*Seneste udgivelse

Hanne Dagmar Raaberg

Emneord:

Hovedforfatter

Marie Hauge Lykkegaard
cand.mag., september 2026

I Hanne Dagmar Raabergs legende og ekspressive tekster bliver teenagerens følelsesliv vakt til live. Både ord og form bidrager til dette i bøgerne ”Papirhjerter” og ”Hjernestyrt”, der i digtform fortæller historien om kæresteparret Alva og Alfred. ”Hun ved præcis, hvordan en teenager har det,” har en 14-årig læser engang sagt til Raaberg, og måske er det sandt. Hun lader i alt fald egne digte, fra da hun selv var teenager, indgå i sine tekster, og resultatet er levende fortællinger, som både fremstår enormt genkendelige og helt særlige.

Født:
1969
Uddannelse:
Cand.mag. i retorik, 1997. Forfatterskolen for Børnelitteratur, 2014
Debut:
Hils far. Eksistensen, 2017. Børnebog
Litteraturpriser:
Kulturministeriet Forfatterpris for årets bedste skønlitterære børne- og ungdomsbog, 2023. Skolebibliotekernes Forfatterpris, 2024
Seneste danske udgivelse:
Hjernestyrt. Gyldendal, 2026. Digte
Inspiration:
Egne digte fra da hun selv var barn og teenager. Modsætningsforholdet mellem store følelser og små detaljer

Hanne Dagmar Raaberg (f. 1969) skulle blive over 50 år, før hun for alvor slog igennem som forfatter af ungdomsbøger. Hun har dog skrevet, siden hun selv var på alder med hovedpersonerne i de bøger, hun siden har vundet to priser for. Som barn og teenager skrev hun digte, og det var netop disse digte, der mange år senere blev både inspiration til og en del af bogen ”Papirhjerter”. For da hun som elev på Forfatterskolen for Børnelitteratur i 2013 kiggede sine gamle digte igennem, skete der noget: ”Jeg kunne mærke følelserne, der strømmede ud fra papiret, og jeg fik lyst til at fortælle en historie formgivet som digte indeholdende alle de knitrende stærke følelser, som jeg selv husker fra preteen- og startteenagealderen.” (Anne Funch: Hun mistede sin datter i en ulykke og skrev sig igennem det mest rædselsfulde. Nu har hun givet sig selv lov til at være glad igen. Berlingske, 2024-03-23).

”Papirhjerter” udkom dog første ti år senere i 2023. I mellemtiden dimitterede Raaberg fra Forfatterskolen for Børnelitteratur og udgav i 2017 sin første børnebog. Men så indtraf tragedien. Hendes 19-årige datter mistede på tragisk vis livet i en ulykke, og i sorgen vendte Raaberg tilbage til at skrive digte for at forstå sin sorg. Lidt efter fandt hun skriveprojektet fra forfatterskoletiden frem igen, for i sin bearbejdelse af tabet fik hun lyst til at skrive om kærligheden_: ”Jeg kastede mig ud i at skrive om kærlighed, om alt det sjove, det legende og det lette. Nu skrev jeg ikke længere digte udelukkende for at overleve”_, siger hun til Berlingske (Anne Funch: Hun mistede sin datter i en ulykke og skrev sig igennem det mest rædselsfulde. Nu har hun givet sig selv lov til at være glad igen. Berlingske, 2024-03-23). Og sådan blev ”Papirhjerter” til. En bog, som Raaberg fik både Kulturministeriets Forfatterpris og Skolebibliotekernes Forfatterpris for i henholdsvis 2023 og 2024. Bogen fik senere en efterfølger ”Hjernestyrt” i 2026.

”Jeg savner/ stadig E-L/ dybt dybt/ inderst inde …/ MEN jeg kan jo/ alligevel ikke/ gøre noget/ så nu giver jeg/ SLIP SLIP SLIP/ Vi er sammen hver dag/ VI = altså mig og Alfred, selvfølgelig/ Ja, det må være sådan, det føles …/ JA!/ JEG!/ ER!/ FORELSKET!
”

”Papirhjerter”, s. 175-176.

Hanne Dagmar Raaberg har en kandidatgrad i retorik. Hun har skrevet bidrag til fagbøger om skrivning, og på hendes hjemmeside kan man læse, at hun også er certificeret coach og blandt andet har arbejdet med skrivecoaching. Hun bor i Rødovre med sin familie.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Hvordan føles det at være stort barn og teenager? Hvordan føles kroppen, og hvad fylder i hovedet? Det er nogle af de spørgsmål, der er centrale i Hanne Dagmar Raabergs digtbøger ”Papirhjerter” og ”Hjernestyrt”.

