Jean-Christophe Grangé

Emneord:

Senest opdateret

Abigail Josephsen
mag.art., 2013

Hovedforfatter

Samuel Krygier
journalist

Den franske forfatter Jean Christophe Grangé har skrevet en række medrivende spændingsromaner om mystiske sammensværgelser og hensynsløse seriemordere.

Lige siden det internationale gennembrud med “De blodrøde floder” har Grangé ligget i førerfeltet blandt europæiske thrillerforfattere. Grangé forsøger med sine historier at afdække den gru og afstumpethed, der ligger i forkrøblede menneskesjæle og dermed give en skildring af menneskelig ondskab. Han beskæftiger sig dog også med skyggesiderne i den moderne franske verdensforståelse og går blandt andet tæt på spørgsmål om integration, terrorbekæmpelse og politivold.

Baggrund

Jean-Christophe Grangé blev født midt på sommeren 1961 i Paris. Hans forældre blev skilt inden hans fødsel, så han nåede aldrig at kende sin far. I stedet voksede han op med sin mor og mormor. Som ung læste Grangé litteraturvidenskab ved Sorbonne-universitetet, og han besluttede sig allerede på det tidspunkt for at blive forfatter. Efter at have afsluttet sit studie erkendte han dog hurtigt, at han ikke havde tilstrækkeligt spændende historier at fortælle. I stedet søgte han væk fra det statiske liv som intellektuel mod en mere mobil tilværelse. Grangé blev derfor som 28-årig reportagejournalist for en række franske ugeblade, aviser og magasiner, og de næste 10 år gik med i selskab med en fotograf at rejse ud i verdens afsides afkroge og skrive historier om alt fra storkes trækruter til mongolske stammefolks shamanisme. Efterhånden tiltrak hans forskelligartede artikler sig en del opmærksomhed, og de blev trykt i nogen af de største internationale tidsskrifter som f.eks. National Geographic, Der Spiegel og Sunday Times.

”Han spiste frokost med landets dygtigste kriminalbetjente og interviewede de mest brutale mordere. Han researchede, iagttog, jagtede, men hver gang gik han glip af det afgørende: Han fik ikke set det Ondes ansigt.”

“Den sorte linje”.

Foto: Richard Dumas

Født
15. juli 1961 i Paris, Frankrig.
Uddannelse
Uddannet i litteraturvidenskab fra Sorbonne.
Debut
Les Vol des Cigognes, 1994.
Litteraturpriser
Palle Rosenkrantz-prisen, 2010 og 2014.
Seneste udgivelse
Rekviem for Congo. Rosinante, 2018. (Congo requiem, 2016). Oversat af Jesper Tang. Krimi.
Inspiration
Raymond Chandler, Samuel Dashiell Hammett, James Ellroy, Peter Høeg, Honoré de Balzac, Alexandre Dumas, Victor Hugo og Gustave Flaubert.

Tiden som reporter medførte ofte mange timer ombord på fly til og fra fjerne verdensdele, og den blev for det meste brugt i selskab med en god kriminalroman. Grangé begyndte så småt selv at udtænke historier, der ofte var inspireret af hans egne oplevelser som journalist rundt omkring på kloden, og disse blev senere brugt som basis for hans spændingsromaner.

I 1992 begyndte Grangé at skrive sin første roman, “Le Vol des Cigognes”, der udkom to år efter. Bogen blev nærmest overset og solgte kun omkring 8.000 eksemplarer. Dette ændrede sig markant i 1998, hvor hans anden fortælling med titlen “Les Rivières pourpres” blev udgivet. Bogen blev en bestseller med over 500.000 solgte eksemplarer alene i Frankrig og blev siden oversat til 22 sprog og udgivet i 15 lande. Grangé var nu blevet et af de store navne i international thrillerlitteratur, og den position cementerede han med udgivelsen af romanerne “Le Concile du Pierre” i 2000 og “L’Empire des Loups” i 2003. Udover skønlitteraturen begyndte han også at skrive manuskripter til flere franske film, hvoraf de fleste var filmatiseringer af hans egne romaner.

