Christos Tsiolkas

Genrer og tematikker

Foruden arbejdet med dramatik og non-fiktion er Christos Tsiolkas først og fremmest romanforfatter, hvilket han med ”Lussingen”s internationale gennembrud har cementeret. Han har ofte taget udgangspunkt i sin egen baggrund som homoseksuel wog med figurer, der som outsidere kæmper for at finde en identitet eller indhold i livet. Ser man bort fra den fiktive rejseroman ”Dead Europe” finder alle Tsiolkas’ romaner sted i Melbournes forskellige bydele og forstæder. Hvor figurerne i ”Loaded” og ”The Jesus Man” var mere marginale og søgende enkeltskæbner, har Tsiolkas med ”Lussingen” for alvor taget livtag med den brogede middelklasse og dens problemer. Identitetskrisen er i løbet af forfatterskabet blevet bredt ud til at favne hele nationen.

Christos Tsiolkas’ litteratur er på mange måder et opgør med illusionen om et harmonisk og sammentømret Australien. I stedet beskriver han et multikulturelt land, der under den voksende velstand slår dybe revner, og som er plaget af sygdomme som racisme, druk og manglende ”sammenhængskraft.” Han bryder tabuer og slår hul i den politiske korrekthed for at give plads til de lidet sympatiske stemmer, der normalt ikke ytrer sig.

Rent fortælleteknisk benytter Tsiolkas sig gerne af flere forskellige fortællere og handlingsspor. Det gør ham i stand til at belyse sit materiale fra flere vinkler og med flere nuancer, så det hele tiden perspektiveres. Dermed bliver man som læser opmærksom på spørgsmålet om den enkelte fortællers troværdighed, og handlingen får med de flere synsvinkler en mere diskuterende karakter. Man kommer aldrig helt ind under huden på hans tredjepersonsfortællere, men selvom man savner empati, kan man alligevel identificere sig med dem.

Sproget hos Tsiolkas er både dialogbåret og præcist registrerende i beskrivelserne af de forskellige scener, så de står klart for læseren. Det er derfor ikke så mærkeligt, at hans værker med succes er blevet omsat til levende billeder.

Beslægtede forfatterskaber

Christos Tsiolkas har en unik stemme i australsk litteratur samtidig med, at han er umiskendeligt australsk. Han er både inspireret af det 20. århundredes europæiske roman, af den engelsksprogede litteratur, som han er en del af, og den australske litteraturhistorie. Måske er det derfor, at ”Lussingen” er blevet så populær – ikke bare i Australien og andre tidligere Commonwealth-lande som Canada, men også i Europa.

I sin måde at behandle spørgsmål om indvandrerkultur i en britisk kontekst på er der en parallel til forfatteren Zadie Smith. Også hun benytter sig i ”White Teeth” af flere hovedpersoner af forskellig kulturel og etnisk herkomst, der støder på hinanden i London. Men hvor hendes skildringer i højere grad har et satirisk, kærligt og komisk skær, har Tsiolkas’ et langt mere dystert og råt udtryk.

Den sproglige råhed, som Christos Tsiolkas med egne ord ønsker at efterligne, finder han i stedet hos forfattere som Philip Roth, Henry Miller, Norman Mailer, Jack Kerouac, Tennessee Williams, etc. (Christos Tsiolkas: Christos Tsiolkas on his influences and inspirations. Blip.tv).

Den unge bøsse som motiv i flere af Tsiolkas’ romaner og hans nær-pornografiske beskrivelser af sex trækker desuden veksler på den franske forfatter Jean Genet (1910-1986), som Tsiolkas også selv nævner som inspiration. Som i ”Tyvens dagbog” af Genet rejser Tsiolkas’ homoseksuelle protagonist Isaac i ”Dead Europe” igennem et plaget Europa, og i ”Loaded” bliver læseren delagtiggjort i den søgende bøsse Aris eskapader en nat omkring i Melbournes natteliv.

Foruden den inspiration, der tematisk og sprogligt direkte inspirerer Tsiolkas, nævner han et par andre, som han måske ikke umiddelbart er beslægtet med. Men inspiration og slægtskab kan antage mange former: ”De forfattere, der har gjort størst indtryk på mig i de seneste år, er Richard Ford og Orhan Pamuk. Pamuks ynde som forfatter og den enorme styrke af hans intellekt får mig til at ville tænke og skrive bedre. Richard Ford får mig til at se min omverden i et andet lys og ikke at tage noget for givet. Han er den bedste modgift imod den falske kultur, der bygger på berømmelse og materialisme, som ellers omgiver mig.” [2]CrikeyMeyer, Angela: Discomfort is sometimes what is most precious to me about great art – Christos Tsiolkas on The Slap. Crikey, 2009-01-29..

Relaterede forfattere