I ”Papirhjerter” er det blandt andet Alvas sammenligning af hendes egen endnu flade pigekrop med hendes jævnaldrende venindes mere fyldige, der er i fokus. I ”Hjernestyrt” er det eksempelvis Alfreds kamp for at opretholde facaden og fremstå som stærk og ovenpå overfor venner og kæreste. En 14-årig dreng har engang sagt til Raaberg, at hun (Raaberg) ved præcis, hvordan teenagere har det. Det fortæller hun til Rødovre Lokalnyt, hvor hun også forklarer, hvorfor det for hende er så interessant at skrive om teens: ”Alt det, man oplever for første gang, føles kæmpestort”, siger hun (Malthe Sander Michaelsen: Rødovre-forfatter skrev ungdomsroman for at blive glad igen. Nu er hun nomineret til endnu en stor pris. Sjællandske Nyheder, 2025-10-18) og uddyber, at følelser er ret universelle på tværs af kultur og alder. Mange vil altså kunne sætte sig ind i alt det, Raabergs hovedpersoner gennemgår, uanset hvor i livet, de er.

Teenagekroppen som et tema understreges også i de billeder, teksten samler sig i rundt omkring i de to bøger. Stroferne snor sig på siderne og former to store bryster (s. 56-57 i ”Papirhjerter”), en kyssemund (s. 173 i samme bog) og en liggende Alva med to små bryster (s. 174-175 i ”Hjernestyrt”). Ord og form understøtter hinanden, og tekstfigurerne tilføjer et visuelt sanseligt element til fortællingen.

Sprogligt er der skåret ind til benet, og teksten i begge bøger er sat op i korte strofer med mange afbræk og meget luft på størstedelen af siderne. Om sin skriveproces fortæller Raaberg: ”Jeg skriver virkelig meget tekst, og så sletter jeg rigtig meget. På den måde er der til sidst kun de mest nødvendige ord tilbage.” (Christian Valsted:** **Hanne er klar med ny ungdomsbog - én særlig sætning satte benzin til skrivemotoren. Sjællandske Nyheder, 2026-03-23). Alligevel er sproget hverdagsnært, og man kan læse teksten, som man ville læse en roman. Der er både dialog, refleksion og beskrivelser. Der er bare aldrig mere end allerhøjest nødvendigt af det.

Beslægtede forfatterskaber

Flere danske forfattere, der skriver til og om store børn og teenagere, har behandlet de samme tematikker som Hanne Dagmar Raaberg. En af dem er Camilla Wandahl. I den otte bind lange bogserie ”Veninder for altid” (2010-2018) følger man en gruppe veninder i en folkeskoleklasse. Hver bog har sin hovedperson i venindeflokken, og Wandahl bruger på den måde samme greb som Hanne Dagmar Raaberg til at beskrive pigernes fællesskab set fra en synsvinkel ad gangen. Veninderne i Wandahls bogserie er en smule yngre end Raabergs hovedpersoner i ”Papirhjerter” og ”Hjernestyrt”, men beskrivelsen af venskabets dynamikker har de to bogserier til fælles.

Glenn Ringtved har behandlet nogle af de relationer, det som stort barn og ung kan være svært at navigere i. Ungdomsromanen ”En god dreng” (2013) er historien om den omsorgssvigtede Jonas, der ønsker sig en ven. Romanen er en noget mørkere fortælling sammenlignet med Raabergs bøger, hvor humoren og letheden i teksten altid er til stede, selv når hovedpersonerne har det svært. Men både Raaberg og Ringtved sætter ord på unges sårbarheder og de handlemønstre, sårbarhederne fører med sig.

I ”Banan” fra 2023 skriver Mette Vedsø om pigen Billie, der ikke får sagt fra, da en pige i klassen bliver udsat for mobning. Bogen er episk fortællende og inddelt i kapitler, men ligesom hos Hanne Dagmar Raaberg er teksten på flere sider sat op i figurer, der gengiver elementer, læseren møder i fortællingen: for eksempel et magnolietræ, solsystemet og en banan.

Raabergs grafiske opsætning af teksten i motiver leder også tanken hen på konkret digtning – en særlig form for lyrik, hvor digtene former sig i billeder. Blandt danske forfattere, der har skrevet konkrete digte, kan nævnes Per Højholt, Vagn Steen og Hans-Jørgen Nielsen.