Daniel Zimakoff (børn og unge)
- Redaktionenjanuar 2026
- Damián Arguimbaukritiker, 2004
Zimakoff er især kendetegnet ved sit mundrette sprog, hårdtpumpede humor og sin store solidaritet med børnene. Der er fart over feltet i alle hans bøger, der ofte henvender sig til drengene og svage læsere, som er en meget svær målgruppe at skrive gode historier til. Blandt andet derfor modtog forfatteren undervisningsministeriets Skriverpris i 2003. Se også voksenportrættet af Daniel Zimakoff.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Sprudlende fantasi
Allerede i sin første bog, Tegneseriemaskinen fra 1989, viser Zimakoff en smittende og barnlig fantasi, der sprudler læseren i møde. Tegneseriemaskinen foregår i en ikke nærmere defineret fremtid, hvor Georg på 11 år har opfundet en maskine, der kan transportere ham ind til tegneseriernes univers. Men for at få den til at virke har han brug for jomfrublod, og så må den ellers pigesky dreng alliere sig med klassekammeraten Maja, der viser sig at være lige så eventyrlysten som Georg. Georg og Maja besøger sammen Asterix og Obelix samt Lucky Luke i en hæsblæsende og meget veloplagt historie. Zimakoffs fantasi er meget solidarisk med målgruppen, hvilket også fremtræder tydeligt i hans øvrige bøger.
De første par bøger, ”Tegneseriemaskinen” og den mindre vellykkede, Små helte er også helte (1989) om to venners oplevelser som detektiver, strutter af energi og uregerlighed. Med de næste udgivelser mindskes originaliteten ikke, Bogormen (1991) handler eksempelvis nok om en bogorm, der skal hjælpe en fiktiv karakter fra en piges danske stil og den temmelig morsomme Anton og den lodne komet (1993) om en far, der af omstændighederne særdeles modvilligt bliver tvunget til at forære sin søn to store hunde.
Med bogen om Anton synes det som om Zimakoff har fået mere hold på sin sprudlen og i højere grad formår at bruge den konstruktivt på et enkelt plot. Hans historier bliver derved lidt enklere, men bestemt ikke kedeligere. I den næste historie, Det store lattertyveri (1993), er det en gal entertainer, der planlægger at overtage verden via et latterserum. Heldigvis lykkes det for Henry, som er i lære som detektiv i Holms Detektivbureau, at standse galningen. Holms Detektivbureau møder vi også senere, i den spændende På sporet af Mr. X (1999), hvor sjældne dyr stjæles fra zoologisk have.
Dengang Gustavs far fik hundegalskab (1994) er en helt igennem vanvittig historie om en far, der lader som om han er hund. Sønnike går tur med ham, og opdager, hvor forfærdeligt det er ikke at kunne styre en stor, uopdragen hund. Tilsyneladende opdager omgivelserne ikke, at "hunden" er et menneske. Som det kan høres er det ofte de mere uforpligtende crazyhistorier, som Zimakoff gerne skriver. Små, enkle, ind i mellem lidt stereotype, men altid meget morsomme historier, som oftest er skrevet til diverse letlæsningsserier for nye læsere og hvor der derfor stilles store krav til handling og tempo fra første side.
Alvoren træder ind
Det er faktisk først i forbindelse med Det heldige asen i (2001), at Zimakoff for første gang skruer ned for lyden og effekterne. Derved får han mere plads og rum til at interessere sig for børnenes følelser. I bogen er Magnus tvillingestoresøstre skyld i, at han næsten dør, da de udfordrer ham til at tage fat i en uisoleret elektrisk ledning, som deres far skulle have ordnet for længe siden. Magnus vælger ikke at sladre om tøsernes mangel på ansvar og vinder dermed deres uforbeholdne tillid. Det er en lidt kuriøs historie, for selv om historien i den grad handler om følelser, så er det alligevel som om følelserne ikke finder hele vejen til lyset. Det går meget bedre i bogen Snyde-Mikkel (2003), hvor Mikkel snyder sig til at deltage i en vigtig fodboldpokalkamp i stedet for sin bror. Det har han det skidt med, selv om han ikke får sagt undskyld.
I Djævlebakken (2002) fortsætter Zimakoff temaet med Esben, der til sin 9 års fødselsdag arver storebrors gamle cykel. Selv om den er restaureret, er den jo ikke nær så god. Typisk for Zimakoff er han betingelsesløst på Esbens side, og lader bogen slutte med, at Esben ved et uheld får standset en bankrøver på flugt og får en præmie af banken, som han så kan købe en ny mountainbike for. Der er altså ikke meget pædagogik i føleriet – et kendetegn, der jo også sås i historien om Snyde-Mikkel og som bliver endnu tydelig i bogen Dengang jeg ville have mine forældre skilt (2003), som meget upædagogisk handler om en dreng, der sammen med en ven lykkes i forsøget med at skabe splid i forældrenes ægteskab, da han derved blandt andet kan komme på to sommerferier i stedet for et. Det viser sig ganske vist ikke at være lykken, og så må de to uvorne knægte se om de kan udbedre skaden.
