- Maria Roslevcand.mag., juni 2024
- Maria Roslevcand.mag., 2019
- Maria Roslevcand.mag., 2015
Intro
Sarah Engells sjette ungdomsroman ”Valget” fra 2017 tager afsæt i flygtningekrisen i forbindelse med krigen i Syrien. Den handler om mødet mellem den karismatiske og smukke Xenia Bang med det glødende, næstekærlige politiske engagement, der i begyndelsen af historien er 17 år, og Lilas Kouri på syv år, der er flygtet alene til Danmark fra Syrien. Lilas ankommer til et modtagecenter på hovedbanegården, hvor Xenia arbejder frivilligt. På pigens arm har nogen på engelsk skrevet, at hun må til Sverige og søge asyl, og da Xenia, der netop er blevet valgt som ungdomsformand i det nye Etisk Parti, ser det, beslutter hun sig for at tage pigen med hjem, selvom det er ulovligt. Herudaf springer både romanens dilemmaer og dramatik. Mordtrusler, venindeopgør og partiproblemer ramler ned over Xenia, og det bliver sværere og sværere at holde fast i den lovende politiske karriere, hvis hun samtidig vil holde fast i sin etik. Valget står mellem politik og etik, mellem at hjælpe én på bekostning af at kunne hjælpe flere som politiker.
