere eller enspændere, der enten ved skæbnens eller sammensværgelsers mellemkomst ender i håbløse og livstruende situationer. Men midt i uhyggen, blodbadet og gruen skinner humoren, om end noget sort, dog altid igennem.
Baggrund
Benni Bødker er født i byen Nakskov i 1975 og opvokset på Lolland. Allerede som barn var han fascineret af vampyrer. Han så film og læste skrækblade, mens interessen voksede sig større og større*. ”Min egen interesse opstod ved at se sort-hvide film i tysk synkronisering, hvor jeg ikke fattede en brik af, hvad der foregik, men bare blev fascineret af billederne. Sammen med 1970'er-bladene 'Skræk' og 'Gru', som svælgede i vampyrer og en bogserie som 'Den lille vampyr'*.” [1]Susanne BjertrupInterview med en vampyrnørdPolitiken, 2006-05-20..
”I det samme hørte hun Edvard begyndte at brække kistelåget op. Det knagede højt, derefter fulgte et ordentligt brag. Og så blev der stille. Der kom ikke en lyd nede fra graven. Agnes stod som lammet. Hun kunne ikke engang få sig selv til at spørge, hvad han så. Så sagde Edvard endelig: Kisten er tom!”
I små kladdehæfter skrev Benni Bødker sammen med en kammerat sine første historier om den blodtørstige grev Dracula med de spidse tænder, da han gik i tredje klasse. Historierne havde de klassiske vampyrfortællinger som forbillede, men var også krydret med en god portion humor.
”Mine første vampyrhistorier lavede jeg allerede i skolen sammen med en kammerat. Som regel var det tegneserier om Dracula, der kom galt af sted med sin medhjælper Igon. Vampyrgreven bryder fx desperat af sult ind i en blodbank, men ender med at være for beruset til at finde hjem, fordi han har drukket blod fra en alkoholiker.” (Benni Bødker: http://benniboedker.dk/om-forfatteren).
Men det var ikke kun gys og gru, der fyldte i Benni Bødkers barndom, det gjorde fascinationen af Anders And også. Især var Bødker optaget af Carl Barks’ fortællinger om andebyboerne og ikke mindst af Barks’ evne til at fortælle den gode historie*. ”[…] når først man har læst Carl Barks, er man parat til at værdsætte alt, hvad der er kvalitet inden for historiefortælling.”* [1]Susanne BjertrupInterview med en vampyrnørdPolitiken, 2006-05-20..

Født
18. juni 1975 i Nakskov.
Uddannelse
Cand.mag. i dansk og filosofi fra Roskilde Universitetscenter, 2002.
Debut
Halloween : gys i oktober. Gyldendal, 2003.
Litteraturpriser
Frøsnapperprisen, 2010. Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris, 2013.
Seneste udgivelse
De udøde - porten til helvede. Alinea, 2026. (4).
Inspiration
Disneytegneren Carl Barks og skuespilleren Bela Lugosi.
Benni Bødker forlod Nakskov og uddannede sig til cand.mag. i filosofi og dansk ved Roskilde Universitetscenter. Her skrev han speciale om den danske forfatter Knud Sønderby i 2002.
Året efter, i 2003, udkom hans første børnebog, der ligesom hans barndoms skriblerier i kladdehæftet, var en vaskeægte gyser.
Indtil 2009, hvor Benni Bødker tog springet og blev fuldtidsforfatter, arbejdede han som forlagsredaktør på forlaget Gyldendal. Han underviste og underviser stadig, sideløbende med sin forfattervirksomhed, på Forfatterskolen for Børnelitteratur og anmelder tegneserier for Dagbladet Information. Endvidere er han en hyppig anvendt foredragsholder på skoler og uddannelsesinstitutioner.
Siden debuten er et hav af udgivelser stødt til, og senest i 2011 debuterede Benni Bødker som voksenforfatter med bogen ”Blod vil have blod”, skrevet sammen med Karen Vad Bruun.
Benni Bødker bor sammen med Karen Vad Bruun i en lejlighed på Nørrebro i København.
Udvalgte bøger
- I Herrens navn
I 2009 udkom ”I Herrens navn”. Den handler om pigen Kristine, der tigger og stjæler sig gennem livet i den svenske by Lund, i det Herrens år 1219. Kristine har mistet begge sine forældre og brødre ...
Læs mere om bogen - Projekt Kerberos
”Projekt Kerberos” udkom i perioden 2010 2011 og består af de seks titler ”Skyggebyen”, ”Yakuzaen”, ”Futuropolis”, ”Kyborgen”, ”Interface” og ”Åndevejen”, alle illustreret af Niels Bach. 12 år, før...
Læs mere om bogen - Nattens børn
I 2006 udkom Benni Bødkers fire bøger om søskendeparret Edvard og Agnes og deres kamp mod vampyrer. De fire bind, ”Vampyrfesten”, ”Blodet er liv”, ”Dragens tegn” og ”Mørkets fyrstinde” er alle illu...
Læs mere om bogen - Operations-serien
Benni Bødkers Operations serie udkom i 2014 og består af bøgerne ”Operation – Bloddiamant”, ”Operation – Selvmordsbombe”, ”Operation – Uran 235” og ”Operation – Dødsstød”. Malik er blevet smidt ud ...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Bøger for børn og unge
Benni Bødker
2005
Benni Bødker
Mellemgaard, 2006.
Benni Bødker
Gyldendal, 2013. (Kaptajn Prometeus, nr. 4). Science fiction.
Benni Bødker
Alvilda, 2019. Illustreret af Peter Bay Alexandersen
Benni og Kenneth Bøgh Andersen Bødker
Gyldendal, 2019.
Benni Bødker
2020. Illustreret af Mårdøn Smet. (Argos ekspeditionen)
Benni Bødker
2020. Illustreret af Mårdøn Smet. (Argos ekspeditionen, 2)
Benni Bødker
2021
Benni Bødker
Danida, 2025. (Indonesien, børnenes u-landskalender).
Briana - serie
Benni Bødker
2021. Illustreret af Peter Snejbjerg. (2)
Imhotep - serie
2100 - serie
Vilkacis - serie
Operation - serie
Benni Bødker
2014. (3)
Onkel Knoglespringer fortæller - serie
Zombie world
Helios-ekspeditionen
Benni Bødker
2020. (1)
Benni Bødker
2020. (2)
Benni Bødker
2020. (3)
Krimi
Tegneserie
Faglitteratur
Benni Bødker
2017. (39.55)
Om forfatteren
Link
Her blogger forfatteren om sine projekter og man kan finde informationer om alle hans udgivelserne.
PlotCast
Forfattersamtale

