Ditte Wiese

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
april 2026
Charlotte Hitzner
cand.theol., juni 2019

Hovedforfatter

Pauline Bendsen
cand.mag., 2018

Ditte Wiese skriver uden berøringsfrygt om ungdommens lyster og laster. Tempoet i hendes prosa holdes oppe af masser af vittig dialog og hyppige sceneskift. Stofmisbrug, seksualitet og følelsen af ikke at høre til er hovedtematikker i debutromanen ”Provinspis”, der beskriver 18 årige Idas deroute, mens det i hendes anden roman ”Og så drukner jeg …” er præstationspres og omgivelsernes forventninger til hovedpersonen, Josephine, der er i centrum. Ditte Wiese skildrer med stor empati og indlevelse sine karakterers kamp for at finde deres fodfæste og identitet på tærsklen til voksenlivet.

Baggrund

Ditte Wiese Winther-Rasmussen er født i Silkeborg i 1978, men efter et par år flyttede familien til Ejby på Fyn. Hun voksede op i en familie, hvor litteratur og samfundsdebat fyldte meget. Moren var folkeskolelærer, mens faren arbejdede som murer. Den lille provinsby udgjorde en tryg ramme for Ditte Wiese Winther-Rasmussen som barn, men i ungdomsårene begyndte de trygge bånd at snære, og hun savnede udfordringer og større armbevægelser. Hendes forældre blev skilt, da hun var 11, og da hun var 15, flyttede hun med moren tilbage til fødebyen Silkeborg.

”Daniel kysser mig, mens Sander tager sin stribe. Han rækker røret til Daniel, som hurtigt sniffer sin portion ind og griber mig om livet. Oh. My. God. Hans tunge er varm, og hans hænder sender bitte-små eksplosioner rundt i min krop. Hey, pornhubdotcom, skal I lige have fem minutter, eller kom-mer I med ind? griner Sander.”

”Provinspis”, s. 315.

Foto: Ditte Wiese

Født
18. marts 1978, Silkeborg.
Uddannelse
Uddannet inden for kommunikation og markedsføring ved bl.a. Aalborg Universitet, CPH Business og DMJX.
Debut
Provinspis. CarlsenPuls, 2017.
Litteraturpriser
Og så drukner jeg vandt Mofibo Awards for Årets ungdomsroman 2020.
Seneste udgivelser
I min lomme. Alinea, 2026.
Inspiration
Sarah Engell, Sandra Schwartz, Naja Marie Aidt, Gunnars Wille og Ernest Hemingway.

Ditte Wiese Winther-Rasmussen har skrevet både digte og noveller, siden hun var barn, og hun har altid vidst, at hun ville arbejde med ord. Hun er uddannet inden for kommunikation og markedsføring ved bl.a. Aalborg Universitet og DMJX og har arbejdet som kommunikationskonsulent hos Verdensarv Stevns. Hendes litterære karriere begyndte, da hun deltog med ”Provinspis” i forlaget Carlsens Young Adult-konkurrence Nye Stemmer i foråret 2016. Hendes bidrag vandt ikke, men Carlsen kontaktede hende efterfølgende og sagde, at de gerne ville udgive bogen.

Inspirationen til debutbogen fandt Ditte Wiese Winther-Rasmussen i sin barndomsby: ”Efter et par arbejdsdage i det jyske kørte min kollega og jeg gennem Ejby på Fyn. Jeg legede guide, mens vi sad i bilen. Pegede på børnehaven og skolen og cykelskuret, hvor min veninde og jeg røg i smug. Og mens vi kørte der, så dukkede id**éen om en kantet pige i provinsen op. En pige, som ikke følte sig hjemme, og som drømte om, at der måtte være meget mere i livet end det her,” fortæller hun. (Eva Lucia – Reviews and literature: Forfatterinterview # 50 – Ditte Wiese. evaluciamusicandliterature.wordpress.com, 2017-05-26).

Hverken i skrivestil eller emnevalg er Ditte Wiese Winther-Rasmussen bange for det svære og det grimme. Så når hun skriver om eksempelvis stoffer og sex, lægger hun ikke fingre imellem: ”Det må være grimt. Rigtig grimt. Men det handler i virkeligheden ikke om, hvor grimt det kan blive eller må være. Det handler om, at det skal være ærligt. Læserne kan godt mærke, om man skjuler noget, uanset om det er upassende detaljer eller ens egen moralprædiken. Glem det og kom med det ærlige. For lige netop her tror jeg på, at man kan flytte noget,” siger hun. [1].

