Emma Elisabeth Nielsen

Emneord:

Hovedforfatter

Johanne Luise Boesdal
cand.mag. og journalist, 2015

Emma Elisabeth Nielsen giver i sin debutroman et realistisk og skarpt indblik i de voksnes tragedier set fra et barns øjne. Perspektivet er i børnehøjde, men skrivestilen moden. Hun formår troværdigt og underspillet at berøre store temaer som ensomhed, længsel, afmagt og depression. Scenen er dansk provinsbyliv, hvor hovedkaraktererne er ekstra udfordrede på deres abnormitet. ”Den med Richard Lange” henvender sig både til unge og voksne.

Baggrund

Emma Elisabeth Nielsen er født i 1994 og opvokset i Aalborg. Hun flyttede til Amager og København i sommeren 2014 for at studere litteraturvidenskab på Københavns Universitet. I 2011 bidrog Emma Elisabeth Nielsen med en novelle i samlingen ”Vi er herinde”, som blev udgivet i forbindelse med kampagnen ”Læselyst – 3 Ministeriers Kampagne om Børn og Bøger”. Vejen frem til debutromanen har bestået i deltagelse i forskellige novellekonkurrencer, hvor hun blandt andet vandt og efterfølgende udgav to noveller i forbindelse med Metro-Litteratur – en konkurrence udskrevet af Kort&Godt og DM i novelleskrivning. Emma Elisabeth Nielsen har gået på Brønderslev Forfatterskole og har været vært for en læseklub for unge på Brønderslev Bibliotek.

Foto: Robin Skjoldborg / Gyldendal

Født
13. august 1994 i Aalborg.
Uddannelse
Studerer litteraturvidenskab på Københavns Universitet.
Debut
Den med Richard Lange. Gyldendal, 2015.
Litteraturpriser
Talentpris i forbindelse med ”Aalborgs Bedste”, Kulturpris Aalborg, 2013.
Seneste udgivelse
Den med Richard Lange. Gyldendal, 2015.
Inspiration
Helle Helle, Naja Marie Aidt, Herman Bang, Raymond Carver, John Irving og Jonathan Safran Foer.

”En dag forsvinder hun ind i alt det sorte, og hjulet vil ikke længere knase, og Richard Lange vil tage hjem, og Julian vil blive på afdelingerne og i husene med havelågerne. Måske er det, når jeg bliver voksen. At jeg finder en seddel ved min egen seng, hvor der står, at det altid har set sort ud.”

”Den med Richard Lange”, s. 137.

Hun holder foredrag og workshops for børn og unge om det at skrive og fortæller selv om sin debut og sine bevæggrunde: ”Jeg har skrevet, siden jeg var helt lille, og skrev min første roman som 11-årig. ”Den med Richard Lange” skrev jeg, da jeg var 17. Den lå i gemmerne, indtil jeg blev spottet af en redaktør fra Gyldendal i forbindelse med en novellekonkurrence på Bogforum i 2012. Jeg er meget inspireret af minimalismen og har en ambition om at skrive den roman, som kan placere sig der, hvor jeg mener, at den danske litteratur er opdelt i to: den gode historie og det gode sprog.” [1].

Udvalgte bøger

Den med Richard Lange
I 2015 udkom Emma Elisabeth Nielsens debutroman ”Den med Richard Lange”. Handlingen udspiller sig i en provinsby med præst, bagerkone og Dagli'Brugs og skildrer de sprækker i normaliteten, der titt...
Læs mere om bogen

Genrer og tematikker

Bøger er for kedelige sjæle og ikke noget, man skal beskæftige sig med, siger hovedpersonens mor i Emma Elisabeth Nielsens debutroman ”Den med Richard Lange”. Hun gemmer sine mange bøger væk i flyttekasser. Den iagttagelse er sigende for de tematikker, forfatteren beskæftiger sig med i romanen. Følelser stilles over for fornuft. Normalitet over for afvigelser. Natur over for kultur. Håbet skrives først frem, da det uperfekte liv accepteres – og kigges på som et værdigt alternativ til kernefamilien.

Emma Elisabeth Nielsen skriver sig genremæssigt ind i en realistisk stil, hvor fortæller-jeget forbliver registrerende og oplevende på et ydre plan, og hverdagens drama udspiller sig i små genkendelige hændelser. Hos bageren, hos en dement mormor, i haven, på værelset og ved vandet.

Mange af bogens indholdselementer har en symbolladet betydning – havens tilstand bruges som et billede på den indre følelsesmæssige tilstand, hjemmehjælperen som repræsentant for det system, der sætter standarden for, hvad der er et godt børneliv – og vand som et forvarsel på forandring. Eller mangel derpå: ”Jeg går langs vandkanten, men vandet er dødt, der er ingen bølger. Længere ude flyder en måge.” (s. 107). I modsætning til regn, rusk og syndflod er der helt og aldeles stilstand her. Og ikke med udsigt til en forløsende og farverig regnbue a la den i Noas Ark efter syndfloden, men derimod en dovent flydende måge. Pagten med og velsignelsen fra Gud udebliver, og Eigil må klare det selv. Anno virkeligheden i 2015. Det fastslås i den efterfølgende sætning, hvor han ligefrem må passe på ikke at skære sine fødder på skaller og tang. Så vissent som efterårsblade.

Naturen er der ingen hjælp af hente fra, ej heller kulturens system, der sender hjemmehjælpere for at tjekke op på familien. Eigil er altså overladt til sig selv, sin fantasi (der har givet ham en hemmelig hund i kælderen) og de få voksne mennesker, som ser ham. Det er hverken hans lærer eller kommunens folk, men dem med god tid. Måske ikke foran sig, men i nuet, som Richard Lange i haven og den ældre Elis i sin boghandel. Indtil Anne dukker op. Den nye pige på hans egen alder, som ikke kender hans historie, men som bærer håbet rundt om halsen i form af et hjerte i sølv.

Beslægtede forfatterskaber

Emma Elisabeth Nielsen er i sin debutroman ”Den med Richard Lange” inspireret af forfatteren Helle Helles tematiske univers og nøgterne skrivestil. Med provinsen som både et fængsel og et helle, hovedkaraktererne forsøger at leve deres tilværelse i, og med humoren som en tiltrængt indånding, når det hele synes at blive kvalt i tristhed. Inspirationen er ikke mindst tydelig i forhold til Helle Helles prisbelønnede roman ”Dette burde skrives i nutid” fra 2011, hvor havens tilstand og naturen i det hele taget er nærværende i betydningsfuld form. Hvor ”Dette burde skrives i nutid” slutter med blomstrende syrener, slutter ”Den med Richard Lange” med håbet om en blomstrende have.

Romanen har også tematiske og stilmæssigt tråde til en forfatter som Herman Bang, der er kendt for sin registrerende og konstaterende skrivestil, hvor hovedpersonerne bliver defineret ud fra deres handlinger, aldrig deres tanker. Slægtskabet og sammenfaldet af tematikker er størst til Herman Bangs novellesamling ”Stille eksistenser” fra 1886, hvor forskellige skæbner vikles ind i hinanden i en lille provinsby – og handlingen ligeledes er båret frem af en ulykkelig kærlighedshistorie.

Når Emma Elisabeth Nielsen vælger barnets perspektiv på en tilværelse med omsorgssvigt, ensomhed, mobning og fantasiforestillinger (som en hund, der bor i kælderen) trækker hendes fortælling desuden tråde til Astrid Lindgrens litterære univers. Et univers, hvor de voksne kan lære ikke så lidt af børnenes måde at anskue verden på.