Kæledyrsdagen (2002) fortsætter imidlertid stilen fra de mere stille romaner, og handler om Asger, der mistænkes for at have stjålet en plettet gekko fra Zoologisk Have, hvilket er ret så forståeligt, eftersom han har den i sin taske, da klassen skal holde kæledyrsdag. Asger når at blive frosset grundigt ud af sine klassekammerater inden det nærmest ved et tilfælde kan bevises, at gekkoen selv er hoppet ned i hans taske. Historien giver et godt grundlag at diskutere ud fra, for følelserne er stærke i bogen – også selv om Zimakoff ikke tærsker langhalm på dem.
Stille alvor
Fremmed fugl (2002) er den første børneroman, som vitterlig er stille og nænsom. Bogen handler om enebarnet Claudi, som går i 7. klasse og er flyttet til Humlebæk, hvor han ikke kan falde til. Claudis opsøges af nabodrengen Laus spøgelse, der ønsker at give sin storesøster Bella fred i sjælen, fordi hun lider af skyldfølelse over Laus død.
Det er en meget smuk roman, der intenst beskriver to meget stille personers kamp for at komme ud af hver deres pupper. Den mere stille stil tager forfatteren op igen i romanen En dødssyg ven (2003) – en tvetydig titel, som netop handler om Vitus, der er dødssyg med leukæmi, men som også er dødssyg – i alt fald i set ud fra hovedpersonen Olivers synsvinkel. Det ændrer sig selvsagt i løbet af romanen, der på trods af sin stille facon, faktisk indeholder meget action. Den er spændende og dvæler – ganske som målgruppen - ikke unødigt ved nederlagene. Måske er det i virkeligheden manglen på sentimentalitet, der gør romanen til en af Zimakoffs absolut bedste. I Zimakoffs version af ulykken er det lige som i realiteternes verden for børnene: Det gælder bare om at komme videre, for forældrene giver som bekendt ikke børn lov til at hensynke i melankoli. Og det er ganske få forfattere, der som Zimakoff kan formå at skabe en utrolig smuk og handlingsmættet historie på én gang.
I drifternes vold
Tvillingesjæle (1990) og Sjælerejsen (1991) handler om Frank og Martins venskab. Franks mor bliver skyld i Martins død, og Frank bliver overvist om at Martin bliver genfødt i sin lillebror Mathias skikkelse. Det vil den 16-årige Frank gerne bevise over for sin kæreste Julie, med fatale følger, for Mathias er ved at dø fra verden, og Frank må foretage en sjælerejse ud i intetheden for at få Mathias tilbage i sin krop. På trods af den lidt syrede astralrejse, som Zimakoff indbyder læserne til, så ligger bøgernes styrke især i dybden af personskildringen af Frank. Sjælerejser vender Zimakoff i øvrigt tilbage til i Rejsen til den blå planet (1994), som er en fantasy-roman, der foregår på Den Grønne Planet, hvori beboerne stort set har glemt kroppen og i stedet lever et liv baseret på lysenergi. Den Grønne Planet er imidlertid ved at drukne i den Røde farves negative energi og drengen Kosmun bliver udvalgt og sendt til jorden for at erfare den blå farves kvalitet, som er den eneste mulighed for at redde hans hjemplanet. Den blå farve er kærlighedens og erotikkens og Kosmuns astrale tilværelse bliver for en tid udskiftet med en temmelig jordisk ungdom.
Amandas verden (1993) er næsten uden for nummer. Det er et eksperiment, hvor Zimakoff, ligesom det var tilfældet med sine første børnebøger, har svært ved at tøjle sin energiske fantasi. Historien bugner, ikke kun af erotik, men også af svulstige udtryk og vanvittige hændelser i en ikke helt så klar historie om Amanda, der ikke har lært at sige nej.
Netop drifterne fylder meget i drengenes pubertetsliv, og det tema gennemsyrer stort set de fleste af Zimakoffs ungdomsbøger. Det gælder Vild i varmen (1992), om to 17-åriges rejse til Kreta, og den elegante Et enkelt skridt fra livet (1996), som handler om 20-årige Alexander, der starter på et forfatterkursus, og har sat sig for at lykkes med pigerne. Med en mesterlig sproglig lethed får han læseren til at engagere sig i Alexanders liv og levnet – og græmmes med ham, efterhånden som hans problem kommer for en dag. Drengedriften er også hovedtemaet i Jomfrurejsen (1996), som primært handler om Johans svære vej til sin seksuelle debut.
