Hanne Marie Svendsen

Emneord:

Senest opdateret

Nana Bugge Rasmussen
journalist, januar 2020

Hovedforfatter

Nana Bugge Rasmussen
journalist, 2010

At dykke ned i Hanne Marie Svendsens mangfoldige forfatterskab er både en fængende, gribende og stærk oplevelse. Med sit musiske sprog og sine fantasifulde historier, som f.eks. gennembrudsromanen ”Guldkuglen” fra 1985, behandler hun store emner som tiden og samfundets udvikling, lokalt som globalt.

Også sprogets struktur, dets rytme og små mærkværdigheder optager hende intenst, hvilket hun har dyrket til fulde i blandt andet romanen ”Rudimenter af R” fra 2009, som er baseret på den danske sprogforsker Rasmus Rasks liv i 1800-tallet. Beskrivelsen af netop en sprogforsker er naturligvis et alibi for at vende og dreje sproget i handlingens tjeneste, men tendensen er klar: For Hanne Marie Svendsen er sproget ikke blot et middel til at nå historien, men et mål i sig selv.

Baggrund

Hanne Marie Svendsen er født i 1933 og opvokset i Skagen som datter af en lærer og en bibliotekar. Den øvrige familie var fiskere, og Skagen som geografisk udgangspunkt og miljø har været gennemgående i forfatterskabet i varierende grad.

”Men hvad skal hun stille op med sig selv? Kone på en gård vil hun ikke være, der er vel heller ingen, der vil gifte sig med et forældreløst barn uden medgift. Hun vil ikke være nonne, hun kan aldrig blive rigtig from. Hun vil lære alt, det er det, hun vil. Hun vil lære alt, hvad hun formår, af Edmonda. Hvad kan hun bruge det til? Jo mere man ved, desto mere er der at længes efter. De uvidende lever lykkeligst, dem om det. Hun behøver ikke blive lykkelig, bare hun får brugt sit liv til noget betydeligt. Hun må lære af alt, hvad hun oplever. I sidste ende kan det alligevel bruges.”

”Unn fra Stjernestene”, s. 52.

Hun blev student fra Frederikshavn Gymnasium og mødte allerede som 21-årig sin mand, forlæggeren Werner Svendsen, med hvem hun har tre børn. Som 24-årig blev hun kandidat i dansk og tysk fra Københavns Universitet, og fire år senere, i 1962 udkom hendes første bog, essaysamlingen ”På rejse ind i romanen”. I denne periode arbejdede hun bl.a. som programmedarbejder i Danmarks Radio og som lektor ved Københavns Universitet. Det er siden blevet til flere antologier og danskfaglige bøger, den sidste ”Kærlighedens Stjernetræ” fra 1978, året efter hendes temmelig sene skønlitterære debut. Siden da har hendes dagsorden været skønlitterær, og hun har skrevet både 25 skuespil, radiospil, børnebøger, ungdomsbøger og romaner.

Foto: Morten Juhl

Født
27.08.1933 i Skagen.
Uddannelse
Cand.mag. i dansk og tysk, Københavns Universitet, 1958.
Debut
Mathildes drømmebog. Gyldendal, 1977.
Litteraturpriser
Kritikerprisen, 1985. Herman Bangs Mindelegat, 1987. Tagea Brandts Rejselegat, 1987. Siden 1993: Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Dansk litteraturpris for kvinder, 1998. Radioens Romanpris, 2004. Det Danske Akademi: Selskabets Medalje, 2018.
Seneste udgivelse
Mellem regndråber. Gyldendal, 2019. Roman.

Sit store folkelige gennembrud fik hun med romanen ”Guldkuglen” fra 1985. For dén modtog hun Kritikerprisen og blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Om sin sene debut siger hun: ”Der var for mig ingen tvivl om, at jeg på et tidspunkt skulle begynde at skrive romaner. Men det kræver en vis brutalitet at feje sin omverden væk og sige: ”Nu er jeg slet ikke hos jer. Nu er jeg i min romans univers.” Jeg underviste og lavede radioudsendelser og skrev andre bøger, men det varede længe, før jeg syntes, jeg kunne nå frem til den særlige koncentration, der skal til for at skrive romaner.” [1].