Jean-Christophe Grangé bor i Paris i en lejlighed nær Luxembourg-haven.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Jean-Christophe Grangé har siden sin debut markeret sig som en af tidens største thrillerforfattere. Hans murstensromaner er aldrig på under 500 sider. Det skyldes, at hans plots er komplekse og vidtfavnende, og at han giver sig god tid til at give sine personer krop, baggrund og særkende. Derudover går han både i bredden og i dybden, når han sætter læserne ind i den antropologiske, naturvidenskabelige, kunsthistoriske og/eller psykologiske baggrund, som historierne er bygget op omkring. Det er nemlig ikke kun meningen, at læserne skal underholdes, de skal også blive klogere, fortæller han. [2].

I sine bøger veksler Grangé virtuost mellem længere tekstpassager og tempofyldte actionscener med gys, gådefulde hændelser og ikke mindst masser af brutale mord, der bliver nøje udpenslet. Selv siger forfatteren: “I flere år lavede jeg kun reportager og tilbragte mange timer om bord på fly med at læse lige så mange krimier. Det slog mig, at jeg faktisk havde haft nogle ekstraordinære oplevelser og kunne kombinere dem med min forkærlighed for krimien“. (Mette Sandahl: “Monsieur hæsblæsende”. Politiken, 2003-05-15).

Grangés særlige virkemidler er ekstremt brutal vold og tortur, men det er ikke kun for at svælge bevidstløst i ubehageligheder. ”Det interesserer mig som forfatter, hvordan folk kan gøre så meget ondt med tilsyneladende gode hensigter. Det bedste eksempel er nazisterne, der udslettede hele folkeslag i den tro, at det var bedst for menneskeheden,” fortæller Grangé. Et andet vigtigt hovedtema i forfatterskabet er kristendommen, katolicismen. ”Selvfølgelig er jeg katolik,” siger Grangé, ”og min tematik er katolsk! I alle mine romaner skildrer jeg jagten på det absolutte og det rene! I ' Forbarm dig' er det den rene lyd. Men hele denne søgen er gennemført katolsk og drejer sig også om, hvor langt man kan gå, før det kammer over i fanatisme og menneskeforagt. Bliver til satanisme, dyrkelse af det onde.” [2].

Beslægtede forfatterskaber

Jean-Christophe Grangé er en arvtager af den franske litterære tradition, som han er opflasket med og også uddannet i; han har en universitetsgrad i litteraturvidenskab fra Sorbonne, hvor han skrev afgangsprojekt om den tidlige modernist Gustave Flaubert. Den baggrund kommer til udtryk i Grangés forfatterskab ved både et formfuldendt sprog, solide fortællinger, langstrakte, litterære passager og en god dosis intellektuelle referencer. Han fortæller selv, at han udover Flaubert er inspireret af blandt andre franskmændene Dumas og Maupassant. [4].

Efter universitetstiden begyndte Grangé at læse krimier, og han blev især inspireret af den amerikanske forfatter James Ellroy til selv at skrive krimier. Andre inspirationskilder har været Raymond Chandler, Léo Malet og Sébastien Japrisot.[3]. Det er altså især den amerikanske, hårdkogte krimi og den franske litteraturtradition, der har formet Grangés forfatterskab. Han er blevet sammenlignet med Stephen King på grund af de mange mystiske overtoner i romanerne, og han er blevet kaldt en slags Dan Brown for tænkende mennesker. (Henrik Palle: ”Fin fransk krimi er Dan Brown for tænkende mennesker”. Politiken, 2010-03-13). Grangé adskiller sig altså markant fra både den britiske who-donnit-krimitradition og fra den aktuelle skandinaviske krimibølge, som især er karakteriseret af indgående portrætteringer af hovedpersonernes privatlivsproblemer. ”Det rager mig, om mine helte har et privatliv. De angriber efterforskningen med krum hals; graver sig fuldstændig ned i den, og jeg skriver kun om deres privatliv, hvis det har betydning for plottet,” siger Grangé. [3]