Samme tema genfindes i Katinka, Katinka (1998), dog er der her blandet problemstillinger omkring venskab og utroskab med en handling, der ikke lader de amerikanske serier noget efter: 15-årige Jakob, der fortæller historien har været venner med Ulrik og Astrid hele skoletiden igennem. Men i takt med at følelserne udvikler sig fra venskab til kærlighed, opstår problemer. For Astrid er vild med Jakob, der føler han svigter Ulrik. For Ulrik elsker Astrid. Jakob er vild med Katinka, der kommer sammen med motorcykelbøllen Max. Katinka bliver lun på Jakob, men Astrid, jaloux, beslutter sig for at sladre til Maxs venner, der næsten slår Jakob ihjel. Den lidt filmiske handling er også til stede i Zimakoffs personlige udgave af Rifbjergs "Kroniske uskyld", Noget mellem venner (2000), hvor især dialogerne mellem de to venner, der portrætteres i historien, virker utrolig virkelighedsnære. Zimakoff for unge er bedst, når han ikke lader drifterne bestemme handlingen, men i stedet giver tid til at alvoren får fodfæste midt i al handlingsvirvaret.
Voksenbøger m.m.
Zimakoffs første voksenroman, Mod bedre vidende (1998), handler om Simon, der er i starten af fyrrene og lever sammen med Maria. Han har sit eget litteraturprogram på tv, og da han skal interview en ung debuterende forfatter, Christina, bliver det til lidt mere end bare ord mellem de to. Dagen efter bliver Christina imidlertid fundet død i sin seng. Alt peger på Simon som morder, men kan det nu også være rigtigt? Simon kastes ud i en mareridtsagtig rejse ind i sin egen fortid, som vender op og ned på alting. Bogen blev meget godt modtaget, ikke mindst på grund af Zimakoffs meget mundrette sprog og vitale handling.
Bjergtaget (2000) handler om William, der tilkaldes da hans far forsvinder under en rejse til Kasakhstan med sin unge kone Elisabeth. William og Elisabeth får et tæt forhold under eftersøgningen. Her beviser Zimakoff igen sin evne til at blande en lettere kulørt filmisk handling med realistiske persontegninger. Det er en stærk cocktail med stor underholdningsværdi, og hvor der takket være personkarakteristikken nås en dybde i beskrivelsen, der gør personerne levende og vedkommende.
Noveller og tv
Zimakoff har også skrevet en række noveller, hvoraf især Drab fra A til Z (i samlingen Flaksende hjerter, 2000), og Svinemusklen (2003) er hårdkogte og bittersøde historier. Ud over novellerne er det værd at opleve den interaktive webfortælling for unge, Soldaten i baghaven, som Zimakoff også har stået fadder til, ligesom han har skrevet manuskripter for tv, herunder Katapult-tv (1989), Hvide løgne (1999-2001) og Hotellet (2001.
Relaterede forfattere
Bibliografi
Bøger
Daniel Zimakoff
Daniel Zimakoff
2003
Daniel Zimakoff
Daniel Zimakoff
2007. 1. del af Ørnene. Dingo bog
Daniel Zimakoff
2007. 2. del af Ørnene. Dingo bog
Daniel Zimakoff
2008. Dingo Blå
Daniel Zimakoff
Gyldendal, 2009. Illustrator: Peter Bay Alexandersen. Billedbog.
Daniel Zimakoff
Gyldendal, 2009. 3. del af Tror du på ufo'er. Dingo. Gul.
Daniel (medforfatter), Sally Altschuler (medforfatter) Zimakoff
2010
Daniel, Ida-Marie Rendtorff Zimakoff
Gyldendal, 2011. 4. del af serie.
Daniel Zimakoff
Gyldendal, 2012.
FC Mezzi - serie
Halfdan - serie
Film & tv produktioner
1989. DR-TV Ungdomsredaktionen
1990 DR-TV Ungdomsredaktionen
1992. Novellefilm
Søgning i bibliotek.dk
Om forfatteren
Dorte Schori
2005. I: Børn & bøger. - Årg. 58, nr. 4 (2005). - S. 21, 24
Nils Bjervig
2005. Interview med Daniel Zimakoff i: Bogmarkedet. - Årg. 151, nr. 9 (2005). - S. 20-22 : ill
Steffen Larsen
2005. Interview med Daniel Zimakoff i: Børn & bøger. - Årg. 58, nr. 1 (2005). - S. 16-19 : ill
Links
Lille portræt af Daniel Zimakoff skrevet af Zimakoff selv.
Her får man de vigtigste pejlemærker i Daniel Zimakoffs forfatterskab. Årstal for litterære priser, angivelse af debut og markante værker, henvisninger til biografier i håndbøger og links til omtaler på nettet.