Og særlig lyder den koncentration så sandelig også, når Svendsen beskriver den: Hele bogforløbet skrives om 4-5 gange, visse afsnit dobbelt så mange gange. Evt. under rådgivning fra hendes mand eller børn. Derudover skal ordene mærkes i fingrene, synges eller siges, ligesom bevægelser, der skal beskrives, først skal føles på egen krop. Svendsens skriveproces kræver altså ro og rum, og det har hun bl.a. fundet på refugiet San Cataldo i Italien, hvor kunstnere og videnskabsfolk kan arbejde i sikker afstand fra hverdagens travlhed. Et sted der altså både har skabt den nødvendige plads til skrivningen og også direkte har været inspirationskilde, f.eks. til romanen ”Ingen genvej til Paradis” fra 1999, der handler om en forfatterinde, der befinder sig på et refugium – godt nok i Spanien.

Det er muligvis en form for brutalitet, der kræves af en forfatter for at kunne lukke verden ude, men for læseren er det først og fremmest en veludviklet empati, der stråler gennem Svendsens forfatterskab. Hun formulerer det selv således: ”Til et selskab blev jeg engang spurgt, hvad min største fejl er, og så sagde jeg: Min tolerance.” [1].

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Hanne Marie Svendsen / et forfatterportræt. Danske skønlitterære Forfattere, 2016.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Hanne Marie Svendsen har, trods sin sene debut, et omfangsrigt forfatterskab, og hun har beskæftiget sig med mange forskellige former, lige fra noveller til børnebøger over romanen. Her har hun begået nogle af sine største læsersucceser, som ”Guldkuglen” og ”Unn fra Stjernestene”, for at nævne blot et par.

Debuten er skrevet i en tidstypisk, realistisk stil, men allerede her dyrker hun, som titlen ”Mathildes Drømmebog” antyder, spændingsfeltet mellem drøm og virkelighed – hvilket man kan tolke som en pil mod den magiske realisme, som senere er blevet en kendetegnende genre i forfatterskabet.

Stilmæssigt karakteriseres hendes tekster ofte af, at forskellige positioner i tid og rum flettes sammen i kontrapunktiske forløb, der giver teksten en næsten mosaik-agtig karakter. Dette greb understreger elegant et af hendes tilbagevendende temaer, tiden. Som i ”Guldkuglen” set ud fra en mere overordnet, spirituel synsvinkel, eller som i ”Rudimenter af R” set ud fra et mere konkret, menneskeligt perspektiv.

Svendsen beskrives jævnligt som en feministisk forfatter. F.eks. ”Mathildes Drømmebog” kan sagtens opfattes som en skildring og kritik af en typisk problematik under kvindefrigørelsen – men det er også en almen beskrivelse af et menneske, køn uagtet, der bliver fanget af en struktur i samfundet, som det ikke er stærkt nok til at bryde igennem, med store konsekvenser for dets livsforløb. Dette element af debuten peger mod et andet gennemgående tema hos Svendsen, nemlig civilisationskritik. Hun er skarp og uden nåde særligt i ”Guldkuglen”, når hun beskriver udviklingen af det moderne samfund, men også i ”Unn fra Stjernestene” hvor koloniseringen er et centralt tema og i ”Rudimenter af R” hvor frihedskæmperen Amiran kritiserer diktaturet i almindelighed og Ruslands okkupering af Georgien i særdeleshed.

Beslægtede forfatterskaber

Hele sit liv har Hanne Marie Svendsen været en læsehest. Som barn og helt ung uden at tage notits af forfatteren, hvad dog med tiden har ændret sig. Hun slugte hvad hun kunne af de såkaldte ”drengebøger” og gik til gengæld udenom ”pigebøgerne”, mens hun spekulerede over, hvorfor det kun var drengene, der skulle opleve alt det spændende. Noget hun siden har arbejdet aktivt for at ændre med sine egne værker, som er spækkede med virkelige, eventyrlystne kvinder.

Hun er altså inspireret af en bred vifte af litteratur, men som dansk eksponent for den magiske realisme står hendes forfatterskab i særlig forbindelse med den sydamerikanske gren af samme genre. Jorge Luis Borges' forfatterskab, der også beskæftiger sig med tiden, uendeligheden, spejle og labyrinter indeholder tematisk set mange paralleller til Svendsens. Ligesom også Gabriel García Márquez, der yderligere udviklede den magiske realisme, har været en vigtig påvirkning.

Den magiske realisme er i øvrigt en genre i stadig udvikling, som også yngre forfattere tager til sig, lige fra dominikansk-amerikanske Junot Diaz med ”Oscar Wao og hans korte og forunderlige liv” til svenske Mikael Niemi med ”Populærmusik fra Vittula”.