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Ditte Wiese Winther-Rasmussen skriver inden for den realistiske Young Adult-genre. Som det ofte er tilfældet for denne genre, drejer hovedtematikken sig om identitet – hvordan finder man som ung ud af, hvem man er, og hvad man vil i livet? Dette spørgsmål behandler Ditte Wiese Winther-Rasmussen i i begge sine romaner. I ”Og så drukner jeg …” har hovedpersonen Josephine struktureret sit liv og sit selvbillede efter hvad andre mennesker forventer af hende, og hun ved derfor ikke hvem hun selv er. Da hendes verden ramler sammen, prøver hun at opretholde facaden udadtil og skjule det kaos, der raser indeni hende, men uden held.

I ”Provinspis” er fokus på outsiderens forsøg på at finde sig selv og en plads i verden. Hovedkarakteren Ida kæmper med at balancere sin udlængsel med en længsel efter kærlighed, tryghed og rødder. Ida forsøger at finde ud af, om det er arven fra den franske mor, der forlod hende som 8-årig, eller provinsmiljøet, som hun afskyr, der bestemmer, hvem hun er? Eller kan hun selv vælge og skabe sit eget liv? På den ene side truer provinslivets magelighed og middelmådighed, mens Idas vrede, selvdestruktivitet og tiltagende stofmisbrug truer på den anden.

Og netop stofmisbrug er et andet væsenligt tema i ”Provinspis”. Ditte Wiese Winther-Rasmussen skildrer troværdigt og uden fordømmelse, hvordan kedsomhed, ensomhed og følelsesmæssige konflikter kan danne grobund for et stofmisbrug. Ved et tilfælde – og på et særligt sårbart tidspunkt – kommer Ida til at drikke en øl med amfetamin i og oplever, hvordan stofferne kan være et tilflugtssted. Rusens eufori og den efterfølgende nedtur beskrives i et sanseligt sprog, der i høj grad afspejler Idas sindstilstand.

Tempoet i bogen er højt fra start og accellererer yderligere, efterhånden som Idas nedtur tager fart. ”Provinspis” fortælles udelukkende fra Idas synsvinkel, men den flittige brug af dialog åbner bogen op for andre perspektiver end Idas. Udvekslinger af korte blikke, smil og sms’er optegner nuancerne i relationerne imellem karaktererne. Fokus er i høj grad på Idas indre liv – omgivelserne (det kunne være februarvejret, provinslandskabet eller klassekammeraterne) beskrives primært som enten billeder på – eller modbilleder til – hvordan Ida har det. Som fortæller har Ida en forkærlighed for bandeord og mere eller mindre videnskabelige fakta. Ida holder nemlig et nøje regnskab med verden; hun ved præcis, hvor mange dage, det er, siden hendes mor forlod hende; hvor mange skridt, der er hen til Jons hus; og hvor mange dage, der er, til hun bliver student. Når hun er forelsket, holder hun følelsen på afstand ved at referere til de kemiske reaktioner, der foregår i hendes hjerne. Denne forsvarsmekanisme ender med at blive årsag til en hel kæde af problemer og konflikter i Idas liv.

Beslægtede forfatterskaber

Med ”Provinspis” og ”Og så drukner jeg …” skriver Ditte Wiese Winther-Rasmussen sig ind i en generation af danske Young Adult-forfattere, der råt og realistisk skildrer det moderne teenageliv og dets udfordringer. Det gør f.eks. Sarah Engell i ”21 måder at dø” (2014) og ”Valget” (2017) lige som Sanne Munk Jensen gør det i ”Nærmest hinanden” (2002) og ”Dig og mig ved daggry” (2013).

I den amerikanske del af genren finder man et slægtskab hos forfattere som Patrick Ness (”Vi andre bor her bare”, 2016 og ”Release”, 2017) og John Green (”En flænge i himlen”, 2012 og ”Gåden om Alaska”, 2014). De skriver om marginaliserede unge, der kæmper med psykiske lidelser som OCD og selvskade. Ditte Wiese Winther-Rasmussen oplever, at der er sket et stort ryk i litteraturen, siden hun selv var ung: ”Der er ikke nogen berøringsangst. Nu kan vi læse åbent om selvmord, selvskade, psykiske lidelser, ulykker, handikap, seksuel orientering eller mangel på samme, misbrug af stoffer, sex eller mennesker. Det er jeg vild med. Det er med til at åbne for en forståelse af andre mennesker. Jeg tror ikke på, det skaber en forråelse,” skriver hun om samtidens ungdomslitteratur. [1].